Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Siena er en by, der gemmer på utallige kulturelle skatte, og samtidigt betragtes byen som Toscanas vinhovedstad. Der er på den måde aldrig langt til den nærmeste vingård eller til nogle smagfulde køb i selve byen. Blandt de kendte vine herfra er Chianti, som kan nydes med byens egen stemning i de mange gamle hyggelige gader.

Piazza del Campo er en smuk plads, der udgør Sienas gamle centrum. Pladsen domineres af byens berømte rådhus, Palazzo Pubblico, der blev bygget i en nærmest borgagtig arkitektur i perioden 1297-1310. Der rummer en række fornemme sale fra middelalderen, og der er indrettet et museum, Museo Civico, hvor man kan se malerier af store kunstnere fra Siena.

Rådhustårnet Torre del Mangia måler 102 meter i højden, og fra toppen er der byens bedste udsigt til domkirken og den charmerende bys tage. Fra toppen kan man også rigtigt se belægningen på Piazza del Campo, der stråler som en vifte i ni felter ud fra rådhuset. De ni felter symboliserer Nimandsrådet, der styrede byen i middelalderen.

Blandt pladsens øvrige bygninger er flere palæer, der er med til at give pladsen dens enestående atmosfære, som man kan nyde fra et af de mange udendørs serveringssteder. Man kan også se den firkantede fontæne, Fonte Gaiai, der blev udført af Jacopo della Quercia 1409-1419. Fontænen er en kopi fra 1800-tallet, og originalen findes fortsat.

Byens anden store seværdighed er Domkirken/Duomo, der regnes blandt Italiens smukkeste. Den blev grundlagt i romansk stil i 1100-tallet, men ændret til et af de bedste eksempler på italiensk gotik omkring 100 år senere. Opførelsen af den imponerende kirke stod færdigt i 1382, dvs. det sydlige skib er aldrig blevet færdigt. Det står som begyndelsen på en skal, og dimensionerne i grundplanet er 50x30 meter. Det skulle være den største kristne kirke, men en pestepidemi satte en stopper for planerne.

Byggematerialet er hovedsageligt sorte og hvide sten. De blev for en stor dels vedkommende hentet af lokale borgere i stenbrud udenfor Siena. Kirkens ydre er rigt ornamenteret, ligesom det smukke, stribede tårn. Indenfor kan man se de store marmorgulvmosaikker, søjler med indlæg i sort og hvidt marmor, glasmalerier og fresker samt relieffer af blandt andet Donatello. Det er også værd at se Piccolomini-biblioteket. I den ufuldendte sydfløj er der nu indrettet et domkirkemuseum, Museo dell’ Opera del Duomo, hvor man kan se kirkens historie skildret.

Ture fra byen

    Piazzale Michelangelo, Firenze

    Firenze

    Firenze og det omgivende Toscana står øverst på mange menneskers ønskeliste over steder at se i Italien, og det med god grund. Landskabet med de mange kulturbyer, hvor Firenze står i spidsen med al sin pragt blandt utallige smukke steder.

    Byen byder med alle sine pragtbyggerier i marmor og sin atmosfærefyldte gamle bykerne på masser af oplevelser. Blandt de mest berømte steder at besøge er byens prægtige domkirke med tilhørende dåbskapel, Palazzo Pitti med den imponerende Bobolihave, den enestående bro Ponte Vecchio, Uffizi-galleriets fornemme samlinger og området omkring Republikpladsen. Den ene perle trænger sig på efter hinanden, og man kan nyde det hele på behagelige slentreture i byens stemningsfulde gamle bydel.

    Læs mere om Firenze

     

    Perugia, Italien

    Perugia

    Perugia er hovedby i regionen Umbrien, og det er en by med en lang historie. Perugia går tilbage til etruskerne, og den var historisk en af de vigtigste byer i den etruskiske civilisation. Etruskerne blev indlemmet i Romerriget, og derefter fulgte tider med skiftende herredømme. Gennem 1200-tallet og til starten af 1300-tallet var Perugia sæde for den katolske kirkes konklaver, og fem paver blev valgt i byen. Senere blev byen styret af Frankrig, Den Romerske Republik og Østrig, før Perugia i 1860 blev en del af Kongeriget Italien.

    I dag er Perugias gamle bydel et charmerende sted for en spadseretur. Gaderne er hyggelige og smalle, og de ligger som en labyrint på toppen af bakken, hvor byens historie startede. Centralt ligger den store plads Piazza IV Novembre på det sted, hvor det gamle romerske forum lå. Midt på pladsen står springvandet Fontana Maggiore, der blev opført 1275-1278. Springvandet er i dag Perugias vartegn og et mesterværk for sin tid. På Piazza IV Novembre kan man også se Palazzo dei Priori, der blev bygget i årene 1293-1443 til byens kommunale styre og administration. Palæet er et af de smukkeste af denne type i Italien.

    Læs mere om Perugia

     

    Piazza del Duomo, Pisa

    Pisa

    Pisa er en af de gamle italienske bystater, som i dag byder på fantastiske seværdigheder og dejlig atmosfære. Byen er en af de store kulturbyer i Toscana og ligger smukt langs floden Arnos bredder tæt på flodmundingen i Det Liguriske Hav. Det mest berømte værk er Det Skæve Tårn.

    En tur til Pisa er dog meget andet end et møde med Det Skæve Tårn. Det er også spadsereture i en smuk bykerne med et væld af højdepunkter. Byens pragtfulde bygninger blev skabt på en økonomisk opblomstring, der kom med byens flåde dominans i det vestlige Middelhav gennem 1000-1200-tallene, og det nyder man godt af i dag.

    Læs mere om Pisa

Tilmeld dig vores nyhedsbrev