Pjatigorsk Rejseguide

Pjatigorsk er en russisk spaby i Stavropol-regionen. Byens navn refererer til det femtoppede bjerg Besjtau nord for Pjatigorsk, der netop betyder fem bjerge. Historien går tilbage til Peter den Stores tid, idet han som zar igangsatte undersøgelser af det mineralvand, som regionen var og er kendt for. Der gik dog til 1780, for russerne anlagde fortet Konstantinogorskaja, der siden udviklede sig til Pjatigorsk; blandt andet ved, at soldater efter tjenesten slog sig ned i området med de varme kilder. Mineralvandet gjorde også, at byens første kursted blev åbnet i 1803, og det blev startskuddet til Pjatigorsks udvikling til en velbesøgt spaby, hvor folk fra mange lande slog sig ned med regionens mange muligheder.

Det var først i 1830, at byen fik navnet Pjatigorsk, og syv år senere blev en byplan godkendt af zaren. På dette tidspunkt havde byen cirka 1.200 indbyggere, og i 1837 var zar Nikolaj I på gennemrejse i regionen og også i Pjatigorsk. Han besluttede at donere en sum penge årligt for at udbygge byen. Gennem 1800-tallet blev Pjatigorsks ferieindustri udviklet, og byen tiltrak mange velhavere. I 1894 åbnede jernbanen hertil, og det gjorde naturligvis byen mere tilgængelig for tilrejsende. I begyndelsen af 1900-tallet startede byens sporvogne med at køre, og kulturen blomstrede også i byen.

Pjatigorsk blev en del af Sovjetunionen efter den russiske revolution og borgerkrig, og byen blev en overgang regionalt administrativt centrum i det nordlige Kaukasus. Under 2. Verdenskrig blev Pjatigorsk besat af tyske tropper i august 1942, og det gik til januar 1943, før Den Røde Hær befriede byen. Efter besættelsen måtte dele af Pjatigorsk genopbygges. Sporvognene begyndte fx først at køre i byens gader igen i november 1943. Siden 1950erne er Pjatigorsk løbende blevet udbygget, og indbyggertallet fortsatte med at stige. Ved indgangen til 1900-tallet var der 20.000 borgere i byen, og det tal er i dag steget til over 140.000.

I dag kan man gå mange dejlige spadsereture i Pjatigorsk, og man kan starte på Ploshad Lenina, der er den centrale plads i byen. På pladsen kan man i sæsonen opleve byens populære springvand, der løbende giver en storslået farve- og musikforestilling. Øst for springvandet kan man gå op ad trapper til byens statue af statslederen Lenin. Statuen blev stillet op i 1971, og fortsætter man, kommer man til pladsens evige flamme, og fra dette område er der en fin udsigt. I den vestlige del af pladsen kan man se Pjatigorsks rådhus i det såkaldte hvide hus.

Der er flere museer i Pjatigorsk, og i den østlige ende af Ploshad Lenina kan man besøge Lermontov-museet. Lermontov var en russisk forfatter, digter og maler, der døde i en duel i Pjatigorsk i 1841. Museet blev grundlagt i 1912 i det hus, hvor Lermontov boede de sidste måneder af sit liv. Huset er i dag indrettet som i Lermontovs tid, og rundt om huset skildres Lermentovs liv og værker i andre museumsbygninger. Et stykke nord for museet er der et monument til minde om Lermontov på det sted, hvor den fatale duel fandt sted. I dette område kan man også gå en tur på kirkegården Pjatigorsk Nekropolis, der er byens ældste. Det var her, Lermontov oprindeligt blev begravet. Kirkegården er stemningsfuld, og man kan se Lazarevskaja-kirken fra starten af 1900-tallet.

Man bør også tage en tur ad strøggaden Kirova Prospekt, der strækker sig fra Pjatigorsks banegård i vest gennem hele byen mod øst. Langs gaden er der butikker og caféer, og der er også flere seværdigheder undervejs. Man kan blandt andet se Frelserkatedralen, der blev opført 1847-1869, og som var byens katedral til 1927. Her blev kirken lukket, og i 1936 blev katedralen sprængt i luften af det sovjetiske styre. Den genopbyggede katedral blev indviet i 2012. Ved kirken kan man gå en tur i Tolstoj- og Lermontov-parkerne, og fortsætter man mod øst ad Kirova Prospekt, kommer man til Pjatigorsks smukke blomsterpark. Ved blomsterparken kan man se Lermontov Galleri fra 1901, der blev bygget i kurbadestil til Pjatigorsks mange turister som scene, restaurant m.v. bag galleriet ligger Lermontovbadene fra 1825-1831, der er byens ældste bevarede badebygning.

Pjatigorsk er berømt som spaby med dens mineralvand, og der er også en smuk og bjergrig natur omkring byen. Ved centrum kan man se og besøge det 993 meter høje bjerg Masjuk, og fra byen kan man tage en svævebanetur til toppen af bjerget. Hele vejen op bliver udsigten bedre og bedre, og fra toppen kan man nyde en panoramaudsigt over Pjatigorsk og til Kaukasusbjergene med Europas højeste bjerg, Elbrus, der ligger syd for byen. Man kan også kigge mod nord til bjerget Besjtau, der i sin tid gav navn til Pjatigorsk. Svævebanen er en meget fin tur, men man kan også vælge at gå en tur op på bjerget til udsigten og til de mange skilte på toppen, der viser nære og fjerne rejsemål i verden.