Rådhuset er Grand Places centrale og dominerende bygning, der blev opført i perioden 1402-1459 som den fornemste officielle bygning i landet. Den østlige fløj er den ældste og daterer sig fra 1402-1420, mens den lidt mindre vestlige fløj blev bygget på få år efter 1444. Som det sidste af komplekset stod det 96 meter høje tårn færdigt i 1455. Tårnet blev designet af Jan van Ruysbroek, og toppen prydes af Michaël/Michel, der er byens skytshelgen.
Byggeriet er et overdådigt eksempel på stilen Brabantgotik, hvis navn kommer fra regionen Brabant. Inden for ses de fantastiske rum på rundture, hvor specielt byrådssalen og oldermandssalen imponerer med deres udsmykning og gobeliner fra 1400-tallet.
På facaden kan man se utallige statuer, der både repræsenterer den lokale adel, helgener og allegoriske figurer. Man kan således se hertuger og hertuginder af Brabant og riddere fra adelige familier. De nuværende statuer af kopier fra 1800-1900-tallene, og man kan se de originale fra 1400-tallet på bymuseet, der ligger i Kongens Hus over for rådhusbygningen.
Rådhuset brændte efter et fransk bombardement i 1695, hvilket skete under Den Pfalziske Arvefølgekrig. Efter ødelæggelserne var det kun facaden og rådhustårnet, der stod tilbage, og i de følgende årtier blev den smukke bygning genopført og visse steder også udbygget til det kompleks, der står i dag.
Grand-Place, Grote Markt, Bruxelles, Belgien
Rådhuset er Grand Places centrale og dominerende bygning, der er opført i perioden 1402-1459 som den fornemste officielle bygning i landet. Den østlige fløj er den ældste og daterer sig fra 1402-1420.