Se på kortet
Ploiesti City Hall, Piața Eroilor, Ploiești, Rumænien
Læs om byen
Ploiești er en by, der ligger ved den sydlige fod af Karpaterne. Det er en by, der gennem årene har været kendt for områdets store olieproduktion, men det var ikke olien, der udviklede byen i første omgang. Under fyrsten Mihai Viteazul opnåede Ploiești stadsret, der sikrede privilegier inden for handel og politik.
Ploiești blev også en garnisonsby, og landbruget udviklede sig i tiden før 1800-tallets industrielle æra. Der blev fundet olien i byens omegn i denne tid, og det første raffinaderi åbnede i 1850erne og skabte ny fremgang for den rumænske by. Oliens vigtighed fik særlig betydning for Ploiești under 2. Verdenskrig, og i dag er der fortsat en stor petrokemisk industri i byen.
Man kan se og opleve meget interessant i Ploiești som fx et besøg på byens oliemuseum (Muzeul Național al Petrolului) eller på kunstmuseet Muzeul de Artă som eksempler på byens udstillinger. Man kan også nyde koncerter med Ploiești Filharmoniske Orkester eller se nogle af de arkitektoniske højdepunkter som fx den ortodokse katedral, Catedrala Sfântul Ioan Botezătorul, og markedshallen Halele Centrale.
Der er også adgang til smuk natur i omegnen af Ploiești, hvor man kan besøge bjergdalene, hvor floden Prahova bugter sig gennem Karpaterne. Her ligger byer med sommer- og vinterturisme som fx Sinaia på stribe, og her ligger der også flere af de mest berømte slotte i landet. Et af højdepunkterne er eventyrslottet Peleș, der blev bygget ved Sinaia mellem 1873 og 1914.