Site logo
Se på kortet
  • Seoul Tower, Namsangongwon-gil, Yongsan 2(i)ga-dong, Yongsan-gu, Seoul, Sydkorea

Læs om byen

Seoul er et smukt og spændende møde med den gamle koreanske kultur, og samtidigt mærker man overalt i byen, at man befinder sig i en af Asiens moderne metropoler. Den sydkoreanske hovedstad er et overflødighedshorn af store paladsanlæg, der ligger omgivet af grønne parker, og her kan man fornemme den ophøjede ro og balance, der ligger i de skønne bygningskomplekser, som paladserne er.

Seoul er rundhåndet udstyret med natur. Den rolige flod flyder gennem byen, og højdedragene ligger både rundt om og midt i byen. På toppen af det hele hviler tårnet Seoul Tower, hvor man kan se det hele lidt fra oven, og herfra fornemmer man rigtigt byens størrelse og opdelingen af nyt moderne byggerier og de historiske paladser.

Når dagen går på hæld er der masser at tage sig til i byen, hvor butikscentre, spisecentre og attraktioner ligger som perler på en snor. Indendørs forlystelsesparker som Lotte World er noget af det mere populære.

Seoul ligger tæt på grænsen til søsterlandet Nordkorea, og har man muligheden bør man tage en tur til Den Demilitariserede Zone, hvor man ikke bare kommer tæt på landet mod nord, men faktisk også ind på nordkoreansk territorium.

Topseværdigheder

    Gyeongbokgung, Seoul

    Gyeongbokgung Palads
    景福宮 경복궁
    Gyeongbokgung

    Gyeongbokgung var det vigtigste kongelige palads under Joseon-dynastiets Korea. Det blev anlagt i 1395 og var det største af dynastiets såkaldte fem paladser, der også tæller Changdeokgung, Changgyeonggung, Deoksugung og Gyeonghuigung, som alle ligger i Seoul.

    Paladset blev opført som kongelig residens for Joseon-kongerne, hvis dynasti blev etableret i 1392 af kong Taejo, der også igangsatte opførelsen af Gyeongbokgung. Paladsets navn betyder skinnende lykke, og det blev navngivet som hyldest til Korea og de koreanske kongers permanente lykke og fremgang.

    Det var kong Taejo, der byggede Gyeongbokgung, men kongerne Taejong og Sejong udbyttede anlægget i 1400-tallet. Paladset brændte i 1552, men blev genopbygget det følgende år for igen at gå til grunde under den japanske invasion af Korea i 1592. Paladset blev ikke ødelagt af japanerne, men antændt af koreanere, der var imod kong Seonjos evakuering af hovedstaden.

    Efter ødelæggelsen af Gyeongbokgung Palads flyttede kongen, hoffet og regeringen til Changdeokgung Palads, mens det nedbrændte Gyeongbokgung henlå som ruin gennem de følgende århundreder. Der skete først noget i 1867, da kong Daewongun satte genopbygningen af paladset i gang.

    Efter genopbygningen var der i alt 330 bygninger på det kolossale paladsområde, og Gyeongbokgung kom igen til at stå som en symbol på Korea og den koreanske kongefamilie. Den nye situation varede dog ikke mange år, idet Japan besatte paladset i 1894 under den første kinesisk-japanske krig. Og efter drabet på kejserinde Myeongseong det følgende år flyttede kejser Gojong fra Gyeongbokgung.

    I 1900-tallet fik paladset en ny anvendelse, idet den japanske koloniregering rev store dele af Gyeongbokgungs bygninger ned fra 1911, og i 1915 blev en af flere store udstillinger holdt på området. Den mest synlige ændring skete med opførelsen af den store regeringsbygning for det japanske generalguvernement i 1926. Bygningen stod umiddelbart nord for Gyeongbokgungs sydlige indgang, og den den japanske bygning skærmede symbolsk for Joseon-dynastiets gamle tronsal.

    I 1989 igangsatte Sydkorea en storstilet rekonstruktion af Gyeongbokgung, hvor det blev bestemt, at hele det gamle anlæg skulle genskabes. Det bevirkede blandt andet, at den japanske regeringsbygning blev revet ned i 1996. I dag kan man derfor igen se og få et indtryk af store dele af det gamle residenspalads, som det stod i Joseon-kongernes tid.

    Hovedporten Gwanghwamun (광화문) ligger mod syd, og herefter passerer man portene Heungnyemun (흥례문) og Geunjeongmun (근정문) på vej gennem de indre gårde til tronsalen Geunjeongjeon (근정전), hvor kongen holdt audienser og tog imod diplomater. Den nuværende tronsal er en genopbygning fra 1867, og dens navn betyder 'den flittige regerings sal'. I gården omkring salen er der sten, der markerede, hvor gæster skulle stå i forhold til deres formelle vigtighed.

    Bag tronsalen ligger hallen Sajeongjeon (사정전), der var kongens regeringssæde og stedet, hvor han mødte regeringsmedlemmer. Fortsætter man mod nord, kommer man til kongens residens, Gangnyeongjeon (강녕전), der oprindeligt blev opført i 1395 af kong Taejo. Bag kongens residens ligger Gyotaejeon (교태전), der var dronningens residens.

    Vest herfor ligger pavillonen Gyeonghoeru (경회루), der er smukt omgivet af vand. Pavillonen blev anvendt til at holde statsbanketter og fungerede derved som paladsets festsal. Syd for Gyeonghoeru og den kunstige sø kan man se bygningen Gangnyeongjeon (강녕전), der blev benyttet af landets regering.

    De nævnte dele var paladsets vigtigste regerings- og residensbygninger, men det var også mange andre anlæg på det store paladsområde. Man kan fx gå længere mod nord ad Gyeongbokgungs centrale akse, hvor den fine pavillon Hyangwonjeong (향원정) ligger på en ø i smukke omgivelser. Pavillonens navn betyder 'pavillonen af vidtrækkende duft', og man kommer hertil ad broen Chwihyanggyo (취향교), der betyder 'broen med duftens beruselse'.

     

    Seoul Tower

    Seoul Tower
    서울타워
    Seoultawo

    Seoul Tower blev opført i årene 1969-1971 på toppen af Namsan-bjerget. Tårnets fundament er 243 meter over havet, og selve tårnet er yderligere 236,7 meter. Derfor er der naturligvis en fremragende udsigt over den koreanske hovedstad fra tårnets observationsdæk.

    I 1980 åbnede Seoul Tower for offentligheden, og det er siden da blevet et af byens vartegn. Man kan blandt andet nyde udsigten fra Seoul Towers restaurant i den roterende etage, hvor det tager 48 minutter at foretage en 360 grader rotation.

    Mange tager Namsan Svævebane/Namsan Keibeulka (남산 케이블카) til toppen af Namsen og derved også til området, hvor Seoul Tower står. Svævebanen passerer en strækning på godt 600 meter, og undervejs kommer man 138 meter op. Det er en god idé at tage til tårnet på et tidspunkt tæt på solnedgang, så man både kan se Seoul i dagslys og med alle byens aftenlys.

     

    Seungnyemun Gate, Seoul

    Sungnyemun Port
    숭례문
    Sungnyemun

    Sungnyemun-porten, der også kendes som Namdaemun (남대문), er et af Seouls og Koreas vigtigste bygningsværker. Porten blev opført som en af de otte porte i Seouls bymure, der ledte til og fra byen. Af disse otte porte var der fire hovedporte mod øst (Heunginjimun), vest (Donuimun), nord (Sukjeongmun) og syd (Sungnyemun).

    Sungnyemun blev opført i årene 1395-1398, og det er den største port, der gennem tiden er blevet bygget i Korea. Arkitekturen er historisk pagodestil med den karakteristiske træbygning på toppen af de solide bymure, som man kan se en lille del af på begge sider af selve indgangen i porten.

    Den toetagers pagodebygning og resten af porten blev oprindeligt anvendt til at modtage særlige gæster, der ankom denne vej til hovedstaden, og som forsvarsanlæg mod blandt andet tigre, der skulle holdes ude. Da bymurene blev sløjfet, blev porten en del af byens gadenet, og i en periode kørte der sporvogne her.

     

    National Museum of Korea, Seoul

    Koreas Nationalmuseum
    국립중앙박물관
    Gungnip Jung-ang Bangmulgwan

    Koreas Nationalmuseum er Sydkoreas førende museum inden for Koreas historie, kunst og kultur. Museet blev grundlagt i 1945 på samlinger fra kejser Sunjongs kejserlige museum fra 1909 og Museet for Generalguvernementet Chōsen, der var etableret under det japanske styre.

    Museet er i dag indrettet i en moderne bygning, hvor stedets fine samling bliver vist i forskellige permanente udstillinger, der vedrører Koreas historie. Der udstilles flere end 5.000 genstande, som spænder fra arkæologiske fund fra ældre tid til ting fra det moderne Koreas tilblivelse.

    Museets etager er fyldt med udstillinger, hvor man i stueetagen kommer gennem den gamle koreanske historie med mange spændende arkæologiske fund og beskrivelser. Man kommer her frem den tidlige moderne historie i Joseon-salen med fokus på Joseon-dynastiets tid fra 1392-1897. På de øvrige etager kan man blandt andet malerisamlinger, skulpturer, kunsthåndværk og kunst fra andre dele af Asien.

     

    Changdeokgung Palace, Seoul

    Changdeokgung Palads
    昌德宮 창덕궁
    Changdeokgung

    Changdeokgung Palads er et af de såkaldte 'Fem Store Paladser', der blev opført i Seoul under Joseon-dynastiet, der regerede i perioden 1392-1897. Paladsets navn betyder 'Paladset for Fremgangsrig Dyd', men det blev normalt blot kaldt for Det Østlige Palads grundet dets beliggenhed øst for det primære palads, Gyeongbokgung. I dag er Changdeokgung optaget på UNESCO's verdensarvsliste.

    Paladset blev opført af kong Taejong i 1405-1412 som kongelig villa og residens i en tid, hvor Gyeongbokgung-paladset var blevet opført få år tidligere af Taejongs rival til tronen. Taejong havde også fået sine halvbrødre myrdet i Gyeongbokgung, hvilket også var en årsag til opførelsen af Changdeokgung som nyt palads.

    Changdeokgung Palads brændte flere gange i historien, blandt andet i 1592 og igen i 1623, men hver gang blev paladset genopført i en form og stil, der var tro mod det oprindelige byggeri. Changdeokgung var residens og regeringspalads indtil 1868, hvor Gyeongbokgung blev genopført og retableret som residenspalads. Changdeokgung Palads blev dog senere den sidste bolig for Koreas sidste kronprins, der døde i 1970.

    Der er mange bygninger og pavilloner på paladsområdet, der i sin tid blev anlagt mellem bjerge og vand som i principperne for feng shui. Desuden blev bygninger opført i harmoni med deres omgivelser som bærende tanke, hvilket var inspireret af perioden med Koreas Tre Kongedømmer, der sluttede i 668.

    Changdeokgung Palads blev opført i en simpel og nøjsom arkitektur i overensstemmelse med konfuciansk ideologi. Paladsets bygninger er inddelt i forskellige områder og funktion, hvoraf de to væsentligste er regeringsbygninger og residensbygninger. Funktionerne for regeringen var udadvendte, og derfor ligger disse i den forreste del af paladset.

    Paladsets hovedindgang er Donhwamun (창덕궁 돈화문) fra 1412, som er en portbygning i pagodestil i to etager, der ligger i den sydvestlige del af paladset. Herfra kan man efter at have passeret yderligere to porte se tronsalen In-jeong-jeon (창덕궁 인정전), der blev opført i 1405 til blandt andet kroninger af nye konger og modtagelse af udenlandske delegationer. Øst for tronsalen ligger bygningerne Huijeongdang (창덕궁 희정당) og Dae-jo-jeon (창덕궁 대조전), der var hhv. kongens og dronningens gemakker.

    Nord for paladsbygningerne ligger det tilbagetrukne område Huwon (후원), der er en stor og smuk have, der blev anlagt til kongefamilien og til paladsets kvinder. Den indre have, der var forbeholdt kongefamilien, kaldes i dag for Den Hemmelige Have/Biwon (비원), og i hele området kan man nyde plæner, blomster, træer, søer og pavilloner, der danner et harmonisk rekreativt område, hvor man nemt kan blive tilbageført til de koreanske kongers tid.

     

    Dongdaemun Design Plaza, Seoul

    Dongdaemun Design Plaza
    동대문 디자인 플라자
    Dongdaemun Dijain Peullaja

    Dongdaemun Design Plaza er et særdeles spændende moderne byrum, hvor arkitekturen er futuristisk og dragende mod at udforske de mange bløde linjer. De aflange og kurvede bygninger blev skabt af Zaha Hadid og Samoo og bygget fra 2009 til 2013.

    Der lå tidligere et stadion her, og det blev åbnet i 1925 som byens første moderne sportsarena. Stadionet blev anvendt til og med de olympiske lege i Seoul i 1988, og herefter blev det indrettet som marked i området Dongdaemun, der havde udviklet sig til at være byens centrum for mode.

    Med beliggenheden i det populære Dongdaemun blev det gamle stadion revet ned i 2007 for at give plads til Dongdaemun Design Plaza, der under arkitekturen giver plads til blandt andet et designmuseum, et design lab og smukke rum for mange forskellige aktiviteter og udstillinger.

    Bygningens udseende er i høj grad en del af oplevelsen. De består af en glat udvendig kappe, der nærmest flyder over jordoverfladen, og som blev lavet af beton, aluminium, stål og sten. Indvendigt er bygningens finish afrundet med gips forstærket med syntetiske fibre, akustikfliser, akrylharpiks, rustfrit stål og poleret sten.

     

    Jongmyo, Seoul

    Jongmyo Helligdom
    종묘
    Jongmyo

    Jongmyo er en konfuciansk heligdom, som blev anlagt og dedikeret forevigelsen af koreanske konger og dronninger i Joseon-dynastiet. Helligdommen blev etableret i 1394 af kong Taejo, der grundlagde dynastiet og flyttede den koreanske hovedstad til Seoul, der dengang hed Hanseong.

    Den centrale bygning i Jongmyo-helligdommen, Jeongjeon (정전), blev oprindeligt opført med syv nicher, der fungerede som tempelrum til hver sin konge og dronning. Senere konger udvidede flere gange bygningen, så den nåede et antal af nitten nicher. Efter ødelæggelse under den japanske invasion i 1590erne, måtte Jongmyo genopbygges, og bygningen i dag stammer fra 1601.

    Normalt blev afdøde konger mindet i tre år i Jongmyo, hvorefter de fortsatte med at blive mindet i helligdommen. I alt er der således minder om 19 konger og 30 dronninger i de mange nicher i Jeongjeon, der er Koreas længste bygning i traditionel koreansk arkitektur. Jongmyo er i dag optaget på UNESCO's liste over verdens kulturarv.

     

    Bukchon Hanok Village, Seoul

    Bukchon Hanok Village
    북촌 한옥마을
    Bugchon hanog maeul

    Bukchon Hanok Village er navnet på et område af Seoul, hvor man har bevaret et bymiljø, der strækker sig 600 år tilbage i tiden. Bukchon betyder den nordlige landsby, mens Hanok er betegnelsen for et af de traditionelle koreanske huse fra Joseon-tiden, som er områdets særkende.

    Bukchon Hanok Village ligger mellem paladserne Gyeongbokgung og Changdeokgung og Jongmyo-helligdommen, og området udviklede sig som boligområde for højtstående embedsmænd og adelige gennem Joseon-tiden, der startede med den første af dynastiets konger i 1392.

    I Bukchon kan man nyde en spadseretur i de mange smalle gader mellem de gamle huse, der for manges vedkommende fungerer som fx kulturcentre, restauranter og tehuse, hvilket giver besøgende mulighed for at opleve, lære og fordybe sig i traditionel koreansk kultur. Der er også en hanok, der er åbnet som en del af Seouls historiske museum.

     

    Banpo Hangang Park, Seoul

    Hangang Park
    한강공원

    Hangang Park er en park, der ligger i det centrale Seoul langs Han-floden. Parken er langstrakt og er inddelt i 12 parker i forlængelse af hinanden. I parkens helhed er der masser af udfoldelsesmuligheder, hvis man vil være aktiv på fx cykel og i løbesko, eller hvis man blot vil nyde Seoul fra vandkanten. Hangang Park blev anlagt 1982-1986 som et projekt, der skulle skabe et nyt byrum for Seouls indbyggere.

    Der er forskellige højdepunkter, som man kan besøge i de enkelte dele af Hangang Park. Yeouido Hangang Park/여의도 한강공원 er en park, der ligger i bydelen Yeouido. Den er flere kilometer i længden, og den er ikke mindst et velbesøgt sted hvert år i slutningen af marts og begyndelsen af april. På denne tid blomstrer sakuratræerne, og Yeouido Park er et af de bedste steder i Seoul for at se de mange kirsebærtræer i lyserødt flor. Helt præcist bør man gå en tur ad gaden Yeouiseo-ro/여의서로 for det bedste kig til træerne.

    Banpo Hangang Park/반포한강공원 er en anden af de 12 parker i Hangang Park. Det er fra denne park, man kan se det spektakulære Banpo Bridge Moonlight Rainbow Fountain/반포대교 달빛무지개분수, der er et springvand, som udgår fra den store Banpo Bridge, der krydser Han-floden på dette sted. Springvandet er med 380 dyser og lyskanoner i regnbuefarver et uforglemmeligt syn, og noget der er meget populært for både lokale og besøgende i byen. Springvandet er i drift om aftenen, hvor man kan tjekke tiderne afhængigt af sæsonen. Normalt vil man også kunne nyde synet af det klokken 12.00 midt på dagen.

     

    Wongaksa Pagode
    원각사지십층석탑

    Wongaksa Pagode er en 12 meter høj marmorpagode med ti etager, som står i det centrale Seoul. Pagoden blev bygget i 1467 som en del af et tempel, som kong Sejo havde grundlagt to år tidligere. Selve templet blev sløjfet af en af Sejos efterfølgere, men marmorpagoden overlevede.

    I 1897 fik kong Gojongs finansielle rådgiver, John McLeavy, tilladelse til af indrettet det gamle tempelområde som en park, og derved blev det muligt at besøge pagoden. Det kan man fortsat, og i dag er pagoden blevet beskyttet af glas.

    Wongaksa-pagoden er en af de få pagoder lavet af marmor i Korea, hvor man normalt benyttede granit. Man kan se drager, løver, lotusblomster, fønikser, Buddhaer og de fire himmelske konger udskåret på hver etage af pagoden. Pagoden blev produceret, så den ser ud, som om den var lavet af træ. Pagoden har beslag, søjler og buede tagformer, der efterligner et træpagodedesign.

Andre seværdigheder

    Changgyeonggung Palace, Seoul

    Changgyeonggung Palads
    昌慶宮 창경궁
    Changgyeonggung

    Changgyeonggung er et af Seouls fem paladser fra Joseon-dynastiets tid, hvor de andre er Gyeongbokgung, Changdeokgung, Deoksugung og Gyeonghuigung. Changgyeonggung er sammen med Changdeokgung de paladser med de bedst bevarede bygninger og anlæg fra gammel tid, og det er et seværdigt område.

    Changgyeonggung blev bygget i første del af 1400-tallet af kong Sejong som residens for Sejongs far, Taejong, der var Koreas konge før Sejong, og som abdikerede i 1418. Paladset blev udvidet i 1483 til at kunne være bolig for enkedronninger.

    Paladset blev som mange andre anlæg ødelagt i 1592 under den japanske invasion af Seoul og Korea, men de følgende Joseon-konger genopbyggede Changgyeonggung. Store dele af paladset blev nedrevet i begyndelsen af 1900-tallets japanske kolonitid, hvor japanerne i stedet anlagde en park, der skulle vise det moderne kejserrige med Ueno Park som pendant i Tokyo.

    Senere blev der åbnet et museum, en botanisk have og en zoologisk have i parken, som dog ligger andre steder i Seoul i dag. I dag kan man besøge paladset og dets smukke park fra indgangen, der ligger mod øst. Her står porten Honghwamun (홍화문), der oprindeligt blev opført i 1484, og efter den passerer man broen Okcheongyo (옥천교), der blandt andet skulle holde onder ånder væk.

    Efter at have passeret broen og en portbygning kommer man til paladset hovedhal, Myeongjeongjeon (명정전), der oprindeligt blev opført som residens for enkedronninger, men hvor der blandt andet blev holdt statsbanketter. Hallen blev opført i 1484 og rekonstrueret i 1612, og den er derved den ældste bevarede hovedhal i Seouls fem paladser. Bag Myeongjeongjeon ligger der andre bygninger, der havde forskellige repræsentative funktioner.

     

    Leeum Museum, Seoul

    Leeum Kunstmuseum
    삼성미술관 리움
    Samseongmisulgwan Lium

    Leeum kunstmuseum hører til de førende museer af sin slags i Korea, og her kan man se to forskellige samlinger. Der er en del af museet, som udstiller traditionel koreansk kunst, og der er en del for samtidskunst. I begge museumsdele kan man se mange interessante værker.

    I samlingen for koreansk kunst kan man blandt andet se landskaber og folkemalerier, traditionel keramik og porcelæn og mange anden kunst og kunsthåndværk som knive, smykker, buddhistisk kunst, skulpturer og manuskripter.

    I udstillingen af samtidskunst kan man se værker af mange berømte kunstnere som fx Damien Hirst, Andy Warhol, Rothko, Yves Klein og Donald Judd. Museet vender desuden ud mod stedets nedsænkede have, hvor birketræer og bregner er blandt de vækster, der danner haven som museumsrum.

    De øvrige dele af museumsbygningen er også interessant. Man starter i bygningen for koreansk kunst, der er formet af geometrien med en omvendt kegle og en simpel sekskantet form som arkitektoniske elementer. Hovedudstillingshallen for samtidskunsten gør brug af byggeteknikker til at skabe et helt åbent rum uden støttestolper, hvilket giver et særligt rumindtryk.

     

    Supyo Bridge, Seoul

    Supyo Bro
    수표교
    Supyogyo

    Supyogyo er en gammel bro, der spænder over vandløbet Chunggwe. Der var oprindeligt en passage af jord og træ over Chunggwe, indtil den første stenbro blev bygget under kong Taejong. Den nuværende bro stammer fra kong Sejongs regeringstid i 1420.

    Supyogyo blev midlertidigt flyttet i årene 1958-1965, da man gennemførte en restuareringsprojekt af Chunggwe, men broen står igen, hvor den blevet bygget.

    Broen er 27,5 meter lang, og man kan se dekorative elementer på stengelænderet, og med kinesiske skrifttegn er der indgraveret niveauer for vandstanden. Navnet Supyogyo kommer i øvrigt fra det redskab, man benytter til at måle vandstanden, hvilket er blevet gjort siden 1400-tallet med forskellige udgaver af redskabet.

     

    Bongwonsa Tempel
    봉원사
    Bongwonsa

    Bongwonsa Tempel er et buddhistisk tempel, der blev grundlagt i 889 af munken Doseon Guksa. Det blev oprindeligt anlagt på det sted, hvor Seouls Yonsei Universitet i dag ligger, men flyttede lidt mod nord til den nuværende placering i 1748.

    Templet blev løbende udbygget, og det tempel, man kan se i dag, stammer fra 1911. Det er et tempel, der er kendt for sin smukke beliggenhed på de kuperede skråninger af bjerget Ansan.

    Selve tempelområdet er relativt lille, og her kan man blandt andet se hallen med 3.000 buddhaer, der er smukt indrettet. Omkring templet kan man også de statuer af de såkaldte 16 arhat, der i buddhismen er personer, som er blevet fuldt oplyste.

     

    Gyeonghuigung, Seoul

    Gyeonghuigung Palads
    경희궁
    Gyeonghuigung

    Gyeonghuigung Palads er et af Seouls berømte fem paladser fra Joseon-dynastiets tid med Gyeongbokgung, Changdeokgung, Deoksugung og Changgyeonggung som de fire andre. Gyeonghuigung betyder Den Fredfyldte Harmonis Palads, og paladset blev opført under kong Gwanghaegun, der regerede som Koreas konge i årene 1608-1623.

    Gyeonghuigung kaldes også for Det Vestlige Palads/Seo-gwol (西闕), fordi det ligger vest for det centrale Gyeongbokgung. Gyeonghuigung blev da også opført som kongens sekundære palads, hvilket var et sted, han kunne trække sig tilbage til i tilfælde af fx trusler mod kongen eller andre særlige situationer.

    Hovedparten af Gyeonghuigung-paladset stod færdigt efter få års byggeri i 1620 med over 100 bygninger. Det fungerede som et anneks til paladset Changdeokgung, og det blev forbundet med Deoksugung ad en buebro. Paladset brændte ad to omgange i slutningen af 1800-tallet, hvorved de fleste bygninger blev ødelagt. Under Koreas japanske tid rev japanere resten ned.

    Den koreanske regering besluttede senere at rekonstruere Gyeonghuigung og de øvrige af Seouls fem paladset, der havde lidt meget under den japanske kolonitid. Det tidligere så store Gyeonghuigung kunne dog ikke genskabes, da man genopførte paladset i 1990erne, og det skyldtes ikke mindst byens vækst på det oprindeligt paladsområde.

    I dag kan man se paladsets væsentligste bygninger, og for at komme hertil passerer man fra syd Gyeonghuigungs portbygning, Heunghwamun (흥화문), der blev opført i 1616. Herfra går man til det gamle gårdanlæg, hvor man blandt andet kan se paladsets hovedbygning, Sungjeongjeon (숭정전), der også stammer fra 1616. Både Heunghwamun og Sungjeongjeon blev i den japanske tid flyttet til andre steder i Seoul, og de kunne derfor flyttes tilbage til deres oprindelige beliggenhed i forbindelse med genopførelsen af Gyeonghuigung.

     

    Deoksugung Palace, Seoul

    Deoksugung Palads
    德壽宮 덕수궁
    Deoksugung

    Deoksugung Palads er et af Seouls berømte fem paladser fra Joseon-dynastiets tid. De øvrige fire er Gyeongbokgung, Changdeokgung, Gyeonghuigung og Changgyeonggung, og alle fem paladser er seværdige og ligger i det centrale Seoul.

    Deoksugung blev opført som residenspalads, og det blev benyttet af forskellige medlemmer af den koreanske kongefamilie indtil den japanske annektering af Korea i 1910. Indtil da var der bygget meget på paladsområdet omkring det inderste af Deoksugung i en særdeles varieret arkitektur.

    Det oprindelige palads blev opført i 1400-tallet som residens for prins Wolsan, der var kong Seongjongs bror. Deoksugungs vigtighed startede dog for alvor først med den japanske invasion i 1592, hvor Seouls øvrige fire paladser blev ødelagt. Det efterlod Deoksugung som kong Seonjos naturlige nye palads, og i 1608 blev kong Gwanghaegun kronet i paladset.

    I 1618 stod Changdeokgung Palads genopført efter ødelæggelserne i 1592, og kongen flyttede derfor residens fra Deoksugung til det rekonstruerede palads. Siden da blev Deoksugung anvendt som en slags reservepalads, indtil kejser Gojong flyttede hertil i 1897. Kejseren abdikerede i 1907 og fastholdt sin residens i Deoksugung.

    Den japanske kolonitid fra 1910 var hård mod Seouls paladser og også mod Deoksugung. Paladsområdet blev åbnet som en offentlig park og reduceret kraftigt i størrelse, og hovedparten af paladsbygningerne blev revet ned.

    I dag er der en del at se i paladset, hvis indgangsport i områdets sydøstlige hjørne, Daehanmun (대한문) er kendt for sit farverige vagtskifte, der tiltrækker mange besøgende. Vagterne åbnede og lukkede traditionelt paladsets port. Fra Daehanmun kan man gå til porten Junghwamun (중화문), der markerer indgangen til Deoksugungs indre gård, selv om nogle af de oprindelige mure omkring gården mangler i dag.

    Nord for Junghwamun ligger den centrale bygning, Junghwajeon (덕수궁 중화전), hvor paladsets trone var, og hvor det blev holdt officielle møder og arrangementer. Øst herfor ligger bygningen Hamnyeongjeon (함녕전), der var kejser Gojongs private gemakker. Det var i Hamnyeongjeon, at Gojong døde i 1919.

    En af de særlige kendetegn ved Deoksugung i forhold til Seouls andre paladser er tilstedeværelsen af bygninger i vestlig arkitektur. Der er tre opførelser i denne stil, og den lille pavillon Jeonggwanheon (정관헌) fra år 1900 var det første hus i vestlig stil, som blev bygget på et koreansk palads. Pavillonen blev opført i paladsets have og tegnet af en russisk arkitekt, der indarbejdede koreanske træk.

    Vest for Junghwajeon kan man se de to største bygninger i vestlig stil. Seokjojeon (석조전) fra 1930 blev tegnet af britiske John Harding, og den søjleprydede bygning blev blandt andet anvendt til regeringsmøder og til arrangementer i diplomatiet. I dag er Seokjojeon indrettet som et museum for den koreanske kejsetid.

    Umiddelbart sydvest for Seokjojeon ligger en tilbygning til bygningen fra 1930, der åbnede i 1938 som kunstmuseum. Bygningen er stadig indrettet som kunstmuseum, og i dag kan man besøge en af afdelingerne for Nationalmuseet for Moderne Kunst og Samtidskunst (국립현대미술관).

     

    Heunginjimun Gate, Seoul

    Heunginjimun Port
    동대문
    Heunginjimun

    Heunginjimun er en af Seouls store og seværdige byporte. Porten blev opført som en af de otte porte i Seouls bymure, der ledte til og fra byen. Af disse otte porte var der fire hovedporte mod øst (Heunginjimun), vest (Donuimun), nord (Sukjeongmun) og syd (Sungnyemun).

    Heunginjimun betyder Porten for den Stigende Velvilje, og den kendes også som Dongdaemun, der betyder Den Store Østlige Port. Tilnavnet giver god mening med den store port, der lå i de nu tidligere bymure, det indtil byens moderne udvikling omsluttede den gamle kongelige residensby.

    Porten blev opført i 1398 under kong Taejo, der grundlagde Joseon-dynastiet og flyttede hovedstaden til det nuværende Seoul. Den nuværende Heunginjimun stammer fra 1869 og er en genopbygning af den tidligere port. Den arkitektoniske stil er karakteristisk for Joseon-dynastiets tid.

    Der er et særkende ved Heunginjimun, hvilket er den tilbyggede runde mur, Ongseong (옹성), der ligger som en fremskudt udbygning af selve porten. Ongseong blev opført som en forstærkning, der bedre end portbygningen kunne modstå angreb fra flere sider.

     

    Saemoonan Kirke
    새문안교회
    Saemun-angyohoe

    Saemoonan Kirke er et smukt og moderne arkitekturindslag i Seouls gadebillede, og kirken er samtidigt historisk vigtig, fordi Saemoonan var den første protestantiske kirke i Korea. Kirken blev grundlagt i landet i 1887 og er presbyteriansk. Saemoonan er i dag moderkirke for presbyterianerne i landet.

    I dag står Saemoonan Kirke i Seoinn Design Group og Eunseok Lees spændende design, der på fornem vis åbner bygningen mod byen og mod himlen, hvilket også har været en del af idéen med byggeriet. Halvcirklen, der åbner mod byen, blev tænkt som et symbol på en mors arme og derved på Saemoonan som moderkirke.

    Den moderne kirkebygning er den sjette udgave af Saemoonan siden grundlæggelsen i 1887, og i gaden står kirken nu nærmest som en lille skyskraber med det himmelstræbende tårn med det kristne kors højt over gadeplan. Bag det slanke tårn ligger en stor bagbygning, hvor blandt andet kirkens administration har hjemme.

    Arkitekturen og designet var inspireret af gotikken og af Martin Luthers protestantiske reformation, og derved er det moderne ydre så at sige en reformation af den gotiske stil. Interiøret er også moderne med det primære kirkerum som et smukt rum domineret af træ og lys.

     

    KLI63 Building, Seoul

    63 Building
    63빌딩
    63 Bilding

    63 Building er en skyskraber, der står på Han-flodens sydlige bred på den østligste del af øen Yeouido (여의도). Yeouido er Seouls førende forretningskvarter, og 63 Building blev bygget 1980-1985 som et vartegn for området og for Seoul.

    Skyskraberen åbnede som den højeste kontorbygning i verden uden for Nordamerika, og med 249,6 meter var den Sydkoreas højeste skyskraber til 2003. 63 Buildings design var inspireret af bogstavet 人, der er hanja-karakteren for en person, og bogstavets form kan ses i bygningens profil.

    Der er en del aktiviteter i 63 Building, hvoraf observationsdækket 63 Golden Tower i toppen af skyskraberen er et populært sted med stedets fine udsigt over Seoul. Der er også restaurant på etagerne under observationsdækket, og i de nederste etager er der blandt andet et indkøbscenter og et akvarium.

     

    National Assembly, Seoul

    Sydkoreas Nationalforsamling
    국회의사당
    Gughoeuisadang

    Sydkoreas Nationalforsamling er sædet for landets parlament og dermed den lovgivende forsamling. Bygningen blev åbnet som den dominerende bygning på den nordvestlige del af øen Yeouido (여의도). Det skete i 1975, hvor det sydkoreanske parlament flyttede fra den daværende parlamentsbygning, der var opført af den japanske koloniadministration.

    Den tidligere japanske regeringsbygning blev opført på Gyeongbukgung-paladsets område i 1926 og revet ned i 1996 efter en længere diskussion og beslutningen af genopbygning af Gyeongbukgung. I dag kan man se toppen af den nedrevne bygning ved det koreanske uafhængighedsmuseum i byen Cheonan.

    Nationalforsamlingen ligger som den centrale bygning i et anlæg, der også tæller forsamlingen biblioteksbygning og sekreteriat. Begge disse bygninger ligger foran nationalforsamlingen, hvor der også er springvand, plæner og flere statuer.

     

    National Folk Museum, Seoul

    Det Nationale Folkemuseum
    국립민속박물관
    Guglibminsog bagmulgwan

    Det Nationale Folkemuseum er et interessant museum, der ligger på paladsområdet omkring Gyeongbokgung Palads i det centrale Seoul. Det er et museum, som formidler historien om det koreanske folks traditionelle liv og kultur.

    Folkemuseet har ligget på det nuværende sted siden 1993, hvor det blev indrettet i bygningerne, hvor landets nationalmuseum havde ligget. Bygningerne er seværdige i sig selv, idet de blev opført med inspiration fra forskellige kendte historiske opførelser fra Sydkorea.

    Man kan besøge tre primære temaudstillinger på museet. I Historien om Det Koreanske Folk kan man lære mere om hverdagslivet i Korea fra forhistorisk tid til opløsningen af Joseon-dynastiet i 1910, mens livet i landsbyer udstilles i en anden af udstillingerne. Fokus i den tredje del af museet er den konfucianske indvirkning på den koreanske kultur.

    Der er også andre udstillinger, som blandt andet viser effekter fra 1900-tallet under og efter Joseon-tiden. Man kan også se forskellige effekter i museets udendørs område. Her er der fx åndeposter fra landsbyer, slibemøller og opbevaring af ris og kimchi.

     

    Lotte World Tower, Seoul

    Lotte World Tower
    롯데월드타워
    Losde woldeu tawo

    Lotte World Tower en en moderne skyskraber, der blev bygget 2010-2016 og åbnet som den højeste bygning i Sydkorea og en af de højeste i verden. Skyskraberen har 123 etager og måler 555 meter til toppen, og derfor står Lotte World Tower selvsagt som en af de dominerende profiler i Seouls skyline.

    I de øverste etager af skyskraberen ligger Seoul Sky, der er indrettet med blandt andet lounger, caféer og observationsdæk, hvorfra der er en fornem udsigt over store dele af den sydkoreanske hovedstad. I andre etager ligger der kontorer, lejligheder og hotelværelser og forskellige aktiviteter i den nederste del af højhuset.

     

    Seoul Kunstmuseum
    서울시립미술관
    Seoulsili bmisulgwan

    Seoul Kunstmuseum er et museum, der åbnede i 1988, og som ejes af byen Seoul. Museets hovedbygning lå oprindeligt i paladsområdet omkring Gyeonghuigung, men i 2002 blev hovedafdelingen af museet åbnet ved Deoksugung Palads i Sydkoreas tidligere højesteretsbygning.

    Kunstmuseet kendes også som SEMA, og det har en samling på flere end 3.000 kunstværker, herunder malerier, skulpturer og installationer af koreanske kunstnere som fx Gook Yoo, Nam June Paik og Lee Woo-hwan Lee. På SEMA arrangeres der også skiftende udstillinger af forskellig karakter og med værker af en stor variation af blandt andre gamle mestre og samtidskunstnere.

     

    Cheonggyecheon, Seoul

    Cheonggyecheon
    청계천

    Cheonggyecheon er et vandløb med en længde på 10,9 kilometer, som flyder fra vest til øst gennem Seouls centrum. Vandløbet blev først som Gaecheon i forbindelse med Joseon-dynastiets etablerings af et drænsystem i byen. Fra første halvdel af 1400-tallet blev vandløbet med jævne mellemrum uddybet og forstærket.

    Gaecheon fik sit nuværende navn under den japanske kolonitid, og de havde planer om at overdække Cheonggyecheon, hvilket dog ikke blev realiseret dengang. Efter Koreakrigen flyttede mange koreanere til Seoul, og en del slog sig ned omkring vandløbet i lurvede og midlertidige huse, og Cheonggyecheon blev et af Seouls beskidte områder.

    I 1958 blev Cheonggyecheon overdækket af beton, og industrialiseringen og samtidens moderne trafikplanlægning slog yderligere igennem, da man anlagde en forhøjet motorvej over vandløbet i 1976. På den måde eksisterende Cheonggyecheon ikke længere, før man begyndte en rekonstruktion i 2003.

    I dag kan man igen nyde løbet af Cheonggyecheon, der åbner byen med vand, og langs vandløbets bredder har man skabt et varieret bymiljø, der både har genskabt og nytænkt området. Vandløbet starter i vest med nogle imponerende springvand, og går man mod øst, kan man se nærmest skulpturelle løb, før Cheonggyecheon ligger som et langstrakt rekreativt område med træer langs vandet. Undervejs passerer man blandt andet de to genopbyggede historiske broer, Gwangtonggyo og Supyogyo.

     

    Gwangjang Marked
    광장시장

    Gwangjang Marked er et livligt sted, hvor man rigtigt kan opleve sydkoreansk markedsstemning. Det er et kolossalt markedsområde, man kan besøge, og der er flere tusind boder og butikker med alle mulige varer og spisesteder.

    Markedets historie går tilbage til 1905, hvor Gwangjang Marked blev etableret som en koreansk afløser for Namdaemun Marked, der samme år var overgået til japansk kontrol. Det var en gruppe koreanske købmænd og investorer, der etablerede markedet.

    I dag kan man nyde det gode stemning på Gwangjang Marked, og der ligger utallige gadekøkkener i de overdækkede markedsgader i den nordøstlige del af området. Her kan man prøve mange velsmagende retter, som bliver spist side om side med lokale.

     

    War Memorial, Seoul

    Koreas Krigsmindesmærke
    전쟁기념관
    Jeonjaeng-ginyeomgwan

    Koreas Krigsmindesmærke er et stort anlæg, som udstiller og markerer mindet om Koreas krige og militærhistorie. Stedet åbnede i 1994 på et området, hvor der tidligere lå en kaserne, og formålet med mindesmærket var dels at undgå krige i fremtiden ved at tage ved lære af ikke mindst 1950ernes Koreakrig og dels at kunne medvirke til en fredelig genforening af Nordkorea og Sydkorea en dag.

    Ved indgangen til krigsmindesmærket står Statuen af Brødre/Hyeongje-ui sang (형제의 상). Statuen er et vartegn for stedet og et symbol på Koreakrigen med dens møde mellem en sydkoreansk og en nordkoreansk soldat på en høj, der er delt i to, hvilket refererer til delingen i Nordkorea og Sydkorea.

    I mindesmærkets store udstilling kan man se nærmere på forskellige temaer ud over selve mindehallen. Det er udstillinger om fx Koreakrigen og Sydkoreas militær, og ved krigsmindesmærket kan man også se en stor udendørs udstilling af militært materiel fra hovedsageligt Sydkorea, Kina og USA.

     

    Cheong Wa Dae
    청와대

    Cheong Wa Dae, der også kendes som Det Blå Hus, er en bygning med en omgivende park, der fra 1948 til 2022 var kendt som den sydkoreanske præsidents kontor og officielle residens. Det Blå Hus, der er et bygningskompleks, blev opført 1937-1939 som den japanske guvernørs residens.

    Området, hvor Cheong Wa Dae ligger, blev allerede udbygget med en kongelig villa i 1104, og udbygningen fortsatte i den tidlige Joseon-tid fra slutningen af 1300-tallet, hvor Gyeongbokgung blev opført som primært residenspalads. Nord for paladset blev der blandt andet bygget pavilloner og anlagt haver på det sted, hvor Cheong Wa Dae blev opført.

    Navnet Cheong Wa Dae blev først valgt i 1960 som afløser for det tidligere Gyeongmudae, som for en stor dels vedkommende var blevet revet ned af japanerne for at give plads til Det Blå Hus, der blev opført med inspiration fra traditionel arkitektur.

    Historisk blev Cheong Wa Dae stedet, hvor Sydkoreas tredje præsident, Park Chung Hee, blev myrdet den 26. oktober 1979. Det skete under en banket, hvor lederen af den sydkoreanske efterretningstjeneste, Kim Jae-gyu, skød præsidenten. Siden 2022 har området været åbent for besøgende som en offentlig park.

     

    Seoul Station
    서울역
    Seoul-yeog

    Seoul Station er navnet på hovedbanegården i den sydkoreanske hovedstad. Banegården er knudepunkt for jernbanetrafikken til den øvrige del af landet, og herfra kan man blandt andet tage højhastighedstog til Busan. Seouls undergrundsbane forbinder også byen og banegården.

    Den første banegård i Seoul åbnede i 1900, da den den koreanske halvøs første jernbane fra Noryangjin til sydsiden af Han-floden blev forlænget mod nord og over Han. Nye linjer blev åbnet i 1905 og 1921, og herefter blev den første banegård udbygget.

    Udbygningen skete med den bygning, der i dag kaldes for Den Gamle Seoul Station (구서울역사). Bygningen blev tegnet af Tsukamoto Yasushi fra det kejserlige universitet i Tokyo og færdiggjort i 1925. Banegårdens stil var inspireret af vestlig arkitektur med en byzantinsk kuppel over den centrale banegårdshal.

    I dag ligger Den Gamle Seoul Station nord for dagens moderne banegård, der blev opført som trafikknudepunkt med langt større kapacitet end den gamle stationsbygning, der har fået nyt liv som kulturcentret Culture Station Seoul 284 (문화역서울 284).

     

    Gangnam Style Monument, Seoul

    Gangnam Style Monument
    강남스타일 동상

    Gangnam Style Monument er en stor skulptur, der siden 2015 har stået i Seouls gader som hyldest til Psys ikoniske musikvideo og dans fra 2012, Gangnam Style. Skulpturen forestiller et par kolossale bronzehænder, der er stillet op, som man kan se dem i Psys video.

    Monumentet er selvfølgelig beliggende i bydelen Gangnam, hvor det ligger umiddelbart øst for det store og populære COEX Mall. Man kan se monumentet og høre Gangnam Style, når man nærmer sig. Mange gange kan man også se besøgende, der selv forsøger sig med Psys dans foran monumentet.

     

    Starfield Library, Seoul

    Starfield Library
    별마당 도서관

    Starfield Library er nærmest et indendørs byrum med prædikatet bibliotek. Det er en bygning, der åbnede i 2017, og som ligger ved COEX Mall, og bibliotekets interiør er et af de mest ikoniske nyere rum i den sydkoreanske hovedstad, og der bliver taget masser af selfies her.

    Ved et besøg på Starfield Library ser man straks de op til 13 meter høje bogreoler, der er bibliotekets særkende, og som blev opført som en del af den arkitektoniske oplevelse. Man behøver ikke at læse eller låne bøger for at komme her, men stedet fungerer også som en moderne læsesal og et bibliotek.

     

    K-Star Road
    한류스타거리

    K-Star Road er et interessant sted med K-pop i bydelen Gangnam. K-pop er en del af den såkaldte hallyu/한류, der er navnet på den sydkoreanske bølge af populærkultur, der har domineret manges kendskab til landet siden 1990erne. Bølgen har ikke mindst været drevet af sociale medier, pop og sydkoreanske tv-shows, som mange nok har hørt om.

    Projektet K-Star Road er et levende eksempel på populærkulturen, og det mest interessante område for mange besøgende af en strækning fra metrostationen Apgujeong Rodeo ad gaden Apgujeong-ro mod øst til Cheongdam Sageori. Her kan man se en række statuer i forskellige farver og mønstre af bjørnelignende legetøjskarakter med en højde på 1,5 meter hver. Statuerne repræsenterer hver sin K-pop-gruppe som fx Girls’ Generation, EXO og Block B.

    Det er en god idé at starte en spadseretur ad K-Star Road fra metrostationen Apgujeong Rodeo, hvor den mest kendte statue står. Det er den, der hedder Gangnamdol, og som repræsenterer hele K-Star Road. Gangnamdol repræsenterer Psy, der blev verdensberømt med Gangnam Style, og den er 3 meter høj og derved betydeligt større end de andre statuer. Ved stationen kan man også se Gangnamdol Haus, hvor man kan købe statuerne i miniaturer.

     

    Bongeunsa Tempel
    봉은사

    Bongeunsa Tempel er er buddhistisk tempel, der ligger som en smuk og rolig oase i den ellers travle og moderne bydel Gangnam. Templet blev grundlagt i år 794 under kong Wonseong af rigets dengang vigtigste munk. Templets historie har været ganske blandet, hvor buddhismen i Korea fx var undertrykt under store dele af Joseon-dynastiet, der regerede fra 1392 til 1897; dog med en vis undtagelse i midten af 1500-tallet, hvor templet blev flyttet til dets nuværende beliggenhed.

    I 1902 blev Bongeunsa Tempel gjort til et af Koreas 14 vigtigste templer, og i den japanske tid fra 1910 til 1945 blev Bongeunsa hovedtempel for mange mindre templer i og omkring Seoul. Det meste af Bongeunsa brændte desværre i 1939, og andre dele gik til grunde under Koreakrigen, hvorved hovedparten af tempelbygningerne i dag er af nyere dato.

    Det er dog ikke noget, der spolerer indtrykket og atmosfæren ved et besøg i dag. Bygningen Panjeon/판전 er en opførelse, der overlevede branden i 1939, og derfor kan man her se udsmykninger fra midten af 1800-tallet. Man kan også se Bongeunsas kendte Buddhastatue, der er 28 meter høj. Statuen viser Maitreya, der i buddhismen er navnet på den næste fremtidige Buddha.

     

    Jogyesa Temple, Seoul

    Jogyesa Tempel
    조계사

    Jogyesa Tempel er hovedtemplet i Jogyeordenen inden for den koreanske buddhisme. Templets bygning blev oprindeligt opført i de første år under Joseon-dynastiets styre i 1395, og det fik status af ordenens vigtigste tempel i 1936.

    Templet spillede en vigtig symbolsk rolle under tiden som japansk koloni fra 1910 til 1945. Det gjorde det som et af de væsentligste steder for den koreanske buddhisme, som det japanske styre søgte at undertrykke. Det nuværende tempel blev bygget i 1938 i en smuk blanding af tempel- og paladsarkitektur.

Ture fra byen

    DMZ Border, Korea

    Den Demilitariserede Zone
    한반도 비무장 지대
    Hanbando Bimujang Jidae

    Den Demilitariserede Zone eller blot DMZ er nok en zone, mange har hørt om. Zonen opstod efter Koreakrigen, hvor det koreanske land blev delt i Nordkorea og Sydkorea. Zonen går gennem hele den koreanske halvø fra øst til vest og strækker sig to kilometer på hver side af den egentlige grænse, som i sin tid dannede frontlinjen.

    Før Koreakrigen gik grænsen mellem Nordkorea og Sydkorea ved den 38. breddegrad, der var en deling, som blev vedtaget efter 2. Verdenskrig. Med våbenhvileaftalen i 1953 i forbindelse med Koreakrigen blev DMZ fastlagt, og den ligger relativt tæt på samme breddegrad, men følger den ikke langs zonens længde på cirka 250 kilometer.

    Det kendteste område i Den Demilitariserede Zone er det såkaldte Joint Security Area, som ligger på grænsen tæt på vestkysten af halvøen. Det er et område tæt på Seoul, hvor man både fra Nordkorea og Sydkorea kan komme helt tæt på selve landegrænsen og endda træde få skridt ind i nabolandet.

    Centralt i Joint Security Area er der en række bygninger på tværs af den koreanske grænse, og her kan man holde fælles møder mellem landene. Selve grænsen går gennem konferencelokalerne og ned ad midten af ​​konferencebordene, hvor delegationer fra Nordkorea og fra FN-kommandoen bestående af primært Sydkorea og USA mødes ansigt til ansigt.

    På hver side af konferencebygningerne ligger en større bygning. I Nordkorea står Panmungak, mens Freedom House står i Sydkorea. Joint Security Area er også stedet for den berømte Bridge of No Return, hvor fangeudvekslinger siden våbenhvilen har fundet sted. Der er også to høje flagstænger nær grænsen; blandt andet Nordkoreas med en imponerende højde på 160 meter.

    Man kan besøge DMZ fra både Seoul og Pyongyang. De mest besøgte ture er fra den sydkoreanske hovedstad, og på en tur får man et godt indtryk af både Den Demilitariserede Zone og Joint Security Area, som er inkluderet i turene. På den måde lærer man om zonens historie, og man får ved selvsyn set grænsen, konferencebygningerne og nogle af de tunneler, der er gravet her.

     

    Den Tredje Tunnel
    제3땅굴
    Je-3-ttang-gul

    Den Tredje Tunnel er en ufærdig tunnel, som blev opdaget i 1978 i området langs grænsen mellem Nordkorea og Sydkorea. Tunnelen blev fundet efter en underjordisk eksplosion, og tunnelen gik på det tidspunkt 435 meter ind under Sydkorea fra selve grænsen. Tunnelen måler i alt 1.635 meter i længden, og den har en profil på cirka 2x2 meter. Den ligger i grundfjeldet cirka 73 meter under jordoverfladen og var dermed godt skjult.

    Den Tredje Tunnel er en af flere tunneler, der er fundet i den demilitariserede zone langs den koreanske grænse. Der er adgang til anlægget for turister, og ved et besøg går man først ned under jorden til stedet, hvor tunnelen ligger. Her kører der et lille tog ind i selve tunnelen, og det stopper naturligvis i behørig afstand af selve grænsen til Nordkorea. Adgangen til grænsen er ikke tilgængelig, og der er sat barrierer op flere steder mod den. På det tætteste sted, er man som turist 170 meter fra Nordkorea.

     

    Dong-guerong, Seoul

    Donggureung-gravene
    동구릉
    Dong-gureung

    Dong-gureung er navnet på et smukt skovområde i det østlige Seoul, hvor der er 17 grave fra Joseon-perioden, og af dem er der ni egentlige mausoleer. Deraf kommer stedets navn også; det betyder de ni østlige kongegrave. Man kan blandt andet se mausoleet for kong Taejo, der grundlagde Joseon-dynastiet og regerede fra 1335 til 1408. Gravene er optaget på UNESCO's verdensarvsliste.

    Kong Taejos mausoleum fra 1408 kaldes Geonwonneung (건원릉), og i kronologisk orden er de øvrige kong Munjongs Hyeonneung (현릉) fra 1452, Myeongbinmyo (명빈묘) fra 1479, kong Seonjos Mongneung (목릉) fra 1600, kong Hyeonjongs Sungneung (숭릉) fra 1674, dronning Jangnyeols Hwineung (휘릉) fra 1688, dronning Danuis Hyeneung (혜릉) fra 1718, kong Yeongjos Wonneung (원릉) fra 1776, kong Heonjongs Gyeongneung (경릉) fra 1849 og kronprins Hyomyeongs Suneung (수릉) fra 1890.

    Alle gravene ligger relativt tæt på hinanden, og man kan nemt gå fra mausoleum til mausoleum og derved danne sig et indtryk af hele området og de enkelte grave, som alle ligger i rydninger. Nogle har bygninger, mens andre er udsmykket med statuer. Fra parkeringspladsen og indgangen til Dong-gureung er der stier, der leder fra grav til grav, og ud over de interessante mausoleer kan man også blot nyde naturen.

     

    Hwaseong Fort, South Korea

    Hwaseong Fort
    수원 화성
    Suwon Hwaseong

    Suwon Hwaseong er et imponerende fæstningsanlæg, der blev opført i 1794-1796 af kong Jeongjo, hvilket var i den sidste del af Joseon-perioden. Fæstningsmurene er 5,75 km lange, og der er fire porte og to sluseporte til anlæggets midte. Fæstningen har siden 1997 været optaget på UNESCO's liste over verdensarv.

    Suwon Hwaseong ligger som bymure, tårne og andre forsvarsanlæg omkring byen Suwon syd for Seoul. Anlægget inkluderede også kong Jeongjos palads i byen, Hwaseong Haenggung (화성행궁). Man mener, at kong Jeongjo byggede Hwaseong-fæstningen som en del af en planlagt flytning af hovedstaden fra Seoul til Suwon.

    Suwon lå strategisk godt på vejen mellem Seoul og havet mod vest. I tillæg til det ønskede kongen ønskede at forlade stridigheder mellem fraktioner i hoffet for at gennemføre reformer, og det kunne gøres fra Suwon, som kongen mente havde potentialet til at vokse til en ny og velstående hovedstad. Folk skulle flytte til Suwon mod fritagelse for skat, og kongen opførte også offentlige institutioner for at udvikle byen.

    Det var arkitekten Jeong Yakyong, der designede fæstningen, der revolutionerede datidens koreanske fæstningsanlæg. De bestod normalt af mure med en separat fæstning, hvor byernes borgere kunne søge tilflugt. Suwon Hwaseong blev bygget som et integreret kompleks, hvor byens centrum lå som en del af anlægget.

    I dag kan man se de solidt byggede mure rundt om byen, og de har varierende højde og tykkelse afhængigt af landskabet, de står på. De fire porte i muren er Janganmun (장안문) mod nord, Hwaseomun (화서문) mod vest, Paldalmun (팔달문) mod syd og Changnyongmun (창룡문) mod øst, og portene mod nord og syd er de største og mest seværdige.

    Man kan også se Haenggung (행궁), der var kong Jeongjos palads i Suwon, som han kunne benytte, når han var i byen og ikke i sit palads i Seoul. Når Jeongjo ikke residerede i paladset, blev det anvendt af hans delegerede som et slags regeringssæde. Paladset blev opført fra 1789 og består af flere end 20 bygninger.

     

    Achim Goyo Arboretum
    아침고요 원예수목원
    Achimgoyo won-yesumog-won

    Achim Goyo Arboretum er et aboret, der også hedder The Garden of Morning Calm. Arboretet blev anlagt i 1996 af haveprofessoren Han Sang-Kyeong, som ville skabe en unik have efter fuldendt koreansk mønster, og resultatet er en smuk oplevelse.

    The Garden of Morning Calm ligger i området øst for Seoul, og det er en smuk park skabt på begreber om asymmetri og balance. Aboretet er opdelt en del sektioner, hvor der blandt andet er en med cirka 1.000 blomsterarter fra hele Korea. Man kan også se Sukgeun Garden, der er formet som den koreanske halvø som symbol på ønsket om genforening.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    COEX Mall

    Gangnam-gu
    coexmall.com

     

    Dongdaemun Marked

    Dongdaemun-gu

     

    Doosan Tower

    18-12 Euljiro 6/yuk-ga
    doota.com

     

    Freya Town

    17-2 Euljiro 6/yuk-ga, Jung-gu
    freya.co.kr

     

    Galleria Department Store

    494 Apgujeong-dong, Gangnam-gu
    galleria.co.kr

     

    Migliore

    Myeong-dong
    migliore.co.kr

     

    Indkøbsgader

    Itaewon, Itaewon 1-dong, Hannam 2-dong, Myeong-dong

Med børn

    Akvarium

    COEX Aquarium (코엑스몰)
    Samseong-dong, Gangnam-gu
    coexaqua.com

     

    Forlystelsespark

    Everland (에버랜드)
    310 Jeondae-ri, Pogok-myun
    everland.com

     

    Forlystelsespark

    Seoul Land (서울랜드)
    Makgye-dong 33, Gwacheon-si
    seoulland.co.kr

     

    Forlystelsespark

    Lotte World (롯데월드)
    Jamsil-dong 40, Songpa-gu
    lotteworld.com

Gode links
Historisk overblik

    Den tidlige historie

    De første bosættelser i Seoul kan gennem arkæologiske fund dateres til mere end 6.000 år tilbage. På den tid var der en landbrugskultur i det frugtbare jordområde langs Han-floden.

    Seoul blev Koreas hovedstad i Paekche-kongerigets tid, der indledtes i 57 f.Kr. Navnet Seoul betyder slet og ret hovedstad på koreansk. I tiden indtil år 668 var det de Tre Kongerigers Tid. Ud over Paekche var der også Koguryo- og Shilla-rigerne.

    I 668 erobrede Shilla-riget de øvrige kongeriger, og de indtog også Seoul, som de gav det nye navn Hansong. Efter samlingen af Korea under Koryo-dynastiet, hvor kejser Taejo regerede fra 918, blev byen endnu en gang omdøbt, nu til Yangju – for igen at skifte navn til Namgyong, den sydlige hovedstad, i 1067. På det tidspunkt var den en af Koreas tre hovedbyer.

    Det blev samtidigt startskuddet til den nuværende Seouls vækst. Indtil da var det en mindre by, der fortsat havde en udpræget landbrugsproduktion og -kultur, men da kong Munjong opførte et sommerpalads her i 1068, flyttede andre befolkningsgrupper til området. Det blev starten på byens egentlige transformation mod at blive den centrale by, Seoul er i dag.

     

    Joseon-dynastiet

    I 1392 kom Joseon-dynastiet til magten med Yi Song-Gye, der kronede sig selv til kong Taejo. Kongen valgte Hanyang (Seoul) som rigets hovedstad efter en grundig undersøgelse for at finde det bedste sted at etablere en samlet hovedstad, der kunne tilgodese både en generel udvikling og en forsvarsmæssig position. Hanyang formelt blev hele Koreas hovedstad i 1394, og kong Yi Song-Gye begyndte at flytte sin administration og sit hof hertil.

    Det indledte en ny æra med påbegyndelse af mange store byggerier, ikke mindst paladser og regeringsbygninger, som blev bygget ud fra principperne i koreansk konfucianisme. Taejo byggede i starten blandt andet Gyeongbokgung-paladset og fæstningsmure omkring byen. Den 17 kilometer lange bymur blev anlagt på blot 98 dage med hjælp fra næsten 200.000 arbejdere.

    Hanyang blev administreret og regeret af en myndighed under den nationale regering med særligt fokus på hovedstaden. Byen blev ved den lejlighed inddelt i to administrative områder; et område inden for de fire store og fire små byporte og bymurene og et område uden for murene med en afstand på op til fire kilometer herfra. Hver dag blev byens porte åbnet og lukket.

    Joseon-dynastiets tid i Korea var en tid, hvor landet var meget afsondret fra omverdenen. Den største åbning var til de kinesiske naboer, og den kinesiske kultur fik i århundrederne stor indflydelse på den koreanske.

     

    1700-1800-tallenes Seoul

    I starten af 1700-tallet var Seouls befolkning på cirka 200.000. Det antal holdt sig stabilt gennem de følgende to århundreder, primært grundet den isolerede politik i forhold til omverdenen, hvorved en udvikling baseret på øget handel ikke fik indflydelse på Korea.

    1876 blev året, hvor Korea åbnede for diplomatiske forbindelser til de vestlige lande. Det skabte hurtigt en ny vækstperiode baseret på ny handel, produktion og udenlandske repræsentationer. Efter et par årtier udråbte Gojong det koreanske kejserrige, og med det blev hovedstadens navn ændret til Hwangseong, der betyder den kejserlige by.

     

    Den japanske tid

    Det nyligt åbnede og internationale Korea blev i 1910 en del af det japanske kejserrige. Seoul forblev den koreanske halvøs administrative centrum, men den skiftede igen navn, denne gang til Keijō, der betyder hovedstad på hanja. Med Japan blev der indført en ny administration, og der blev blandt andet opført en stor ny administrationsbygning til kolonistyret.

    Udviklingen i byen stoppede ikke med Japans herredømme, og i 1940 var indbyggertallet steget til over 1.100.000. Den japanske tid varede til 2. Verdenskrigs ophør, hvor det nye, selvstændige Korea blev en realitet. Byen fik den 15. august 1945 sit nuværende navn, Seoul.

     

    Den moderne koreanske hovedstad

    I årene efter selvstændigheden var der et stort pres på udviklingen af hovedstaden, og i 1949 blev Seoul udvidet med en række nye administrative områder. Byens befolkning talte nu mere end 1.400.000.

    Kort efter startede Koreakrigen, der medførte en meget voldsom ødelæggelse af Seoul, der nærmest skulle genopbygges fra grunden. Inden krigens afslutning i 1953 havde Seoul været indtaget og generobret adskillige gange, hvilket hver gang medførte store kampe i gaderne.

    Seoul forblev hovedstad efter krigen, men nu kun for Sydkorea (Pyongyang blev Nordkoreas hovedstad). Gennem 1950erne og 1960erne skete et kolossalt genopbygningsarbejde, der blev båret frem af både hele befolkningen og af en særlig lovgivning, der gav landets statsminister beføjelser til umiddelbar handling og ansvar for udviklingen.

    I perioden voksede byens areal voldsomt. Den oprindelige by i dagens nordlige og traditionelle centrum er vokset med bl.a. de store og moderne kvarterer langs med Han-floden, hvor der er lejlighedskomplekser, underholdning og indkøbscentre til byens nu mere end 10 millioner indbyggere.

    Det nye Sydkoreas succes blev for alvor vist for hele verden med afholdelsen af først det store idrætsstævne Asian Games i 1986 og to år senere de Olympiske Lege. Senest blev der, i 2002, afholdt verdensmesterskaber i fodbold i Sydkorea og Japan.