Site logo
    0

    Riga rejseguide

    Domkirken • Jugendstil • Daugava

    Se på kortet
    Læs om byen

    Riga er den største by i Letland og i tre de baltiske lande, og et besøg her er som at komme til en større europæisk metropol med alt, hvad der dertil hører af seværdigheder, kirker, kultur, events, cafeer, gastronomi og indkøbsmuligheder.

    Den gamle bydel er med brosten i gaderne, kirker i teglstensgotik, fine museer og velbevarede bygningsværker fra de sidste mange århundreder et særdeles stemningsfuldt kvarter. Her ligger smukke bygninger på stribe efter hinanden, og det er et dejligt sted blot at gå på opdagelse i de smalle gader og stræder fra plads til plads.

    Rundt om Rigas gamle del ligger det historiske voldområde som et grønt bælte, som supplerer spadsereture langs floden Daugava i rekreation. Voldområdet blev udbygget fra 1800-tallet, og langs de grønne parker ligger mange statelige opførelser fra årtierne omkring år 1900.

    Uden for de gamle voldområder breder Riga sig i flere moderne kvarterer, og det er også her, man finder nogle gader med Europas højeste koncentration af smukke huse i jugendstilen fra årene omkring 1900-tallets start. Flere gader står som udstillingshuse i stilarter, der kun få steder har sat sit præg på byudbygningen som i Riga.

    Topseværdigheder

      Tre Brødre, Riga

      De Tre Brødre
      Trīs brāļi

      Navnet Trīs brāļi dækker over tre smukke nabohuse, der er de ældste bevarede boliger i Riga. Husene er særdeles fine eksempler på middelalderarkitektur, hvor man byggede tæt og på ganske små stykker land.

      Den ældste af brødrene er huset i nummer 17, som med den i store træk gotiske gavlfacade stammer fra slutningen af 1400-tallet. Huset i nummer 19 fik sit nuværende udseende i 1646, mens broderen i nummer 21 fik sit ydre i slutningen af 1600-tallet.

      I det midterste hus af Trīs brāļi (nummer 19) kan man besøge Letlands Arkitekturmuseum/Latvijas Arhitektūras muzejs, der åbnede i 1995, og som afholder skiftende udstillinger.

       

      Riga Domkirke
      Rīgas Doms

      Biskop Albrecht von Buxthoeven, der bedre kendes som Albert af Riga, grundlagde i 1211 domkirken i Riga med nedlæggelse af grundstenen. Det skete den 25. juli, og resultatet blev det, der i dag er Letlands største kirke. Gennem århundrederne blev kirken om- og udbygget en del gange, så stilen er en fin blanding.

      Den ældste del er alteret fra romansk tid, og fra den gotiske tid kan man se nordportalen, der oprindeligt var bygningens hovedindgang. Der var planlagt to tårne på kirken, men grundet pengemangel blev kun et af dem opført; det var 140 meter højt og brændte i 1547. I 1595 blev en midlertidig konstruktion rejst som afløser, før det nuværende og 90 meter høje baroktårn blev bygget i 1776.

      I kirkens krypt ligger biskop Albert begravet. Han grundlagde foruden selve kirken også Riga. Man kan også finde graven for Livlands første biskop, Meinhard von Segeberg, der havde sit virke i 1100-tallet. Domkirken bruges i dag til en del koncerter, idet der er en fin akustik og et af verdens største og bedste orgler i kirkerummet. Orglet er fra 1884 og stammer fra Walcker i Ludwigsburg.

       

      Sorthovedernes Hus, Riga

      Sorthovedernes Hus
      Melngalvju nams

      Den smukke og prægtige bygning, Melngalvju nams, blev oprindeligt opført i 1344 af Rigas købmandslav. Dets nuværende navn fik det i 1687, og det var kun ugifte handelsmænd, der kunne blive optaget i netop sorthovedernes broderskab.

      Den oprindelige bygning blev ødelagt under 2. Verdenskrig og endeligt fjernet i 1948, men den genopstod i 2001 i anledning af Rigas 800 års jubilæum. I dag benyttes Melngalvju nams som udstillings- og koncertbygning.

       

      Rådhuspladsen
      Rātslaukums

      Ikke langt fra floden Daugavas løb gennem Riga ligger byens rådhusplads, Rātslaukums. Den var byens markedsplads og centrum for det civile liv i byen, indtil bombardementer fra Daugavas modsatte bred under 2. Verdenskrig lagde pladsens bygninger inklusive byens rådhus i grus.

      I dag er rådhuset og de smukke gavlhuse fra Rigas blomstrende handelstid genrejst, og Rātslaukums har igen indtaget dens plads i Rigas byliv. Rigas rådhus er den største bygning på pladsen Rātslaukums og sæde for bystyret i den lettiske hovedstad.

      På Rātslaukums står Roland-statuen, der i 1300-tallet blev sat op i flere byer i Hanseforbundet som symbol på frihed og retfærdighed. Statuen i dag i Riga er en replika af den statue, der blev stillet op i 1897, og som i forbindelse med 2. Verdenskrig blev flyttet til Sankt Petersborg. Roland vender ansigtet mod rådhuset som symbol på, at borgerne holder øje med bystyret og dets beslutninger.

      På rådhuspladsen kan man også se et sødt, lille monument for Rigas juletræ i 1510. Det år stillede byen verdens første træ op i offentligheden; dengang fejrede man det som et nytårstræ.

       

      Alberta iela, Riga

      Jugendstilens Riga
      Jūgendstils Rīgas

      Jugendstilen, der også kendes som art nouveau, er et af Rigas kendetegn. Jugendstilen var en byggestil, der søgte at repræsentere tidsånden i slutningen af 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet. Den var et resultat af opgøret med blot at kopiere tidligere perioders byggestil, og dermed var jugendstilen sin egen. Der lå mere bag end blot at opføre bygninger. Det skulle være byggeri, der i sig selv var kunstværker, og som folk kunne betragte med glæde.

      Riga var i denne tid en af det russiske imperiums blomstrende byer kulturelt og økonomisk. Rigdommen og den store udbygning af byen i netop disse årtier betød, at Riga blev den by i Europa med flest huse i den smukke stil. Den mest kendte af Rigas arkitekter i denne tid var russeren Mikhail Eisenstein.

      Jugendstilbygningerne ligger spredt over hele byen, men i gaderne Alberta ielā, Elizabetes ielā, Vīlandes ielā og Strēlnieku ielā uden for den gamle bydel er der en særlig høj koncentration af dem. Man kan dog også se fine eksempler i Rigas gamle centrum, og i alt er der omkring 700 bygninger fra denne tid og i denne stil i den lettiske hovedstad.

      Specielt kan Alberta ielā, der er opkaldt efter Rigas grundlægger, biskop Albert, anbefales. Gaden består nærmest udelukkende af huse i jugendstil. Den blev anlagt og bygget i årene 1901-1908, og de mest interessante karéer er dem med numrene 2, 2a, 4, 6, 8, 11, 12 og 13. I Elizabetes ielā er der seværdige huse med numrene 10a, 10b og 33.

      I Rigas gamle bydel kan man i gaden Audēju ielā se Rigas første opførelse i jugendstil. Huset bærer nummer 7, der er ornamenteret med stiltypiske stiliserede planter og menneskeansigter. Nabobygningen i nummer 9 er også seværdig. I kvarteret kan man også se en række bygninger i denne stil i gaden Smilšu ielā; man kan se efter bygningerne med gadenumrene 1/3, 2, 3, 6, 8 og 10.

      Et godt indtryk af jugendstilens Riga opnår man ved et besøg på Riga Jugendstilcenter/Rīgas Jūgendstila Centrs (Alberta ielā 12), der ligger i arkitekten Konstantīns Pēkšēns lejlighed. Museumshuset blev bygget i 1903, og boligen var tænkt som Konstantīns Pēkšēns private hjem, og både hans lejlighed og hele opgangen er et overflødighedshorn af jugendstilens karakteristika.

       

      Sankt Peter Kirke
      Svētā Pētera baznīca

      Sankt Peter Kirke er en af de store, gamle kirkebyggerier i den lettiske hovedstad, og med dens høje, slanke tårn er kirken er karakteristisk del af Rigas skyline. Kirken er i dag protestantisk sognekirke.

      Den tidligste del af Svētā Pētera baznīca blev opført i år 1209 og er derved fra det første årti efter Rigas grundlæggelse i 1201. Den første større udbygning af den romanske kirke startede i 1409, og den var i gotisk stil. Af de senere tilføjelser kan nævnes den barokke hovedindgang, som kirken fik under en ombygning i 1600-tallet. I dag står Svētā Pētera baznīca som en af de smukkeste og mest karakteristiske kirker i Baltikum; særligt med det slanke tårn og den imponerende facade med tre barokportaler fra 1692.

      Kirketårnet er blevet ramt af lynet seks gange gennem historien, og det er brændt ned flere gange. Senest skete det i 1941 under 2. Verdenskrig. Det blev genopført under kirkens restaurering i årene 1954-1973. Med en højde på 123 meter blev Svētā Pētera baznīca Rigas højeste bygningsværk.

      Man kan komme op i tårnet i en højde på 72 meter, hvor der er en observationsplatform. Herfra er der en enestående udsigt over Rigas gamle bydel. Man kan naturligvis også nyde kirkerummet, der er domineret af en himmelstræbende gotisk opbygning.

       

      Den Russiske Kirke, Riga

      Kristi Fødselskatedral
      Kristus Piedzimšanas pareizticīgo katedrālē

      Kristus Piedzimšanas pareizticīgo katedrālē er Rigas imponerende russisk-ortodokse katedral. Den blev opført i årene 1876-1884 i en typisk byzantinsk stil med fem forgyldte kupler, og den er den største ortodokse kirke i de baltiske lande.

      Gennem tiden har katedralen lagt hus til flere forskellige formål. Tyske tropper besatte Riga under 1. Verdenskrig, og i den forbindelse konverterede de katedralen til en protestantisk kirke. I 1921 blev den igen russisk-ortodoks.

      Katedralens interiør blev svært beskadiget under 2. Verdenskrig, men havde sit fortsatte virke indtil 1960erne, hvor den blev indrettet som planetarium. Nu tjener den igen sit oprindelige formål, og blandt de spændende effekter kan man se smukke ikoner af maleren Vasilij Vereshchagin.

       

      Frihedsmonumentet
      Brīvības piemineklis

      Monumentet Brīvības piemineklis i Riga blev designet af den lettiske kunstner Kārlis Zāle og rejst i 1935. Det skete året efter, at politikeren Kārlis Ulmanis var blevet statsminister i det autoritære lettiske styre, der varede fra 1934 til 1940.
      Mellemkrigstiden var den første i mange århundreder, hvor Letland var selvstændigt, og ikke mindst derfor fik og har monumentet stor psykologisk værdi for den lettiske befolkning og nationalfølelse.

      Bronzestatuen på toppen af den høje fundament er af kvinden Milda, der holder tre guldstjerner i hænderne. De repræsenterer regionerne Latgale, Kurzeme og Vidzeme, der samlet udgør Letland. Brīvības piemineklis er 42 meter højt, og soldater står vagt ved monumentet og beskytter derved symbolsk Letlands frihed.

       

      Flere seværdigheder og mere info

      Køb pdf-bogen om Riga her.

    Rejseekspert
    Author avatar
    Stig
    Andre seværdigheder

      Krudttårnet, Riga

      Krudttårnet
      Pulvertornis

      Pulvertornis er det eneste bevarede af de 27 fæstningstårne, der var indbygget i Rigas forsvarsmure rundt om middelalderbykernen. Tårnet stammer i hvert fald tilbage til år 1300, hvor det kendes nævnt første gang.

      Pulvertornis blev beskadiget under angreb i 1621 og igen beskudt med kanonkugler, der stadig kan ses i murene, i 1656 og 1720. I slutningen af 1800-tallet blev det restaureret til noget nær det oprindelige udseende. Tårnets diameter er 14 meter med op til 3 meter tykke mure, og højden er 26 meter.

       

      Store Gilde
      Lielā Ģilde

      Lielā Ģilde var oprindeligt byens købmandslavs bygning; den blev opført i 1354 og helt ombygget i 1854-1857. Nu står bygningen i engelsk tudorstil med smukt interiør, og den originale gildesal er blevet bevaret i 1800-talsombygningen.

      I dag er huset hjemsted for Letlands Nationale Symfoniorkester/Latvijas Nacionālais simfoniskais orķestris, hvis koncerter på stedet foregår i meget stemningsfulde rammer.

       

      Riga Slot

      Riga Slot
      Rīgas pils

      Rīga Slot blev opført i 1330-1353 af Den Livlandske Orden, som efter aftale med bystyret i Riga kunne bygge borgen som afløsning for den tidligere, som byens borgere havde ødelagt under et oprør i 1200-tallet.

      Den Livlandske Ordens leder benyttede Rīgas pils som residens en tid, men den stadige kamp mellem ordenen og Rigas borgere medførte en flytning af residensen til borgen i Cēsis øst for Riga. Byens borgere lykkedes i 1484 med igen at ødelagde Rīgas pils, men de tabte til slut kampen og blev tvunget til at genopbygge borgen. Det skete i årene 1497-1515.

      Efter indgåelsen af Vilniustraktaten i 1561 ophørte Den Livlandske Ordens eksistens, og Rīgas pils blev litauisk. Otte år senere blev det et af de polsk-litauiske forsvarsanlæg, og generelt blev borgen gennem 1500-1600-tallene integreret i byens forsvarsanlæg.

      I 1621 blev Riga invaderet og erobret af Sverige, og Rīgas pils blev den følgende tid centrum for den svenske administration af området. Riga blev senere russisk, og fra starten af 1700-tallet benyttede Ruslands generalguvernør Rīgas pils som bolig og til den russiske administration.

      Mellem 1. og 2. Verdenskrig boede det selvstændige Letlands præsident på slottet, der med Letlands indtræden i Sovjetunionen blev indrettet til sæde for den sovjetiske ungpionerorganisation; Всесоюзная пионерская организация.
      I dag danner slottet igen rammer om officielle begivenheder, idet den lettiske præsident har kontor og holder repræsentative ceremonier her. Præsidenten har også officiel residens i en del af anlægget. Rīgas pils rummer desuden et museum.

       

      Letlands Nationalopera
      Latvijas Nacionālā opera

      Siden 1760 har der været regelmæssige balletopførelser i Rigas teatre. Ved byens førende teater var Richard Wagner musikchef i perioden 1837-1839, og der var i denne tid både et ønske om og brug for en operabygning, så repertoiret og opførelserne kunne udvides.

      Institutionen Latvijas Nacionālā opera åbnede som byens tyske teater i 1863. I bygningen, der blev bygget i klassicistisk stil, blev den første opera på lettisk opført i 1883, og nu er der også ballet på repertoiret.

       

      Kattehus, Riga

      Kattehus
      Kaķu māja

      Kaķu māja er en stor bygning, der er kronet af to sorte katte på hver sit tårn på huset, der blev opført af en lettisk købmand i 1909.

      Købmanden var efter sigende blevet ekskluderet fra købmandslavet i Lielā Ģilde, der ligger overfor Kaķu māja. Som reaktion på eksklusionen opførte han Kaķu māja med bagenden af kattene vendt mod Lielā Ģilde som en fornærmelse og protest. Efter en retssag blev kattene vendt om, og købmanden blev igen optaget i købmandslavet.

      Husets sorte katte er siden da blevet et slags uofficielt symbol på Riga, og mange steder i byen og i dens souvenirbutikker støder man kan sorte katte og begrebet Riga-katten.

       

      Frihedsboulevarden
      Brīvības bulvāris

      Den centrale trafikåre fra det centrale Riga mod nordvest er boulevarden Brīvības bulvāris, der strækker sig flere end 12 kilometer fra dens begyndelse ved Rigas gamle bydel.

      Boulevardens historie starter med Rigas handelshistorie; vejen ledte nemlig fra den travle by og havn i retning mod Pskov i Rusland, og i de tidligere forsvarsværker omkring Riga var hovedporten ved netop denne handelsvej.

      Gennem tiden har Brīvības bulvāris haft mange navne. Først hentydede navnet Smilšu til den grusvej, den startede som. I den russiske 1800-talsperiode hed den Alexander Gade/ Александровская улица, i den tyske tid under 2. Verdenskrig Adolf Hitler Allé/Adolf-Hitler-Allee og Lenin Gade/Ļeņina iela i Letlands sovjetiske æra.

       

      Videnskabsakademiet, Riga

      Videnskabsakademiet
      Zinātņu Akadēmija

      Det lettiske videnskabsakademi er indrettet i en af Rigas mest markante bygninger, der ses fra lang afstand. Bygningen er tydeligt inspireret af de såkaldte ”syv søstre” i Moskva, der alle blev opført i den stalingotik, der var kendetegnende for sovjetisk prestigebyggeri gennem ikke mindst 1950erne.

      Zinātņu Akadēmija i Riga blev bygget i 1957, og det er et fint eksempel på denne imposante byggestil, og udsmykningen var oprindeligt med både hammer og segl samt lettiske nationalsymboler.

      Zinātņu Akadēmija er 108 meter høj og opført som den første skyskraber i Letland. Det er muligt at komme op i 65 meters højde på 17. sal i bygningen, der ligger i en afstand til centrum, som giver en meget fin udsigt over den gamle bydel, Rigas markedshaller og langs Daugavas løb.

       

      Citadellet
      Citadele

      Omkring Rigas gamle bydel ligger et bælte af parker med slyngede søer i. Det er resterne af byens tidligere forsvarsring med bastioner og voldgrave. Forsvarsværkerne blev sløjfet i 1800-tallet, og byen voksede derefter ud på de tidligere åbne arealer.

      Selve Riga var omgivet af voldgrave, og nord for disse lå byens citadel bag egne bastioner og voldgrave. Skillelinjen mellem byen og citadellet gik omkring gaden Krišjāņa Valdemāra iela i dagens Riga.

      Området for det nu historiske Citadele er byudviklet med en del nyopførelser, men på en vandretur i området kan man også se flere forhenværende militærbygninger.

       

      Sankt Peter & Paul Kirke
      Svētā Pētera un Pāvila baznīca

      Denne smukke kirke blev opført som den tredje på dette sted. Først var her en trækirke i byens svenske tid, dernæst en bygning fra 1720erne og så den nuværende, der blev opført 1778-1786 som Peter-Paul-Zitadellen-Kirche af Cristoph Haberland.

      Den hovedsageligt barokke kirke har både været ortodoks og protestantisk, før den i 1987 blev restaureret og indrettet som koncertsalen Ave Sol.

       

      Central Market, Riga

      Centralmarkedet
      Centrāltirgus

      Rigas kolossale markedshaller blev opført før 1. Verdenskrig som zeppeliner-hangarer af det kejserlige tyske luftvåben. Hallerne blev i 1930 ombygget til markedshaller, men man kan stadig nemt forestille sig deres tidligere virke med de dimensioner, der er under tagene.

      Centrāltirgus er i dag blandt Europas største markeder af denne slags, og man kan stort set købe alt. Selve hallerne er inddelt med hver sine varekategorier, og rundt om hallerne er der diverse boder og butikker.

       

      Riga Motormuseum
      Rīgas motormuzejs

      Dette bilmuseum er ganske interessant, grundet både den bombastiske museumsbygning, der er udformet som en stor kølergrill, og den fine samling biler, der er at se. Det er særligt de mange sovjetiske køretøjer, man ikke ser mange andre steder, og af de absolutte perler står Josef Stalins 7,5 ton tunge limousine og Leonid Bresjnevs forulykkede Rolls Royce.

       

      Flere seværdigheder og mere info

      Køb pdf-bogen om Riga her.

    Ture fra byen

      Jurmala, Letland

      Jūrmala

      Langs Rigabugten vest for hovedstaden ligger Jurmala, der er en 33 kilometer lang sandstrand med en perlerække af hyggelige, sammenvoksede byer langs kysten.
      Områdets klitlandskaber, nåletræsbevoksninger og mineralholdige kilder har siden 1800-tallet tiltrukket gæster til både badning og kurophold. Der er fortsat en række kurbade og sanatorier i Jurmala, lige som der er et væld af andre sjove og spændende aktivitetsmuligheder og seværdigheder.

      Her er hundredvis af historiske bygninger, der blandt andet stammer fra 1800-tallet og starten af 1900-tallet, hvor velhavende borgere strømmede hertil. Dengang var materialet træ, men der er også senere opførelser. Stilmæssigt kan man finde både jugend, nationalromantik og funktionalisme.

      Der er også flere museer i Jurmala, og naturen i området giver talrige muligheder for dejlige vandreture, cykelture eller forskellige sportsaktiviteter.

       

      Jelgavā

      Den store provinsby Jelgava er en af Letlands spændende og historiske byer. Den er regionen Zemgales største by, og den var tidligere og under navnet Mitau hovedstad i hertugdømmet Kurland. Den blev officielt en by i 1573 og herefter hovedstad og residens for hertugen.

      Som hovedstad tiltrak Jelgava velbeslåede og indflydelsesrige borgere; blandt andet fra den tids baltisktyske adel. Det kan fortsat ses på, at der ligger en del fornemme byggerier i gaderne. Det er ikke mindst byens storladne slot, der står som den største seværdighed for de mange besøgende, der tager turen til Jelgava, men der er også andre seværdigheder som fx Academia Petrina.

       

      Rundale Palace, Latvia

      Rundale Slot
      Rundāles Pils

      Rundāles Pils er sammen med det nærliggende slot i Jelgava perlerne i barokbyggerierne i Baltikum. Slottet blev opført i årene 1736-1740, mens det indre er hovedsageligt stammer fra 1765-1768 og udført i rokoko. Som for slottet i Jelgavas vedkommende blev der ikke bygget fra 1740-1763, hvor bygherren, hertug Ernst Johann von Biron, var sendt i eksil i Rusland.

      Arkitekten var italienske Francesco Bartolomeo Rastrelli, som også var manden bag Vinterpaladset i russiske Sankt Petersborg. Interiøret stod forskellige italienske mestre for, og tyske Johann Michael Graff udførte den smukke stukkatur. Slottet blev opført som sommerresidens til von Biron, der var hertug af Kurland.

      Da Kurland blev en del af det russiske imperium i 1795, gav kejserinde Katarina den Store Rundāles Pils til grev Valerian Zubov, hvis hustru siden hen giftede sig ind i familien Sjuvalov, der havde slottet i eje indtil 1. Verdenskrig. I 1920 blev Rundāles Pils ved en ny lettisk lov gjort til den lettiske stats ejendom.

      Slottet blev delvist ødelagt under 1. Verdenskrig, og en tid derefter blev det anvendt som både lejligheder og grundskole. Under 2. Verdenskrig blev slottet ikke beskadiget, men der blev ændret på bygningernes indretning. I 1972 blev der etableret et paladsmuseum, og et stort restaureringsarbejde blev påbegyndt.

      De første af slottets 138 sale og værelser blev åbnet for publikum i 1981, og der er efterhånden mange rum og overdådigt indrettede sale, som man kan gå rundt i og opleve. Den omgivende park er også et dejligt sted, og herfra kan man rigtigt nyde Rastrellis elegante byggeri.

       

      Bauska

      Byen Bauska går tilbage til 1200-tallet, og det er en by, hvor man kan se bygningsværker fra store dele af den følgende tid. Der er fx flere gamle træhuse fra 1700-tallet, og i gaderne kan man se flere kirker såsom den russisk-ortodokse Sankt Jørgen Kirke/Svētā Georgija pareizticīgo baznīca (Uzvaras ielā 5), den protestantiske Helligåndskirken/Svētā Gara baznīca (Plūdoņa ielā 13a) og den katolske kirke/Katoļu baznīca (Katoļu ielā 2).

      Bauska Borg blev opført i 1400-tallet af Den Livlandske Orden. Borgen blev ødelagt flere gange, senest i 1706, hvorefter den lå forladt, indtil den er kommet under restaurering de senere år. Ruinerne er omfattende og ligger smukt i landskabet. I borgen er der indrettet et museum, Bauskas pils muzejs, der skildrer borgens historie og den løbende rekonstruktion.

       

      Korshøjen, Litauen

      Korshøjen
      Kryziu Kalnas

      Kryziu Kalnas er en af Europas mest besynderlige og samtidigt imponerende seværdigheder. På området med de to bakker er der siden 1300-tallet blevet opstillet kors; alle med baggrund i troen. Nogle er sat som minde om afdøde, mens andre er opstillet i forbindelse med bønner.

      Man kan se tusindvis af kors, der dækker området fuldstændigt i et virvar af indtryk. De er ikke alle originale fra Korshøjens første århundreder, idet myndighedernes gennem 1900-tallet ryddede en del af højen. Befolkningen opstillede hurtigt kors på ny, og derved blev det enestående sted bevaret.

       

      Sigulda

      Byen Sigulda ligger ved indgangen til nationalparken Gaujas Nacionālā Parka. Sigulda har haft en stormfuld historie med ordensriddere, russere, polakker og svenskere som herrer i området gennem århundrederne.

      Senere fulgte den Store Nordiske Krig i begyndelsen af 1700-tallet, og senere endnu kom pesten hertil. I dag rummer Sigulda mange aktiviteter, naturoplevelser og historiske minder; her nævnes blot de væsentligste.

      En af de anderledes seværdigheder og prøvelser er Siguldas bobslædebane; Siguldas bobsleja un kamaniņu trase (Šveices ielā 13). Den er 1,42 kilometer lang, og som besøgende kan man både sommer og vinter prøve turen, der går gennem 16 kurver mod målet i en susende fart. Bobslædebanen åbnede i 1986 som trænings- og konkurrenceanlæg for de sovjetiske bobslæde- og kælkehold.

      En anden transportform er svævebanen Vagoniņš (Jāņa Poruka iela). Som det eneste sted i de baltiske lande kan man i Sigulda tage på en længere svævebanetur. Man svæver i 40 meters højde fra Sigulda over floden Gauja til Krimulda. Banen åbnede i 1969.

    Køb og download den fulde PDF Guide
    Tilmeld dig vores nyhedsbrev
    Shopping
    Med børn
    Gode links
    Historisk overblik

      Forhistorien

      Før selve Rigas grundlæggelse var floden Daugava en hyppigt benyttet handelsrute, som fx vikingerne anvendte på deres ture mod Byzantium.

      Den naturligt forekommende placering af en flodhavn 15 kilometer op ad Daugava fra Riga Bugt resulterede i den første bosættelse af stammen liverne i 100-tallet. Det var fiskeri og landbrug, som dominerede, indtil handelen voksede med blandt andet vikingernes øgede aktivitet.

       

      Byen grundlægges

      Bosættelsen voksede også med tyske handelsfolks komme. De etablerede en handelsstation med deraf følgende opblomstring i området. Med tyskerne kom også munken Meinhard af Segeberg, der søgte at kristne de hedenske liver. Meinhard etablerede et kloster i 1190, og det var en del af bydannelsen på den tid.

      I 1199 blev Albert udnævnt til biskop i Riga, og han ankom til byen året efter med 23 skibe og omkring 500 korsfarere, der skulle sikre kristningen, der ikke havde vundet det ønskede indpas i 1100-tallet.

      I 1201 grundlagde Albert byen Riga, og året efter den kirkelige krigerorden, Sværdbrødreordenen, der var åben for adelen og købmandsstandens folk med formål at kristne områdets hedenske folk. Fem år senere begyndte biskoppen af etablerede forsvarsværker omkring Riga, og ved at indføre en deling af land mellem kirken, der bestemte i Riga, og Sværdbrødreordenens medlemmer, blev den militære tilstedeværelse styrket frem for normalsituationen med, at lejede ordensriddere drog hjem efter endt tjeneste.

      Ud over militær styrke sikrede biskop Albert også Rigas handelsposition. Gennem paveligt dekret skulle tyske købmænds handel i Baltikum gå gennem Riga, hvis økonomi derved blomstrede yderligere.

      I 1211 blev den første mønt præget i Riga, og samme år blev grundstenen til byens domkirke lagt. I 1221 opnåede Riga købmandsstand et vist selvstyre over byen, men der gik til 1225, før borgerne ikke skulle svare skat til kirken samt fik ret til selv at vælge byens styre. Byen var således en realitet med egen forfatning.

       

      Fra Danmark til Den Livlandske Orden

      I 1221 havde biskop Albert søgt militær hjælp hos den danske kong Valdemar med at beskytte kirkens land mod livlandsk genrejsning fra før kirkens komme. Danmark fik herredømmet over områderne i det nuværende Estland og Letland; de landede blandt andet i Livland og etablerede et fort i det, der blev til Tallinn. I løbet af et år var truslen mindsket, og Albert kunne igen regere fra Riga.

      I biskop Alberts sidste år inden hans død i 1229 erobrede han nyt land til Riga, hvis magtposition styrkedes. I 1237 blev Alberts sværdbrødreorden opløst og erstattet af Den Livlandske Orden, der var en gren af Den Tyske Orden. Udviklingen gik stærkt, og byen blev ærkebispesæde i 1254.

      Den stadigt stigende handel medførte medlemskab af det økonomiske og politiske samarbejde i Hanseforbundet fra 1282. Riga var allerede her et væsentligt kommercielt centrum i hele regionen, og store dele af transithandelen mellem Rusland og Vesteuropa gik også gennem Riga.

      Hanseforbundet blev gennem århundrederne svækket, og det destabiliserede den etablerede orden og politiske stabilitet i Riga.

      Gennem mange år var byen stærkt præget af kirken og den bestemmende Livlandske Orden, men med reformationen i 1522 bortfaldt kirkens indflydelse, og i 1561 blev den Livlandske Orden opløst.

      Riga opnåede en kort uafhængighed som fristad i Det Tysk-Romerske Rige i årene 1561-1581, hvorefter byen kom ind under den polsk-litauiske stat. Polen forsøgte i tiden at genindføre katolicismen som religion i det protestantiske land.

       

      Svensketiden og 1600-tallet

      Under den polsk-svenske krig i 1600-1629 kapitulerede Riga til svenskerne i 1621. Sverige fik en by, der var præget af mange års krig. Riga var udsat for økonomisk tilbagegang, sult og sygdomme, og 1600-tallet blev et århundrede præget af stagnation.

      Svenskernes herredømme var til glæde for den protestantiske befolkning, der delte tro med Sverige. Politisk fik Riga selvstyre af den svenske kong Gustav II, og byen blev i 1628 erklæret for det svenske riges anden hovedstad efter Stockholm. Gennem den svenske tid var Riga det største by i Sverige og dets kontrollerede områder.

      Rigas tid som svensk varede til den Store Nordiske Krig i 1700-1721, hvor russerne kæmpede mod svenskerne om adgangen til Østersøen. I 1710 indtog russerne Riga, og det russiske herredømme blev stadfæstet med Nystadtraktaten i 1721.

       

      Russiske Riga

      Da russiske tropper under zar Peter den Store indtog Riga i 1710, var det ikke kun Rigas fremtid, der blev ændret. Ved fredstraktaten i Nystad overgik hele Sveriges lettiske område til Rusland.

      Det var således i 1700-tallet, konturerne til det nuværende Letland formede sig. I 1721 blev regionen Vidzeme en del af Rusland, i 1772 Latgale og i 1795 Kurland, hvorefter hele det lettiske område var samlet i zarens rige.

      I 1700-tallet gik det igen godt for byen. Rigas tidligere så store handel udviklede sig på ny, og også kulturelt var der en opblomstring; blandt andet åbnede byens første offentlige teater i 1782.

      I 1800-tallet var der stor økonomisk vækst i Riga, der efter Sankt Petersborg havde Ruslands største havn, og byen var blandt andet centrum for landets europæiske handel med tømmer.

      Jernbanens anlæggelse fik også stor betydning for den strategisk godt beliggende by. I 1857 blev Rigas forsvarsanlæg sløjfet, og en udvikling af nye bydele omkring centrum skete hurtigt.

      På trods af århundreders svensk og russisk magt i Riga var flere end 42 % af byens borgere tyskere i 1860erne, og det officielle administrationssprog var som i biskop Alberts dage fortsat tysk. Først i 1891 blev russisk det officielle sprog i hele det baltiske område.

       

      1900-tallets første frihed

      I årtierne indtil 1. Verdenskrig blev der bygget meget i Riga, heriblandt de mange bygninger i jugendstil, der i sin koncentration er enestående i verden.

      Industriproduktionen var også markant i Riga, der var et russisk kraftcenter. I 1890erne var det kun Sankt Petersborg og Moskva, der havde flere industriarbejdere end Riga.

      I byen stod de russiske socialdemokrater meget stærkt, og Riga spillede en rolle under oprøret i 1905, der var vendt mod både den tyske og den russiske adel.

      Den russiske revolution rullede i 1917, og den 3. september samme år var Riga blevet besat af Tyskland. Med Brest-Litovsk-traktaten i marts 1918 blev Riga og Baltikum tysk område, men med det senere tyske nederlag blev traktaten ophævet.

      I efterdønningerne af verdenskrigen og den russiske revolution var en mulighed for et frit og selvstændigt Letland, og det blev udråbt den 18. november 1918. Riga var nu blevet lettisk hovedstad igen for første gang siden 1581.

       

      Sovjetunionens æra

      Efter to årtiers frihed blev Letland i 1940 en del af Sovjetunionen, og Riga blev nu hovedstad i Den Lettiske Sovjetrepublik. I 1941 blev Riga igen besat af Tyskland. Det var en okkupering, der varede til 1944.

      Gennem Rigas sovjetiske tid var der en betydelig tilstrømning af indbyggere fra hele unionen, primært fra Rusland. Byen manifesterede sig som Baltikums største by. Her var en god produktion og derved opblomstring af økonomien. Befolkningstallet rundede en million, og dermed blev der, som sovjetisk lov foreskrev, tegnet en metro til byen, der dog ikke nåede at blive anlagt, før Sovjetunionen var historie.

       

      Hovedstad på ny

      I 1988 blev de første lettiske bevægelser mod landets selvstændighed en realitet, og i 1991 kunne Letland fra Riga deklarere den uafhængige republik Letland med Riga som hovedstad. Siden uafhængigheden er Letland blevet en del af den Europæiske Union, og Riga er blevet gennemgribende restaureret.

      Du er måske også interesseret i..