Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Rovaniemi er det finske Laplands hovedstad, og den fungerer som centrum for landets nordligste region. Byen ligger da også blot 6 kilometer syd for polarcirklen, og netop derfor er Rovaniemi en særdeles velbesøgt by. Om vinteren er der nemlig mørkt og snerigt, og med en så nordlig beliggenhed er Rovaniemi et fremragende sted at besøge, hvis man vil opleve nordlys.

Området i Lapland har været beboet gennem mange århundreder, og Rovaniemi blev nævnt i officielle dokumentet allerede i 1453. Dengang levede befolkningen af landbrug, jagt og fiskeri, men det ændrede sig i 1800-tallet. Gennem dette århundrede steg interessen for Laplands naturressourcer, og både tømmer og minedrift skabte vækst i Rovaniemi, der blev områdets forretningsmæssige centrum.

I dag er det en forholdsvis ny by, man kan opleve. Det skyldes, at omkring 90 % af Rovaniemi blev ødelagt i 1944, da tyske tropper under 2. Verdenskrig trak sig tilbage og ville ødelægge det meste af byen på sin vej. Et ammunitionstog sprang også i luften og satte brand på byens træhuse. Ødelæggelserne gav plads til nytænkning, og finske Alvar Aaltos nye byplan blev lagt efter linjerne af et rensdyr.

Man kan besøge Rovaniemi hele året. Naturen er altid smuk, mens der om vinteren ofte er nordlys. Man kan også opleve moderne arkitektur, for Alvar Aalto udtænkte ikke blot den nye byplan; han tegnede også byens nye rådhus, bibliotek og bygningen Lappia-talo, der fungerer som kombineret teater, koncertsal og konferencecenter. Man kan også besøge videnskabsmuseet Arktikum og se broen Jätkänkynttilä.

Ture fra byen

    Teater, Oulu

    Oulu

    Oulu, der også bærer det svenske navn Uleåborg, er den største by i det nordlige Finland. Den regnes som en slags nordfinsk hovedstad, selv om Oulu faktisk ligger cirka lige langt fra nord og syd i landet. Beliggenheden ved Den Botniske Bugt og ikke langt fra den svenske grænse er strategisk godt og har gennem givet byen en hastig udvikling.

    Floden Oulujoki løber gennem Oulu, og floden har gennem århundreder været brugt til en udbredt handel. Selve byen blev grundlagt af den svenske kong Karl IX i 1605, men Oulus byplan og bycentrum giver indtryk af en senere periode. Dette skyldes, at en stor brand ødelagde store dele af byen i 1822, og derefter blev arkitekten Carl Ludwig Engel hyret til genopbygningen.

    Læs mere om Oulu

Tilmeld dig vores nyhedsbrev