Site logo
Se på kortet
Introduktion

Serbien er et land på Balkanhalvøen med en rig historie, der giver sig til udtryk i spændende oplevelser på rejsen gennem den serbiske kultur og arkitektur. Hertil kommer smukke og varierede landskaber og et velsmagende køkken.

Hovedstaden Beograd er en af Balkans store byer, og alene her er der nok seværdigheder og aktiviteter til en rejse. Smukke ortodokse kirker, flotte hovedstrøg, imponerende pladser, smalle gader og den store borg, Kalemegdan, er nogle af de oplevelser, der venter.

De serbiske provinsbyer er også værd at besøge. Novi Sad og Niš er to eksempler, som ligger henholdsvis nord og syd for hovedstaden. Byerne er præget af en god atmosfære, en afslappet stemning og smukke bygningen i gadebillederne.

Serbiens natur starter allerede på en tur i Beograd, hvor de store floder, Donau og Sava, løber sammen. Sejlture på Donau er populære, og her ligger også strande, der er gode trækplastre i sommervarmen. De serbiske landskaber med bjergrige egne byder også på flotte panoramaer.

Helligdage & fridage
  • 1.-2. januar: Nytår
  • 7. januar: Ortodoks jul
  • 15.-16. februar: Statsdagen
  • Dato varierer: Ortodoks påske (4 dage)
  • 1.-2. maj: 1. maj-festligheder
  • 11. november: Våbenhviledagen
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Geografi
  • Areal: 77.474 km²
  • Højeste punkt: Миџор/Midžor, 2.169 m
  • Længste flod: Дунав/Dunav (Donau), 2.860 km
  • Største sø: Власинско језеро/Vlasinsko jezero, 16 km²
  • Grænser: Nord: Ungarn. Syd: Makedonien, Kosovo. Øst: Rumænien, Bulgarien. Vest: Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro.
Kendte personer
  • Stefan Nemanja: Storfyrste, 1113-1199
  • Sankt Sava: Prins og munk, 1174-1236
  • Nikola Tesla: Ingeniør og opfinder, 1856-1943
  • Mihajlo Idvorski Pupin: Fysiker, 1858-1935
  • Mileva Marić: Fysiker, 1875-1948
  • Alexander I Karađorđević: Konge, 1888-1934
  • Peter II Karađorđević: Konge, 1923-1970
  • Dušan Čarls Simić: Forfatter, 1938-
  • Slobodan Milošević: Præsident, 1941-2006
  • Marina Abramović: Kunstner, 1946-
  • Emir Kusturica: Filminstruktør, 1954-
  • Boris Tadić: Præsident, 1958-
  • Dragan Stojković: Fodboldspiller, 1965-
  • Vlade Divac: Basketballspiller, 1968-
  • Siniša Mihajlović: Fodboldspiller, 1969-
  • Dejan Stanković: Fodboldspiller, 1978-
  • Novak Đoković: Tennisspiller, 1987-
Praktisk info
  • Officielt navn: Република Србија/Republika Srbija
  • Hovedstad: Београд/Beograd
  • Nationalsang: Боже правде/Bože pravde
  • Sprog: Serbisk
  • Indbyggertal: 6.963.764 (2019)
  • Primær religion: Kristendom
  • Valuta: Serbisk dinar (RSD)
  • Kører i: Højre side
  • Domæne: .rs
  • Telefonkode: +381
  • Tidszone: CET (UTC+1)
  • Strøm og stik: 230 V/50 Hz, stiktype C, F