Se på kortet
Šiauliai Cathedral, Aušros takas, Šiauliai, Litauen
Læs om byen
Šiauliai er en af Litauens største byer og ligger i den nordlige del af landet. Byen menes grundlagt i 1236 som en forsvarspost mod uro i regionen, og det var først fra begyndelsen af 1400-tallet, at Šiauliai begyndte at udvikle sig som en by med landbrug, en kirke og andre strukturer, der dannede et civilt samfund. I 1500-tallet opnåede byen stadsret og blev hovedby i området.
Der gik dog ikke lang tid, før Šiauliai blev præget af nye uroligheder og flere pestepidemier, og der gik til 1700-tallet, hvor byen praktisk talt måttet etableres på ny. Antoni Tyzenhaus stod for en byplan, der var inspireret af klassicismen. Han besluttede at genopbygge Šiauliai med et rektangulært gadenet og med opførelse af stenbygninger, og byplanen kan fortsat ses.
Šiauliai blev dog stort set brændt ned under 1. Verdenskrig, og i slutningen af 1920erne stod byens centrum genopbygget. I sidste blev der bygget videre i Šiauliai ud fra typisk sovjetisk byplanlægning, og derved er byen i dag et sted, hvor man kan opleve seværdigheder og bymiljøer fra flere forskellige perioder. I centrum kan man bl.a. se Šiauliais katedral, Sankt Jørgens Kirke og byens tårnprydede rådhus.
Den mest berømte seværdighed i og omkring Šiauliai er dog Korshøjen, der ligger få kilometer nordøst for byen. Korshøjen er et katolsk pilgrimssted, hvor litauere de seneste århundreder har opsat flere hundrede tusind kors og krucifikser som et tegn på ønsket om fred, men symbolsk har Korshøjen gennem tiden også været et symbol på den fredelige litauiske kamp for uafhængighed.