St. Louis Rejseguide

Rådhuset
City Hall

City Hall er St. Louis’ store rådhusbygning, og den har været sæde for byens styre siden 1898, selv om bygningen først stod færdig i 1904. Før det havde der været tidligere rådhuse, og i starten havde bystyret holdt møder i private hjem, banker, barer og andre tilgængelige steder. Det første egentlige rådhus blev bygget i 1827, og flere andre kom efter det, men disse blev med tiden ødelagt af brande revet ned.

I slutningen af 1800-tallet blev det daværende rådhus for småt til den voksende by, og i 1889 igangsatte man planen om et nyt rådhus. Herefter blev det nuværende rådhus opført med arkitektonisk inspiration fra franske byggerier, og det blev designet af arkitekten George Richard Mann fra Eckel & Mann. Interiøret er smukt med rådhusets vestibuler og store trappeparti.

Citygarden

Citygarden er en skulpturpark, der ligger som en del af Gateway Mall i det centrale St. Louis. Parken ligger mellem gaderne Eighth Street, Tenth Street, Market Street og Chestnut Street, og den blev indviet i 2009. Idéen til parken med offentligt tilgængelig kunst var en del af en projekt om at forny og forskønne Gateway Mall-området, og Citygarden blev designet af Nelson Byrd Woltz Landscape Architects.

Man kan se en del skulpturer af forskellige kendte kunstnere i Citygarden i dag, og tanken om at skabe tilgængelig kunst er ført helt ud i livet. På den måde står værkerne nærmet interaktive som en del af byens udstyr. Blandt de mest kendte skulpturer er Igor Mitorajs Eron Bendato fra 1999 og Fernand Légers Femmes au perroquet fra 1952.

Gateway Mall

Gateway Mall er et grønt bælte gennem St. Louis, som strækker sig fra Mississippi-floden til banegården Union Station på den ene led og mellem gaderne Market Street og Chestnut Street på den anden led. Idéen til anlægget frekom i byplanen Comprehensive Plan fra 1907, som omfavnede samtidens City Beautiful-bevægelse, der mange steder i USA fik forskønnet byer.

Planen om sanering af bycentrum for at skabe et nyt rekreativt område fik borgernes godkendelse i 1923, og siden da er Gateway Mall blevet anlagt. I dag kan man gå nogle dejlige ture gennem byen med start fra fx Gateway Arch National Park, og langs Gateway Mall ligger adskillige af St. Louis’ mest kendte bygninger. Man kan blandt andet se Old Courthouse og St. Louis' rådhus.

Bymuseet
City Museum

City Museum er et anderledes museum, der er indrettet på særdeles spændende vis i den tidligere International Shoe Company-bygning. Museet åbnede i 1997, og samlingerne og udstillingerne er ganske varierede, hvilket også gælder for rammerne omkring udstillingerne.

Bymuseet blev grundlagt af kunstneren Bob Cassilly og hans hustru Gail Cassilly. Museets bygning var tidligere en skofabrik med tilhørende lager, men den var stort set tom, da Cassilly-parret købte den i 1993. I dag kan man fra lang afstand se, at museet er noget særligt med aktiviteter på taget og rundt om bygningen, og der venter mange spændende højdepunkter ved et besøg her.

Southwestern Bell Building

Southwestern Bell Building er et højhus på 121 meter i højden, som blev bygget i 1926. Stilen er nygotisk, og højhuset står som en af St. Louis’ smukke bygninger fra sin tid. Det var arkitekterne Mauran, Russell & Crowell, der tegnede huset for telefonselskabet Southwestern Bell.

Southwestern Bells nye bygning var den højeste i staten Missouri ved åbningen. Den var også en af den første, hvor der indgik en terrasseret top i konstruktionen, som blandt andet giver mere lys i gaderne omkring den. Det var en konstruktion, der udsprang af byggeregulativer i New York fra 1917.

Civilretsbygningen
Civil Courts Building

Civil Courts Building er en bygning, der også kaldes for St. Louis’ pyramide. Den er en af de kendte opførelser på Gateway Mall, og den ligger i byens centrale akse fra Mississippi-floden forbi Gateway Arch og Old Courthouse. Bygningen blev bygget som retsbygning i årene 1928-1930 som en del af den såkaldte City Beautiful-bevægelse, der resulterede i flere bygningen omkring Memorial Plaza.

Det er toppen af Civil Courts Building, der gør højhuset særligt seværdigt. Toppen blev designet og bygget med inspiration fra mausoleet i Halikarnassos, der betegnes som et af antikkens syv vidundre. Hele toppen er omgivet af 13 meter høje joniske søjler, og øverst på det pyramideformede tag står sfinxlignende skulpturer prydet af St. Louis' lilje, der også ses i byens flag.

Eads Bro
Eads Bridge

Eads Bridge er en bro, der spænder over Mississippi River og derved forbinder storbyen St. Louis i staten Missouri med den mindre East St. Louis i staten Illinois. Broen stod færdig i 1874, og det er den ældste bevarede bro over Mississippi. Broen er 1.964 meter lang, og den er opkaldt efter James Buchanan Eads, der designede broen.

Byggeriet krævede en række ingeniørtekniske bedrifter for at kunne modstå Mississippi-flodens kræfter. Stål blev brugt i stor stil som strukturelt materiale, og fundamenterne var de dybeste af sin slags på det tidspunkt med over 30 meter under vandoverfladen. Til arbejdet brugte man caissoner, og midterbuen havde også den tids største stive spændvidde. Det var således et banebrydende byggeri, der da også blev byens vartegn.

Stifel Teater
Stifel Theatre

Stifel Theatre er en scene i bygningen, der i 1934 åbnede som Kiel Opera House i et ensemble med det nu nedrevne Kiel Auditorium. Auditoriet stod i samme monumentale arkitektur som Kiel Opera House, og kulturensemblet var opkaldt efter Henry Kiel, der var borgmester i St. Louis i årene 1913-1925.

Teatret lukkede i 1991 og blev siden renoveret og genåbnet. I dag er Stifel Theatre en af St. Louis’ store scener for forskellige arrangementer som fx koncerter og forestillinger. Gennem historien har mange store og berømte kunstnere givet forestillinger i teatret, hvilket stadig er tilfældet.

Railway Exchange Building

Railway Exchange Building er en 85 meter høj bygning, der blev opført i årene 1913-1914 som et af St. Louis’ markante byggerier for sin tid. Højhuset var således det højeste i byen ved kontorhusets åbning, og arkitekturen var typisk for Chicago-skolen.

Railway Exchange Building blev tegnet af arkitekterne Mauran, Russell & Crowell, og som navnet antyder, var den sæde for nogle administrationskontorer for jernbanerne i byen. Det var dog også en bygning, der tilbød eksklusive butiksarealer i de nederste etager, og gennem mange år lå flagskibsbutikken for varehuset Famous-Barr på adressen.

Ser man nærmere på huset, kan man se mange detaljer i udsmykningen. Der er cirka 5.000 vinduer i den store bygning, hvis facader er beklædt med glaseret cremefarvet terrakotta, som er dekoreret med renæssancemotiver af løv, geometriske former, joniske og korintiske detaljer, ruller og menneskelige ansigter.

Bell Telephone Building

Bell Telephone Building er et tidligt højhus, der blev opført i 1889 som telefoncentral og lokalkontor for selskabet Bell Telephone Company. Oprindeligt kunne telefoncentralen ligge på en enkelt etage, men i 1919 byggede man en ekstra etage på det gamle højhus, der husede centrale til 1926.

Bygningen er en syv-etagers kontorbygning af mursten og rød sandsten med butiksfacader i stueetagen. Den står i dag i kontrast til de moderne højhuse i kvarteret, og den er en af de få bevarede opførelser i nyromansk arkitektur fra perioden omkring år 1900.

Skt. Josef Kirke
Shrine of St. Joseph

Shrine of St. Joseph er en kirke, der blev opført, da katolske jesuitter etablerede et sogn i St. Louis i 1843. Året efter sognets grundlæggelse startede byggeriet, og kirken stod færdig i sin første udgave i 1846. Kirken blev ikke mindst bygget til den store menighed af tyske immigranter, der boede i området.

Shrine of St. Joseph blev senere udbygget til den udgave, man kan se i dag. Det skete ad flere omgange som fx i 1860erne, hvor kirkens imponerende alter også blev installeret. Det blev udført som en modificeret kopi af Skt. Ignatius-alteret i Gesukirken i Rom. Kirken er i det hele taget smukt indrettet, og i 1880-1881 blev den fine facade bygget.

Kirken er også kendt som hjemsted for et autentisk mirakel. Det fandt sted i 1864, hvor den tuberkulosesyge Ignatius Strecker kom til kirken i en tid, hvor lægerne havde opgivet ham, og hvor familien forberedte sig på en begravelse. En jesuiterpræst kom til sognet for at prædike om den salige Petrus Claver, og da Ignatius Strecker rørte ved et relikvie af Petrus Claver, startede hans bedring, og han blev kureret. I 1887 erklærede Vatikanet, efter omfattende undersøgelser, helbredelsen af Ignatius for et autentisk mirakel.

Continental Life Building

Continental Life Building er en art deco-skyskraber, der blev åbnet i 1930. Den 87 meter høje bygning blev tegnet af den lokale arkitekt, William B. Ittner, og den er stiltypisk for sin samtid. Det var Edmund Monroe Mays, der opførte højhuset til at være sæde for hans virksomheder Continental-Life Insurance og the Grand National Bank.

Bygningen skiftede ejere i 1955, og i de følgende år var den indrettet med forskellige virksomhedskontorer. Der gik dog kun til 1970erne, før den karakteristiske skyskraber blev forfalden og ikke længere anvendt. I 1990erne investerede Stephen Trampe og Mike Barry i Continental Life Building, som de lavede om til lejligheder.

Fox Teater
Fox Theatre

Fox Theatre åbnede i 1929 som et af St. Louis’ førende biografteatre. Det blev kaldt The Fabulous Fox og var et flagskib for William Fox og Fox Film Corporation sammen med fire andre Fox-teatre fra 1920erne. De øvrige af disse flagskibe blev bygget i Atlanta, Detroit, New York og San Francisco.

Ved åbningen havde biografen en kapacitet på over 5.000 tilskuere, og det var derved en af de største biografer i USA. Det var teaterarkitekten Charles Howard Crane, der designede Fox Theatre i en smuk eklektisk blanding af asiatiske stilarter. Stilen er også blevet kaldt siamesisk-byzantinsk, og som tilskuer til en forestilling kan man tydeligt se hvorfor.

Biografen var et af St. Louis' mest populære filmpaladser op til 1960erne, men herefter kom der nedgangstider, og Fox Theatre lukkede i 1978. Bygningen og teatret blev dog reddet og renoveret, så den kunne genåbne i sin pragt i 1982. Siden da har Fox været et center for diverse scenekunst.

Grand Avenue Vandtårn
Grand Avenue Water Tower

Grand Avenue Water Tower er et af flere vandtårne i St. Louis, og de står i dag som nogle af byens mere kuriøse opførelser. Dette vandtårn fra 1871 er 47 meter højt, og det blev bygget som verdens højeste korintiske søjle. De andre tårne er Bissell Street Water Tower og Compton Hill Water Tower.

Tårnet eller den kolossale søjle er byens ældste af disse vandtårne. Det var arkitekten George Ingham Barnett, der tegnede bygningsværket. Indvendigt blev tårnet forsynet med et standrør, der regulerede vandtrykket i området, og vandet i tårnet blev også anvendt af det lokale brandvæsen. Grand Avenue Water Tower var en del af St. Louis vandforsyning indtil 1912.

Wainwright Building

Wainwright Building er en skyskraber, der blev opført i årene 1890-1891. Bygningen er derved kendt for at være en meget tidlig prototype på senere og meget højere kontorbygninger i USA. Den 41 meter og 10 etager høje skyskraber blev tegnet af arkitekterne Dankmar Adler og Louis Sullivan.

Det var bryggeren Ellis Wainwright, der stod bag byggeriet af Wainwright Building. Han lod den bygge med butikslokaler i stueetagen og offentligt tilgængelige kontorer på førstesalen, og etagerne derover skulle bygges med cellekontorer. Alt sammen med simple geometriske udsmykninger og med linjer, der understregede husets højde.

Det Militære Soldatermindemuseum
Soldiers Memorial Military Museum

Soldiers Memorial Military Museum er et mindesmærke og militærmuseum, hvor man kan se memorabilia og historie fra 1. Verdenskrig og andre krige, hvor USA har deltaget. Man kan også se en sort marmorkenotaf, hvori navne på St. Louis' faldne under 1. Verdenskrig står indgraveret.

Museumsbygningen blev bygget 1936-1938 og byder blandt andet på de fire skulpturgrupper Courage, Loyalty, Sacrifice og Vision, som blev skabt af billedhuggeren Walker Hancock. Det var arkitektfirmaet Mauran, Russell & Crowell, der tegnede bygningen i en simplificeret klassicisme.

Powell Hall

Powell Hall er hjemsted for St. Louis’ symfoniorkester og er derved en af byens store og kendte scener. Stedet åbnede i 1925 som The St. Louis Theater, og de første årtier var der vaudeville og biograffilm på programmet. Byens symfoniorkester har spillet her siden 1968.

Den sidste biograffilm, der blev vist i biografårene, var The Sound of Music i 1966. Herefter lukkede biografen, der gennemgik en renovering og nyindretning, før den første koncert kunne spilles to år senere. Teatret blev i sin tid opkaldt efter Walter S. Powell, hvis enke donerede en million dollar til køb af bygningen til det nye formål.

USA's Toldbygning og Posthus
U.S. Custom House and Post Office

U.S. Custom House and Post Office er et af byens store offentlige bygningsværker fra 1800-tallet. Det kombinerede post- og toldhus blev opført 1873-1884 i den franske Napoleon III-stil, der var populær i USA i årtierne efter den amerikanske borgerkrig. U.S. Custom House and Post Office er et værk af den britisk-amerikanske arkitekt Alfred Bult Mullett, der blandt andet også tegnede Eisenhower Executive Office Building i Washington.

Den vigtigste af bygningens facader er den sydlige langs Olive Street, som har en mansardkuppel. Hver af facaderne har en central del, der bærer en portico, og Olive Street-porticoens fronton er udsmykket med skulpturen America at War and America at Peace fra 1877 af Daniel Chester French. Bygningen husede et posthus til 1970, mens der i dag fortsat er forskellige føderale kontorer.