Sankt Petersborg rejseguide

Kristi Opstandelse Kirke
Собор Воскресения Христова
Sobor Voskresenija Khristova

Denne kirke bærer det officielle navn Kristi Opstandelse Kirke, men den kaldes i daglig tale for Det Spildte Blods Kirke/Храм Спаса на Крови. Kirken blev nemlig bygget på det sted, hvor zar Alexander II blev dødeligt såret den 13. marts 1881. Alexander kørte forbi netop dette sted, da en oprører kastede en granat, som zaren slap uskadt fra. Alexander steg ud af vognen, og en anden oprører kastede en ny granat. Zaren blev såret og kørt til Vinterpaladset, hvor han døde få timer senere.

Byggeriet af kirken blev igangsat af zar Alexander III og færdiggjort under Nikolaj II i 1907. Dens arkitektoniske udtryk adskiller sig markant fra Sankt Petersborgs dominerende barok og nyklassicisme. Stilen var inspireret af russisk arkitektur fra 1500-1600-tallene, som man fx kan se på Vasilij den Velsignede Katedral/Храм Василия Блаженного på Den Røde Plads i Moskva.

Både udvendigt og indvendigt er Kristi Opstandelse Kirke overdådigt udsmykket. De udvendige løgkupler er farvestrålende, og i interiøret ses blandt andet utallige mosaikker og ikoner fra nogle af datidens førende russiske kunstneres hænder. De imponerede mosaikker strækker sig over hele 7.500 kvadratmeter og er en uforglemmelig oplevelse.

Kirken har aldrig fungeret som en egentlig sognekirke eller katedral. Den var i begyndelsen helliget mindet om den dræbte zar, og siden benyttet som fx magasinbygning under Sovjetunionen. I 1997 åbnede den som museum efter 27 års restaurering.

Det Russiske Museum
Русский Музей
Russkij Musej

Det Russiske Museum er et af den russiske stats kunstmuseer, og det rummer en af landets største og fineste samlinger; blandt andet den største i byen af russiske værker.

Museet blev grundlagt af zar Nikolaj II i 1895, og den oprindelige samling blev stykket sammen fra Eremitagen og fra forskellige andre steder i hovedstaden. Med etableringen af Sovjetunionen blev flere kunstsamlinger nationaliseret, og de blev bragt til Det Russiske Museum.

Museumsbygningen udgøres af den forhenværende residens Mikhajlovskij Dvorets/Михайловский дворец, der blev opført i nyklassicisme 1819-1825. Det var zar Paul I, der ville bygge slottet til sin søn Mikhail. Arkitekt var Carlo Rossi, og i museets indre kan man fortsat beundre nogle af hans fornemme sale.

Foran museet ligger det grønne område på pladsen Mikhajlovskij Skver/Михайловский сквер. Her kan man se en statue af Alexander Pusjkin og flere fine bygninger som fx byens filharmoni.

Alexander Nevskij Kloster
Александро-Невская Лавра
Aleksandro-Nevskaja Lavra

Dette kloster og tilhørende kirke blev grundlagt af zar Peter den Store og opført 1710-1790 som symbol på det sted ved floden Neva, hvor helten Alexander Nevskij overvandt svenskerne i 1240. Slaget ved Neva fandt sted nogle kilometer fra dagens kloster, men symbolet på den sejrende prins af Novgorod, der senere blev helgenkåret, var vigtigere end den helt korrekte geografi.

Klostret blev også grundlagt for at rumme netop Alexander Nevskijs grav, men denne blev dog flyttet til Statens Eremitage under landets sovjetiske tid. Klostrets vigtighed understreges af, at det som det ene af kun fire i Rusland opnåede den fine titel af lavra, som var og er særlig betydningsfuld.

I klosterkomplekset kan man blandt andet se to barokkirker, der blev opført henholdsvis 1717-1722 og 1742-1750, samt Ivan Starovs nyklassicistiske katedral fra årene 1778-1790.

Paladspladsen
Дворцовая Площадь
Dvortsovaja Plosjtjad

Paladspladsen er Sankt Petersborgs pragtplads, og den er en storslået oplevelse. Pladsen var gennem århundreder både byens og Det Russiske Imperiums centrum, og den har været skueplads for mange store begivenheder; blandt andet i forbindelse med den russiske oktoberrevolution i 1917.

Pladsen har fået sit navn fra zarernes vinterpalads, der ligger på nordsiden af Paladspladsen i en fornem russisk barokarkitektur. Over for paladset ligger en bygning i nyklassicistisk empirestil på 580 meter i længden; Generalstabsbygningen/Здание Главного штаба. Den blev opført, da zar Aleksander I så pladsens fuldførelse som et monument over sejren over franske Napoleon.

Generalstabsbygningen stod færdig i 1829 med to fløje med en stor triumfbue som en central del. I den vestlige fløj lå zarens generalstab oprindeligt, mens den østlige fløj husede forskellige ministerier.

Mød øst ligger en mindre bygning, som blev tegnet af Alessandro Brullo og opført i årene 1837-1843, Здание штаба Гвардейского корпуса, der var hovedsæde for zarens vagtkorps.

På midten af Paladspladsen står Alexandersøjlen/Александровская колонна. Den blev opført 1830-1834 og måler 47,5 meter til toppen. Selve søjlen på 26 meter blev hugget af et stykke finsk granit og rejst på to timer af 3.000 mænd. På piedestalen kan man se relieffer med motiver fra Napoleonskrigen, mens der på toppen er en engel med et kors som symbol på det gode. Søjlen er opkaldt efter zar Aleksander I, der regerede i perioden 1801-1825.

Vinterpaladset
Зимний Дворец
Simnij Dvorets

Den dominerende bygning på Sankt Petersborgs Paladsplads er zarernes fantastiske vinterpalads, hvis grundplan er 200x160 meter. Paladset var de russiske monarkers officielle residens fra 1700-tallet til zarernes fald i 1917. Herfra blev der regeret over cirka en sjettedel af Jordens landareal i riget, der strakte sig som det nuværende Rusland fra Østersøen til Stillehavet.

Vinterpaladsets historie tog sin begyndelse med zar Peter I den Stores rejse rundt i Europa 1697-1698; den såkaldte Store Ambassade. På rejsen blev vejen til grundlæggelsen af Sankt Petersborg som ny russisk hovedstad og Rusland som en europæisk stormagt etableret.

På blot tre dage lod Peter sin første residens i byen opføre. Det var en træhytte, som stod tæt på det nuværende vinterpalads i årene 1704-1711. Herefter blev hytten flyttet, og det gav plads til det første vinterpalads, som var tegnet af Domenico Trezzini. I 1721 lod Peter et nyt og lidt større palads bygge, men begge disse tidligere bygninger var ganske beskedne i forhold til andre europæiske residenser.

Peter I døde i 1725 i det andet vinterpalads, som blev afløst af en ny og meget større residens i 1727-1728. Dette palads blev som det første tegnet af Domenico Trezzini, og stilen var petrinsk barok, der var kendetegnende for byggestilen i de tidlig år i Peter den Stores ekspanderende hovedstad.

Kort tid efter færdiggørelsen af det tredje vinterpalads flyttede hoffet dog igen til Moskva, der igen blev landets hovedstad. Den status varede dog kun få år, idet Peter II døde i 1730. Hans efterfølger på tronen var Anna, som flyttede hoffet tilbage til vinterpaladset og Sankt Petersborg, der fra 1732 igen blev hovedstad.

Anna anvendte dog primært vinterpaladsets nabopalæ, der var opført til Fjodor Apraksin, som residens. Hun ansatte den italienske arkitekt Francesco Bartolomeo Rastrelli til gennemgribende at ombygge og udvide palads- og palæbygningerne.

Rastrelli arbejdede løbende på vinterpaladset under Anna og den senere monark Elizaveta. I 1753 præsenterede Rastrelli et revideret projekt for en storladen udvikling af byggeriet; det blev det fjerde og nuværende vinterpalads, som Elisaveta igangsatte som en opførelse af national karakter.

I det store hele stod paladset færdigt i Rastrellis fine ydre barok i 1760, mens senere zarer gennem 1700- og 1800-tallene både ombyggede dele af det og udbyggede det store kompleks. Den største af disse tilbygninger var fløjen Eremitagen/Эрмитаж, som Katharina de Store lod opføre.

Zar Nikolaj I var den, der måtte rekonstruere slottet efter en brand i 1837, og i den forbindelse skete også ændringer; blandt andet med Nikolaj Is egen nyklassicistiske rotunde fra starten af 1800-tallet.

Paladsets interiør er lige så storslået som den 150 meter lange og 30 meter høje facade mod Paladspladsen. Blandt de forskellige stilarter er Rastrellis rokoko og den senere nyklassicisme. I alt er der omkring 1.500 rum og sale i bygningskomplekset.

En af de mange fornemme sale er Den Store Tronsal/Большой тронный, hvor man kan se selve tronen. En detalje i det smukke rum er, at gulv- og loftudsmykning er en næsten komplet spejling af hinanden.

Et andet seværdigt rum er det store Militærgalleriet/Военная галерея, der åbnede i 1826. Galleriet er prydet af flere end 300 portrætter af generaler, der deltog i krigen mod Napoleon i 1812. Nogle generalers pladser er dog tomme, hvilket skyldes, at de var afgået ved døden, inden maleren kunne nå at forevige deres portræt.

Vinterpaladsets Store Kirke/Cобор Спаса Нерукотворного Образа в Зимнем дворце, der ofte blev brugt til at holde bryllupper i Romanov-familien, er også meget seværdig. Kirken blev indviet i 1763, og den ligger i paladsets østfløj og er den største af kompleksets to kirker. Kirken blev tegnet af Rastrelli, og den regnes som et af de fineste rum i paladset. Den er ikke kirke i dag, men er i stedet er del af museet Eremitagen/Эрмитаж.

I Vinterpaladsets nordvestlige hjørne ligger en anden af kompleksets store seværdigheder; Jordantrappen/Иорданская лестница. Trappen er overdådigt udsmykket i Rastrellis 1700-talsdesign. Dens navn kommer af, at zaren gik ned ad trappen og til floden Neva ude foran. Her skulle han velsigne vandet som symbol på Jesu dåb i Jordanfloden. På gruppebesøg i Vinterpaladset er trappen begyndelsen på den spændende tur rundt i paladset og Statens Eremitage.

Statens Eremitage
Государственный Эрмитаж
Gosudarstvennyj Ermitasj

Statens Eremitage er et af verdens største og fineste kunstmuseer. Det er indrettet i flere forskellige bygninger; Vinterpaladset, Lille Eremitage, Gamle Eremitage og Nye Eremitage.

Museet råder også over særlige samlinger, der kan ses på Menshikov Palads/Меншиковский дворец (Universitetskaja Nabereszhnaja 15/ Университетская Набережная 15) og Generalstabsbygningen/Здание Главного штаба (Dvoretsovaja Ploshad/Дворцовая Площадь).

Eremitagens historie går tilbage til 1764, hvor Katarina den Store grundlagde samlingerne. De første mange år var den fine samling kun mulig at se som adelig, og der gik til 1852, hvor museet blev åbnet for publikum. Samlingerne er med tiden vokset til at rumme flere end tre millioner effekter.

Eremitagens samlinger er således enorme, og de spænder bredt fra fine forhistoriske udstillinger over genstande fra oldtidens Egypten, Grækenland og Rom til al europæisk kunst fra cirka 1200-1900-tallene. Der er utallige mesterværker og noget for enhver smag. Man kan fx se værker af blandt andre Leonardo da Vinci, Tizian, Caravaggio, El Greco, Rembrandt, Goya, Monet, van Gogh og Kandinskij.

Blandt få udvalgte højdepunkter er det smukke gyldne påfugleur, som står i den såkaldte pavillon, hvorfra der er udsigt til stedets hængende haver. Påfugleuret var en overdådig gave, som Gregorij Potëmkin fik produceret til Katarina den Store. Uret er både et imponerende kunstværk og et fornemt mekanisk værk, hvor påfuglens hoved og hale kan bevæge sig; lige som mange andre dele af det store kunstværk. Selve uret kan man finde i en lille svamp neden for påfuglen. Katarina den Store satte ikke pris på det fine ur grundet dets stil, men i dag kan man heldigvis stadig se det, og ved siden af den kan man se en video af værket i funktion.

På en tur rundt i Eremitagens samlinger vælger mange at besøge de italienske værker, der blandt andet byder på to billeder af Leonardo da Vinci, to billeder af Rafael og en skulptur af Michelangelo. Her er også en del værker af Tizian, der mange samtidige adelige lod sig portrættere af. Blandt øvrige europæiske mester repræsenterer Goya, El Greco og Velazquez spansk kunst, mens nærmest utallige værker af Rembrandt også kan opleves. Endelig er samlingen af impressionister også populær.

Isak Katedral
Исакиевский Собор
Isakievskij Sobor

Isak Katedral blev i sit nuværende udseende igangsat af zar Alexander I, og det er den fjerde kirkebygning på dens sted. Tidligere stod der blandt andet en barokkirke fra 1700-tallet efter italienske Antonio Rinaldis design. Isak Katedral blev opført i årene 1818-1858 under franske Auguste de Montferrands ledelse. Empirestilen og kirkens konkrete udseende var til stor diskussion inden byggeriet, og zaren måtte træffe beslutningen om at igangsætte Montferrands forslag.

I de fyrre år, byggeriet tog, rejste verdens største ortodokse kirke sig. Bag det nyklassicistiske ydre er en klassisk russisk-byzantinsk grundplan med form som et græsk kors samt en central kuppel omgivet af fire mindre kupler.

Der er 101,5 meter til toppen af den store forgyldte kuppel, og katedralen kan rumme 14.000 mennesker. Der er blandt andet anvendt 112 granitsøjler og 100 kilo guld til opførelsen, der blev gennemført af sammenlagt 440.000 arbejdere. Kuplen blev konstrueret med et skelet af støbejern, hvilket kun var sket to gange tidligere. Kuplens tolv englestatuer er også teknologisk interessante. De blev fremstillet af Josef Hermann som måske verdens første større figurer med galvanoplastik; en kemisk metode til at reproducere en model. Der er en rundgang i kuplen, og turen herop byder på smukke udsigter over det centrale Sankt Petersborg.

Isak Katedral blev navngivet efter Sankt Isak af Dalmatien. Han var Peter den Stores skytshelgen, idet den russiske zar og Sankt Petersborgs grundlægger blev født på dennes navnedag.

Nevskij Prospekt
Невский Проспект

Nevskij Prospekt er Sankt Petersborgs over fire kilometer lange hovedgade og pragtboulevard. Den blev planlagt af Peter den Store som begyndelsen på vejen mod de vigtige byer Novgorod og Moskva. Gaden blev anlagt fra 1710, og gennem tiden er der opført utallige seværdige bygninger langs den. Bygningsmassen er højdemæssigt meget homogen, idet der ikke har måttet bygges over 23,5 meter, der var Vinterpaladsets højde. Denne bestemmelse blev indført af Katarina den Store.

Man bør tage en vandretur ad Nevskij Prospekt, hvor højdepunkterne af de mange fornemme bygningsværker, pladser og monumenter er nævnt her. Den bedste måde at opleve gaden på, er at tage en vandretur i ro og mag for at nyde Nevskij Prospekts oplevelser og også de mere almindelige bygninger, som ikke er nævnt her.

De kendteste seværdigheder ligger langs den vestlige del af boulevarden mellem Admiralitetet og kanalen Fontanka. Nevskij Prospekt fortsætter også mellem Fontanka og pladsen Ploshad Vosstanija/площадь восстания. Herfra forbinder den byen videre til pladsen Pl. Aleksandra Nevskogo/пл. Александра Невского, hvor Aleksander Nevskij Kloster/Александро-Невская лавра ligger. På strækningen mellem Fontanka og Ploshad Vosstanija kan man opleve en homogen bygningsmasse og smuk illuminering om aftenen. På dette stykke er der altid mange mennesker på gaden, hvor der er mange butikker og restauranter.

Kasan Katedral
Казанский собор
Kasanskij Sobor

Den imponerende 72 meter høje Kasan Katedral blev bygget i årene 1801-1811 som afløser for en trækirke fra 1737. Begge kirker blev opført omkring Romanov-familiens ikon, Vor Frue af Kasan, der har stor religiøs betydning i hele Rusland.

Ikonets vigtighed understreges af, at Mikhail Kutuzov som den russiske hærfører i kampene mod franske Napoleon bad det om hjælp i krigen. Rusland og Kutuzov trak sig efterfølgende sejrrigt ud af krigen efter det franske angreb. Denne handling gjorde, at kirken i sig selv blev et monument over sejren i krigen mod Napoleon.

Bygningsmæssigt havde zar Paul ønsket, at kirken skulle være inspireret af Peterskirken i Rom, og den valgte empirestil og den imponerende kolonnade giver da også den ønskede virkning. Arkitekten Voronikhin ønskede efter sigende også at etablere en kolonnadehalvcirkel med de monumentale portaler på den modsatte side af kirken. Napoleonskrigen satte dog en stopper for planen.

I kirken er et smukt kirkerum, der breder sig under den store kuppel. Af særlig interesse er selve ikonet af Vor Frue af Kazan, som er placeret på kirkens ikonostas. Man kan også se feltmarskal Mikhail Kutuzovs grav i kirkerummet tæt på ikonet. Foran kirken blev der i 1837 stillet to statuer op; de forestiller henholdsvis Mikhail Kutuzov og feltmarskal Mikhail Barclay de Tolly, der blandt andet var krigsminister under Napoleonskrigen.

Jeliseev Magasin
Елисеевский магазин
Jeliseevskij Magasin

Med nummer 56 finder man en imponerende butiksbygning; Eliseevskij Magasin/Елисеевский магазин. Den blev opført 1902-1903 og står som et af byens bedste eksempler på art nouveau-stil.

Magasinet blev opført af brødrene Eliseev, der drev forretning her indtil revolutionen i 1917. I den sovjetiske tid videreførte staten forretningen, mens Eliseevs gamle og smukke interiør i dag står renoveret med både café og en delikassebutik som rene oplevelser.

Smolnyj Kloster
Смольный монастырь
Smolnyj Monastyr

Smolnyj Kloster blev tegnet af italienske Bartolomeo Rastrelli og startet opført i 1744. Fuldendelsen af komplekset skete dog først i 1835 og i en udgave, der kun i det ydre var tro mod Rastrellis smukke russiske barok, der er så karakteristisk for flere bygningsværker i Sankt Petersborg.

Klostret blev etableret til Peter den Stores datter Elisabeta, der i første omgang ikke skulle efterfølge sin far på tronen og i stedet valgte nonnelivet i Smolnyj. Efter et kup mod zar Ivan VI i 1741 accepterede Elisabeta at bestige zartronen, og det planlagte klosterliv blev lagt på hylden. Elizabeth fortsatte dog udbygningen af Smolnyj Kloster.

Den 80 meter høje klosterkirke i Smolnyj Kloster er kompleksets centrale bygning, og den er et af Rastrellis arkitektoniske mesterværker. Katedralen blev opført i årene 1748-1764, men dens indretning blev først færdig i 1835, hvor indvielsen fandt sted.

Med fem kupler og de lave klosterbygninger som omgivelser udgør kirken en meget smuk enhed ved floden Neva. Oprindeligt var det Rastrellis plan at opføre et klokketårn ved katedralen, og det skulle være Ruslands højeste bygning. Med Elizabeths død i 1762 blev Katarina den Store monark, og hun syntes ikke om barokken, hvorved finansieringen ophørte. Således blev interiøret udført i 1800-tallets nyklassicisme.

Krydseren Aurora
Крейсер Аврора
Krejser Avrora

Aurora er et krigsskib, der blev bygget i Admiralitetet i Sankt Petersborg i årene 1897-1903 som et led i styrkelsen af Stillehavsflåden. Det var i flådens service fra 1903 til 1957, og det ligger i dag som museumsskib.

Aurora deltog under Den Russisk-Japanske Krig 1904-1905, og senere tjente den i Østersøflåden. Det gjaldt også i årene omkring 1. Verdenskrig, og den 25. oktober 1917 blev der affyret et løst skud fra krydseren som start på stormen mod Vinterpaladset. Dette skud blev historisk, idet det markerede begyndelsen på den russiske revolution.

Under 2. Verdenskrig blev Auroras kanoner flyttet på land, og skibet blev lagt i havnen i Oranienbaum, der i dag hedder Lomonosov. Den 30. september 1941 blev Aurora ramt, og krydseren sank i havnen. Efter genopbygning 1945-1947 og nogle år for anker åbnede det som museum i 1957.

Peter-Paul Fæstning
Петропавловская Крепость
Petropavlovskaja Krepost

Midt i floden Neva grundlagde Peter den Store byen Sankt Petersborg med anlæggelsen af Peter-Paul Fæstning den 27. maj 1703. Med en militær trussel fra Sverige på den anden side af Østersøen, lod zaren et citadel af træ opføre med seks bastioner i løbet af bare et år.

Dette første fæstningsværk blev herefter gradvist afløst af en større stenfæstning i årene 1706-1740. Peter-Paul Fæstning var gennem tiden også et berygtet fængsel, hvor blandt andet Trotskij og Gorkij har siddet indespærret.

I dag er stort set hele Peter-Paul Fæstning ejet af Sankt Petersborgs bymuseum, og der er flere store seværdigheder på det interessante område inden for fæstningsmurene.

Det mest markante byggeri i fæstningen er Peter Paul Katedral, hvis 123 meter høje forgyldte tårn kan ses fra store dele af byen. Det er da også det højeste tårn i Sankt Petersborg centrum, og man kan se en forgyldt engel umiddelbart under korset øverst.

Peter Paul Katedral
Петропавловский собор
Petropavlovskij Sobor

Det mest markante byggeri i fæstningen er Peter Paul Katedral, hvis 123 meter høje forgyldte tårn kan ses fra store dele af byen. Det er da også det højeste tårn i Sankt Petersborg centrum, og man kan se en forgyldt engel umiddelbart under korset øverst.

Katedralen blev opført som den anden på stedet i årene 1712-1733. De fleste zarer og zarinaer fra Ruslands kejsertid ligger begravet her; det gælder blandt andet Peter den Store og Katarina den Store. Her finder man også den danske prinsesse Dagmar, der blev zar Alexander IIIs hustru og zar Nikolaj IIs mor. Hun blev ved sin død begravet i Roskilde Domkirke før genbegravelsen ved sin mands side i 2005.

Der er også grave i Storhertugkrypten/ Великокняжеская усыпальница, der ligger med forbindelse til selve kirkerummet. Bygningen blev designet i 1896, og den blev opført til at rumme de ikke-regerende Romanover, idet katedralens kapacitet var tæt på at være brugt. Ud over de forskellige grave er der blandt andet en smuk og interessant ikonostas i katedralen.

Mariinskij Teater
Мариинский Театр
Mariinskij Teatr

Zarernes musik- og dramateater, Mariinskij, blev opført af Albert Cavos i 1859-1860 med inspiration fra Dresdens Semper Oper. Mariinskij blev hurtigt kendt for at være Europas måske smukkeste teater- og operahus.

Sankt Petersborgs og zarernes kejserlige opera- og ballethistorie startede permanent i 1783, da Katarina den Store etablerede et egentligt teater. Efter flere bygninger som hjemsted kom truppen til det nuværende Mariinskij Teater ved dets færdiggørelse.

Mariinskij er opkaldt efter zarina Maria Alexandrovna, der var zar Alexander IIs kone. I teatret kan man se en buste af zarinaen. Gennem hovedparten af den sovjetiske tid gennem 1900-tallet var teatret kendt som Kirov Teater. Det var dengang opkaldt efter kommunisten Sergej Kirov, der blev myrdet i Sankt Petersborg i 1934.

Teatret er efter åbningen blevet udbygget, men det har bevaret sin enestående charme, og forestillinger på teatret kan varmt anbefales for både atmosfæren og forestillingernes skyld. Utallige værker har haft deres premiere her på teatret. Det gælder fx Mussorgskijs Boris Godunov i 1874 og Tjajkovskis Iolanta i 1892.

Flere seværdigheder og mere info

Køb pdf-bogen om Sankt Petersborg her.