Site logo
Se på kortet
  • Ploshchad' Bogoyavlenskaya, 1, Oryol, Orlovskaya oblast', Rusland, 302001

Læs om byen

Orjol ligger ved Oka-floden og er hovedbyen i regionen Orjol Oblast. Dens historie startede, da zar Ivan IV igangsatte anlægget af et fort på dette sted i 1566. Fortet var et af flere, der skulle beskytte Ruslands sydlige grænseregioner. Fortets beliggenhed viste sig dog ikke at være ideel grundet risiko for sæsonbestemte og oversvømmelser og angreb udefra, hvilket også skete i 1611 og 1615, hvor polske tropper angreb Orjol. Efter angrebet i 1615 flyttede byens befolkning til nærliggende Mtsensk, og der gik til 1636, før Orjol blev genopbygget. Gennem 1600-tallet blev det debatteret, om fortet skulle flyttes til et bedre sted, men det skete ikke, og i starten af 1700-tallet havde fortet mistet sin militære betydning og blev revet ned.

Orjol opnåede stats som by i 1702, og i midten af 1700-tallet udviklede Orjol sig til en stor kornproducent, og Oka fungerede som en vigtig transportvej i mange år, indtil der blev etableret jernbaner, som overtog transporterne. Fra 1779 blev Orjol nybygget efter en ny byplan, som lagde grunden til det moderne Orjol. Byen blev residens for Orjol-stiftets biskopper i 1820, og gennem 1800-tallet blev byens infrastruktur udviklet, og der blev bygget banker og andre institutioner. Ved udgangen af århundredet var byens indbyggertal vokset til godt 70.000.

Orjol blev en del af Sovjetunionen efter den russiske revolution og borgerkrig, og under 2. Verdenskrig blev byen besat af tyske tropper i oktober 1941. Orjol blev befriet af Den Røde Hær den 5. august 1943, og i den anledning lod Stalin en salut affyre i Moskva. Orjol blev offer for den brændte jords taktik, da tyskerne nærmest totalt ødelagde byen under tilbagetrækningen, og et stort genopbygningsarbejde blev igangsat. Væksten i byen fortsatte, og antallet af indbyggere blev næsten tredoblet fra 110.000 i 1939 til over 300.000 med mange nye forstæder som resultat.

I dag er Orjol en relativt ny by at besøge med flere seværdigheder. Man kan starte en spadseretur på Ploshad Lenina, der er byens centrale plads. Her kan man se en statue af statslederen Lenin, der står foran den store regeringsbygning for Orjol Oblast, som blev opført i sovjetisk monumental klassicisme i 1961 som Dom Sovetov. Over for regeringsbygningen kan man se Orjols akademiske teater, der blev opført i moderne arkitektur i årene 1964-1975. Bag teatret ligger byens administrationsbygning, og går man videre mod sydøst, kommer man til et monument for forfatteren Ivan Buninu. Herfra er der en fin udsigt over Oka-flodens centrale løb gennem Orjol.

Man kan gå nogle fine ture i parkerne langs Oka, og i området foran Buninu-monumentet udmunder Orlik-floden i Oka. Udmundingen danner i lille halvø, der også er udlagt som park, og på spidsen ved begge floder står en stele fra 1966, der blev rejst i anledning af byens 400-års jubilæum. Syd for stelen kan man gå gennem jubilæumsparken, der ligger på stedet for Orjols historiske fort. Syd for parken ligger Helligtrekonger Katedral, der er byens ældste stenbygning og den eneste bevarede opførelse i Orjols historiske bykerne. Kirken blev bygget i Narysjkin-barok i starten af 1700-tallet, men der er senere blevet ombygget. Syd for katedralen kan man besøge Orjols regionale museum, der udstiller samlinger inden for blandt andet arkæologi og brugskunst.

I området omkring Orlik-floden er der flere ting at se. Man kan gå fra det regionale museum mod vest, hvor der ligger et ensemble af nyklassicistiske bygninger, der blandt andet rummer Orjols statsuniversitet. Her kan man også se byens centralbankbygning, der blev opført 1897-1899 i russisk stil med stiliserede former af russisk arkitektur fra tidligere århundreder i facadeudsmykningen. På General Ermolov Plads er der en rytterstatue af militærlederen og statsmanden Ermolov, og tæt herpå ligger Ærkeenglen Mikhail Katedral, der er en smuk kirke fra årene 1801-1817. I 1823 deltog zar Aleksander I i en gudstjeneste i kirken, og hans lig hvilede også her efter hans død i Taganrog i 1825, da det skulle transporteres til Sankt Petersborg. Fra kirken kan man krydse Orlik og gå ad det elegante hovedstrøg Ulitsa Lenina.

Topseværdigheder

    Leninmonumentet

    Памятник Ленину
    пл. Ленина

     

    Orjols Statslige Akademiske Teater

    Орловский государственный академический театр
    пл. Ленина, 2

     

    Buninu Monument

    Памятник И. А. Бунину
    Почтовый пер., 16

     

    Helligtrekonger Katedral

    Богоявленский собор
    пл. Богоявленского, 1

     

    Orjol Regionale Museum

    Орловский краеведческий музей
    ул. Гостиная, 2

     

    Centralbanken

    Центрального Банка
    Гостиная ул., 6

     

    General Ermolov Monument

    Памятник генералу А. П. Ермолову
    Сквер Генерала Ермолова

     

    Ærkeenglen Mikhail Katedral

    Михаило-Архангельский собор
    Михаило-Архангельский пер., 1

Tilmeld dig vores nyhedsbrev