Nürnberg rejseguide

Kejserborgen
Kaiserburg

Borgkomplekset Kaiserburg er et af Nürnbergs vartegn, og det er et af de mest besøgte steder i byen. Komplekset ligger på toppen af en sandstensklippe hævet over den øvrige by, og det består af tre dele; kejserborgen Kaiserburg, diverse adelige opførelser, Burggrafenburg, og de øvrige bygninger mod øst, städtische Burganlage.

Man mener, at borgen stammer fra 1000-tallet, og at den blev kejserlig residens i Det Tysk-Romerske Rige i 1050; en status der indtil 1571 medførte, at kejseren altid holdt sin første rigsdagssamling her på borgen. Herefter blev traditionen brudt, men byen modtog dog også kejserbesøg senere.

Selve Kaiserburg-anlægget blev grundlagt i 1140, hvor kong Konrad III etablerede den som et kongeligt støttepunkt på rejser i riget. Helt indtil 1400-tallet blev der udbygget, først af borggreverne, der var underlagt kejserriget, og senere af byen Nürnberg, der havde overtaget stedet.

I 1800-tallet begyndte en restaurering af komplekset, og i 1930erne blev borgens stalde indrettet som ungdomsherberg. Det kom til at huse særlige gæster under partiet NSDAP’s partidage, der blev afholdt i byen; blandt andet boede rigsungdomsfører Baldur von Schirach her. Under 2. Verdenskrig blev borgen stærkt beskadiget og efterfølgende genopført.

Fra borgens store terrasse nedenfor Sinwell-Tårn/Sinwellturm, er der en meget smuk udsigt over den historiske bydel, og umiddelbart øst herfor ligger de gamle staldbygninger. Går man herfra om til nordsiden af borgen, ligger Borghaven, Burggarten, der blev anlagt nord og vest for borgen på de gamle bastioner.

På toppen af Kaiserburg troner Sinwellturm, der som det eneste i byen en bygget som et rundt tårn fra starten. Dels er det også i vore dage et fantastisk udsigtstårn, og dels kunne det fungere som beskyttelse i tilfælde af angreb. Tidligere gik der en trappe op til en åbning, hvor man ikke kunne komme ind fra gadeniveau. Man kan fortsat se en rest af denne indgang i murværket.

En væsentlig forudsætning på opretholdelsen af borglivet var forsyningen af friskt drikkevand. I en lille, normalt udseende bygning skjuler den 47 meter dybe brønd, Tiefer Brunnen, sig. Brønden er gravet ned til vandet, som er tre meter dybt her. I starten blev vandet hevet op med håndkraft og spande, mens der senere kom hjul til, som kunne trække 200 liter vand op i timen, hvilket var meget dengang. Der var en ansat til at passe på vandet og anlægget, og hans rolle var så vigtig, at han ikke måtte forlade Nürnberg.

I borgen kan man besøge museet Kaiserburg Museum, der åbnede i 1999; det er en del af byens store kulturhistoriske museum, Germanisches Nationalmuseum. Museets væsentligste udstilling er om borgens historie og politiske vigtighed gennem tiden. Det illustreres med nogle borgmodeller fra grundlæggelsen til omkring 1300-tallet. Man kan også se specialudstillinger om blandt andet udviklingen af historiske våben og rideteknikker gennem middelalderen.

Rådhuset
Rathaus

Nürnbergs rådhus er et imponerende syn. Særligt er den vestlige facade mod Sebalduskirken smukt bygget i paladsstil. Helt ind i 1300-tallet havde byen intet rådhus, men her blev der taget initiativ til at opføre en administrativ forvaltningsbygning og mødesal. Den ældste del af komplekset blev rejst i årene 1332-1340; det er den middelalderbygning, der ligger mod syd ud mod pladsen Rathausplatz.

Gennem de følgende århundreder blev rådhuset udvidet, men der gik til begyndelsen af 1600-tallet, før bygningen fik sit nuværende udseende. Det var her, i perioden 1616-1622, at den store bygning mod vest blev bygget i italiensk paladsstil.

Det vigtigste rum i rådhuset er Den Historiske Rådhussal, Historischer Rathaussaal, der blev indrettet i årene 1332-1340. Med 40x12 meter var det en mægtig sal, og den blev gennem tiden fornemt dekoreret af blandt andet Albrecht Dürer. Salen brændte i 1945 og senere genopført i et meget enklere design, der dog giver et indtryk af fordums pragt.

Fra forhallen overfor Sebalduskirken kan man gå ind i et lille rum, der udstiller kopier af de regalier, Reichskleinodien, som kong Sigismund i 1427 overdrog byen Nürnberg til evigt eje. Originalerne blev i 1796 flyttet til Wien af frygt for, at de skulle komme i Napoleons besiddelse. De kom først tilbage til Nürnberg i 1938, men USA flyttede dem igen til Wien efter 2. Verdenskrig.

Man kan også besøge Middelalderfangehullerne/Mittelalterliche Lochgefängnisse, der ligger under rådhuset. Stedet er fangehuller i ordets bogstaveligste forstand, idet det er celler indrettet som en slags detention, hvor man kunne sætte fanger ned, når der skulle fremtvinges tilståelser.

Albrecht Dürers Hus
Albrecht-Dürer-Haus

Denne smukke historiske bygning var bolig og arbejdssted for kunstneren Albrecht Dürer fra 1509 til hans død i 1528. Det fire etager høje hus blev bygget i sidste halvdel af 1400-tallet, og den har siden 1871 været indrettet som museum.

Man kan dels se selve husets indretning, forskellige kunstværker, og der er naturligvis også information om Albrecht Dürer. De viste tegninger og malerier er ikke originaler, men der kan ses på byens Germanisches Nationalmuseum. Dürers mest berømte værk, De Fire Apostle/Vier Apostel, hænger på Alte Pinakothek i München.

Rigspartidagområdet
Reichsparteitagsgelände

Det tyske nazistparti holdt rigspartidage, landsmøder, ti gange i årene 1923-1938. I 1923 i München, 1926 i Weimar og 1927, 1929 og årligt 1933-1938 i Nürnberg. Fra 1933, da nazistpartiets leder Adolf Hitler var blevet rigskansler, blev møderne efterhånden kolossalt store og afholdt som imponerende skuer.

Til afholdelsen blev hele området tænkt udviklet med endog meget store bygningsværker, hvoraf nogle blev bygget, andre ikke. Området og landsmøderne blev desuden kulisser for flere af instruktøren Leni Riefenstahls film for det nazistiske styre.

Udover de steder, man kan se i dag, lå der også en slags ferie- og underholdningsby, KdF-Stadt, der var en del af rekreationsprogrammet Kraft durch Freude. Der var store træbygninger her, som skulle være det mere underholdende aspekt under NSDAP-landsmøderne. Bygningerne, der nu er forsvundet, blev bygget som en del af anlægget ved de olympiske lege i Berlin 1936 og efterfølgende flyttet til Nürnberg.

Zeppelinfeld

Det store område Zeppelinfeld var skueplads for de store masseoptog ved NSDAP’s landsmøder. Det 362x378 meter store sted blev indrettet efter Albert Speers tegninger i årene 1935-1937 med et stort opmarchområde og tribunen, Zeppelintribüne.

Der var plads til 150.000 mennesker, hvoraf 70.000 var tilskuere på tribunerne. Zeppelintribüne er den primære kulisse; den er 360 meter bred og 20 meter høj. Inspirationen er hentet fra det antikke Pergamonalter, som man kan se på Pergamonmuseet i Berlin. Efter afslutningen på 2. Verdenskrig blev den øverste søjlerække bortsprængt, den var bygget i hele tribunens bredde.

Centralt på tribunen er en hævet position, hvor de fornemste gæster sad, og fremskudt mod den store plads foran tribunen er en talerstol. Herfra talte Adolf Hitler til masserne under landsmøderne. Under hovedtribunen ligger Den Gyldne Sal, Goldener Saal, der fik sit navn fra de opsatte mosaikker. Salen har otte meter til loftet og er på 300 kvadratmeter; den giver trappeadgang til tilskuerpladserne på toppen.

Zeppelinfeld var i øvrigt i 1937 scene for Albert Speers såkaldte Lysets Katedral/Lichtdom, der bestod af 152 lyskastere, der vendte mod himlen for at illudere kolossale bygningsmure.

I dag benyttes området til forskellige formål; blandt andet arrangeres her koncerter. På området kan man se, at store dele af anlægget er intakte.

Dokumentationscentret for Rigspartidagområdet
Dokumentationszentrum Reichsparteitagsgelände

I dette dokumentationscenter får man information om hele området, der samlet set danner Reichparteitagsgelände. Centret åbnede i 2001 og er indrettet i en del af nordfløjen i Kongresshalle.

I centret, der også giver et meget udførligt billede af og historie om Adolf Hitlers og det tyske nazistpartis vej til regeringsmagten i Tyskland. Der er grundige beskrivelser og mange film, billeder og effekter at se.

Lorenz Kirke
Lorenzkirche

Lorenzkirken er det største og mest betydende kirkebyggeri i Nürnberg. Den nuværende kirke blev opført over tre gange fra omkring 1260 til cirka år 1500. Den tidlige stil er højgotik, og meget imponerende er den vestlige facade med de to himmelstræbende tårne og det store rosettevindue. I 1439-1477 blev det store halkor bygget, her er stilen sengotik.

I kirken mødes man af et klassisk gotisk kirkerum med bevarede glasmalerier, et rosettevindue, skulpturer og andre kunstværker. Over midtergangen hænger Veit Stoß’ imponerende kors, Engelsgruß, som blev udarbejdet i 1517.

I kontrast til det lidt mørke kirkeskib er den store, lyse korbygning, der når fuld højde i alle kirkens tre skibe. I koret kan man se en del af de imponerende glasmalerier.

Sebaldus Kirke
Sebalduskirche

Sebalduskirken er en af Nürnbergs store kirker fra middelalderen. Den første kirke blev opført fra omkring år 1230 og blev opkaldt efter byens skytshelgen, Sankt Sebaldus, der var missionær i 1000-tallet.

Som et særsyn kan man i denne protestantiske kirke fortsat se udstillede relikvier. De er af Sankt Sebaldus og spiller derfor en vigtig rolle for hele byen. Relikvierne ligger centralt i sit eget kunstnerisk udførte gravmæle.

Kirken blev i sin oprindelige udformning færdiggjort i 1275. Stilen var oprindeligt en romansk basilika, men allerede ved den første udvidelse med sidekapeller i 1309-1345 var stilen en anden. I årene 1358-1379 blev den store gotiske altersal tilbygget, og den er sammen med tårnene det mest markante af bygningsværket. I 1400-tallet fik tårnene deres nuværende udseende.

Ved siden af kirken kan man se den tilhørende sognegård, Sebalder Pfarrhof. Den blev hovedsageligt opført 1361-1379, hvor den tidligere var brændt. Den blev udvidet i 1514-1515.

Flere seværdigheder og mere info

Køb pdf-bogen om Nürnberg her.