Jerseys historie som beboet område går langt tilbage, og mange steder kan man i dag se grave og stensætninger fra neolitisk tid.
Jersey var sammen med de øvrige kanaløer en del af Romerriget, indtil briter erobrede øen i 400-500-tallene under deres migration til vore dages Britiske Øer. 500-tallet var også tiden, hvor sankt Helier fra det nuværende Belgien bragte kristendommen til Jersey, der dengang hed Angia, og øens hovedstad er siden opkaldt efter ham.
Vikinger huserede i regionen fra 800-tallet, dog vendte øens politiske bånd fortsat mod England indtil 933, hvor hertug Vilhelm I af Normandiet erobrede Cotentin-halvøen og Kanaløerne. I 1066 vandt hertugVilhelm II over Englands sidste saksiske konge, Harold II Godvinson, og han blev dermed konge af England. Kanaløerne regerede han dog separat.
1204 blev Hertugdømmet Normandiets skæbneår. Frankrigs kong Filip II August vandt området fra Englands kong Johan, men ved den begivenhed blev Kanaløerne udskilt fra den kontinentale del af Normandiet, og de fik status som selvstyrende enhed direkte under den engelske krone; en status der fortsat er gældende efter ordlyden i Constitutions of King John (Johan).
Efter 1204 lå Kanaløerne som potentielt stridspunkt mellem England og Frankrig, og beliggenheden tæt på Frankrig gjorde, at den franske konge gjorde krav på øerne indtil 1259, hvor kravet blev opgivet med Paristraktaten. Samtidigt opgav den engelske konge at gøre krav på besiddelserne på det franske fastland i det tidligere hertugdømme, der var tabt i 1204.
Efter Paristraktaten og Kanaløernes status direkte under kronen indførte kongen en styreform, hvor regeringen blev foretaget af en bailiff og en direkte repræsentant for kongen, dagens guvernørløjtnant. På dette tidspunkt skete også opdelingen i Jersey og Guernsey som separate områder med hvert deres selvstyre.
I de følgende århundreder blev Kanaløerne dog ikke skånet for krigshandlinger. Under Hundredårskrigen blev øerne angrebet flere gange og også besat i 1380erne. Under Rosekrigene mellem fraktioner i det engelske kongehus besatte Frankrig 1461-1468 øerne, før Sir Richard Harliston krævede dem tilbage til England.
Omkring år 1600 blev forsvaret af Jersey udbygget til at kunne modstå den tids moderne våben med stadigt stærkede kanonkraft. Det resulterede ikke mindst i etableringen af borgen Elizabeth Castle ud for hovedstaden St Helier. Borgen blev igangsat under Sir Walter Raleighs tid som guvernør 1600-1603.
I 1646 besøgte den senere kong Karl II Jersey, og den 17. februar 1649 kom han igen til øen. Denne dag blev han på pladsen Royal Square i St Helier for første gang udråbt til konge efter hans fars død. Bekendtgørelsen foretog Jerseys bailiff, George Carteret, der under kampene mellem royalister og parlamentarister stod på kongens side. Som Karl II’s tak for Carterets støtte blev en koloni i Amerika navngivet New Jersey.
På den tid udviklede Jersey sig betydeligt inden for handel og produktion. Uld og fiskeri var store i erhvervslivet, blandt andet blev store fangster foretaget i havene ved Newfoundland. Udviklingen gjorde, at et handelskammer blev etableret i 1768.
I sidste halvdel af 1700-tallet kom krigshandlinger igen til Jersey, som kom til at være en brik i England og Frankrigs kamp om kolonier og herredømme forskellige steder i verden. Det var dog hollændere, der forsøgte en invasion af Jersey i 1779. To år senere, den 6. januar 1781, erobrede franske tropper under ledelse af de Rullecourt kortvarigt St Helier efter en overraskelsesmanøvre. Slaget om Jersey var dog hurtigt ovre, da engelske tropper under major Peirson overvandt franskmændene samme dag.
Efter en tid med militært fokus i forbindelse med Napoleonskrigene kom freden, og den lukrerede på de mange militære veje, der forbandt forsvarsværker og St Helier. Tidligere isolerede landbrugsområder kunne pludseligt komme af med varer nemt og effektivt, og med eksport til England og Frankrig skabte det vækst på øen med det milde og for landbruget gunstige klima.
I 1800-tallet skete også et skred mod en engelsktalende ø. Traditionelt havde hovedsproget været fransk, men tilstedeværelsen af engelske soldater og stadigt flere engelsktalende tilflyttere ændrede balancen.
I 1800-tallet var en væsentlig del af økonomien skibsbygning, hvor Jersey hørte til de mest produktive steder på De Britiske Øer. Den traditionelle uld- og ciderproduktion var på retur i samme periode, men med Jerseykoen blev en ny landbrugssucces etableret. 1800-tallet blev også starten på udviklingen af turisme til Jersey.
I 1900-tallet blev Jersey involveret meget direkte i 2. Verdenskrig, idet tyske tropper besatte øen i årene 1940-1945. Kanaløerne var de eneste britiske områder, der blev besat under krigen, og på Jersey blev tyskerne indtil 9. maj 1945, på trods af at have været afskåret fra direkte støtte fra fastlandet efter den allierede invasion i 1944. I krigsårene var der stor byggeaktivitet af forsvarsværker, og det ses i dag overalt på øen.
I sidste halvdel af 1900-tallet steg turismen, og Jersey blev fra 1960erne kendt som hjemsted for hovedkontorer eller filialer af mange internationale banker og finansinstitutioner.
