Site logo
Se på kortet
  • Spokane City Hall, West Spokane Falls Boulevard, Spokane, Washington, USA

Læs om byen

Spokane er den største by i det østlige Washington, og i storbyområdet omkring Spokane er der omkring 600.000 indbyggere. Byens historie går tilbage til 1810, hvor David Thompson udforskede området og etablerede Spokane House for selskabet North West Company. Spokane House var en pelshandelsstation, og den sikrede en længerevarende tilstedeværelse, der efter færdiggørelsen af Northern Pacific Railway i 1881 udviklede sig til byen Spokane Falls, som senere blot blev kaldt Spokane.

I dag kan man se en række seværdigheder i Spokane. Spokane River løber gennem byens centrum, og i midten ligger Riverfront Park omkring vandfaldene, der kan ses på netop på denne strækning af floden. Faldene er nogle af de største, der kan opleves i hjertet af en amerikansk by, og man har en god udsigt til dem fra broerne over Spokane River.

Riverfront Park var tidligere udlagt som jernbaneterræn, og området husede for udstillingen Expo’74, før parken åbnede i 1978. Man kan se den amerikanske pavillon fra 1974, Great Northern Clock Tower fra jernbaneæraen og vandkraftværker som nogle af højdepunkterne.

Downtown Spokane er et moderne bycentrum med mange aktiviteter, restauranter og forretninger. Der er også flere interessante bygninger, man kan lægge mærke til. Det drejer sig blandt andet om The Davenport Hotel fra 1914 med en seværdig lobby og teatrene Bing Crosby fra 1914 og Fox fra 1931. Fox blev opført i art deco og er et overdådigt eksempel på denne stil.

Man kan også besøge imponerende kirker i form at den katolske Cathedral of Our Lady of Lourdes og den episkopale Cathedral of St. John the Evangelist. Museet Northwest Museum of Arts & Culture giver et interessant indblik i områdets oprindelige kultur, mens man kan opleve dejlig natur i Manito Park, som er en offentlig park med aboret, botanisk have og konservatorium.

Ture fra byen

    Seattle skyline

    Seattle

    Den amerikanske storby Seattle i USA’s nordvestlige hjørne er et af de teknologiske centre i landet, og samtidigt har byen været særdeles betydende for blandt andet nyere amerikanske musik. At byen ligger omgivet af storslået natur, er noget, der blot giver ekstra perspektiver på en tur til Seattle.

    Seattles historie er spændende, fx har den været transitsted for lykkeridderne til guldfund i Canada, hvilket man kan stifte bekendtskab med på et af byens museer. Seattle nedbrændte i 1889, og det skabte grobund for både en ny by efter branden og ture til undergrunden fra før 1889. Seattle holdt verdensudstilling i 1962, og det sætter også sine spor på byens oplevelser for turister i dag.

    Læs mere om Seattle

     

    Portland, Oregon

    Portland

    Portland er den største by i den amerikanske stat Oregon. Byens historie startede med de mange bosættere, der kom til området ved Willamette Valley i 1840erne. Mellem Oregon City og Fort Vancouver opstod byen The Clearing. De følgende år erhvervede Asa Lovejoy og Francis W. Pettygrove jorden omkring byen, og de ændrede navnet til Portland efter at have slået plat eller krone om navnet.

    Herefter gik udviklingen hurtigt i den velbeliggende by. I 1851 boede der over 800 i byen, der voksede til over 46.000 indbyggere i 1890 og næsten 300.000 i 1920. I 1905 var Portand vært for den internationale udstilling, Lewis and Clark Centennial Exposition, der tiltrak 1,6 millioner besøgende. Under 2. Verdenskrig startede en ny vækstperiode, da Portland og nabobyen Vancouver blev hjemsted for produktion af bl.a. Liberty Ships.

    Læs mere om Portland

     

    Boise, Idaho

    Boise

    Boise er hovedstad i den amerikanske stat Idaho. Byens historie går tilbage til Fort Boise, som først blev etableret som handelsstation af det britiske Hudson’s Bay Company. Det lå dog ikke ved dagens Boise, men det gjorde det amerikanske Fort Boise, der blev bygget som militærforlægning i 1863.

    Det var året for etableringen af Idaho Territory, og området tiltrak nybyggere grundet ikke mindst guldfund i Boise Valley. Boise blev hovedstad i territoriet, der blev en stat i 1890. Byen voksede hurtigt, og der blev bygget på begge sider af Boise River. I 1891 åbnede første linje af et større sporvognsnetværk, og i 1925 kom Boise på det transkontinentale jernbanenetværk. Siden da er byen vokset til at være et af de største byområder i det nordvestlige USA.

    Læs mere om Boise

Tilmeld dig vores nyhedsbrev