Se på kortet
Stockholm, Sweden
Læs om byen
Stockholm er Sveriges hovedstad med tilnavnet Mälarens Dronning, og det er ikke for ingenting, byen har fået det navn. Stockholm ligger nemlig naturskønt som kun få andre hovedstæder i verden; mod vest ligger sølandskabet omkring Mälaren, og mod øst strækker skærgårdens utallige øer og klipperev sig mod Østersøen. I midten ligger Stockholm, der også selv gennemskæres af vand.
Stockholm er også meget andet end den omgivende natur, og der er noget for enhver smag. Gamla Stan er byens gamle bydel, og her går man gennem middelalderens krogede gader og smalle stræder uden at møde moderne bygningsværker. At gå rundt i denne bydel er som en tur til gamle dage,og blandt seværdighederne ved Gamla Stan er Storkyrkan og Stockholms kongeslot.
Nord for Gamla Stan ligger det moderne Stockholms centrum. Det aktive forretningskvarter breder sig omkring pladsen Sergels Torg og byder på masser af indkøbsmuligheder samt perlerækker af kulturtilbud og spisesteder. Mest kendt er strøggaden Drottninggatan, som for de flest er et must under et besøg i byen.
Stockholms museer er et kapitel for sig. Det ene mere interessante museum ligger nærmest overalt i byen, og perlen af dem alle er vel det enestående skib Vasa, der sank på sin jomfrurejse i 1628 og som nu kan ses restaureret til sin fordums pragt. Nordiska Museet og det svenske nationalmuseum er andre gode bud på steder at se og opleve i Stockholm.
Topseværdigheder
Stockholms Tunnelbane
Stockholms undergrundsbane, Tunnelbanen, er et fantastisk bygningsværk, der adskiller sig fra mange andre byers baner ved at være sprængt synligt ud i undergrundens granit. Stationerne ligger dybt under gadeplan, og virkningen af de store, sprængte haller er imponerende. Mange af de centrale stationer er dekoreret med et miljø, farver eller et tema fra stationsområdet, det gælder bland andet på stationerne mellem Kungsträdgården og Solna Centrum.
Den første linje i Stockholms Tunnelbane blev indviet i 1950, og det er Sveriges eneste undergrundsbane. Med tiden er linjenettet blevet udvidet, og i dag er der tre linjer, der hver især forgrener sig i byens forstæder. Stationerne er groft sagt bygget på tre måder: Der er bjergstationer, der er sprængt ind i grundfjeldet, der er betonstationer, som i det synlige er opført i beton, og der er overjordiske stationer. I dag er der omkring 100 stationer, hvoraf knapt halvdelen ligger under jorden, resten over. Der er 38 bjergstationer, og det er de mest fascinerende.
Gamla Stan
Gamla Stan er det svenske navn for Stockholms gamle bydel. Gamla Stan udgjorde sammen med anlæggene på naboøen Riddarholmen den svenske hovedstad gennem flere hundrede år.
Selve Gamla Stan ligger på øen Stadsholmen, og den centrale del er et spændende middelalderkvarter, der indbyder til at gå på opdagelse i de mange smalle gader og stræder, der fx leder til pladserne Stortorget og Järntorget.
Tidligere var det inderste af Gamla Stan omgivet af en bymur, den lå ved de nuværende gader Österlånggatan og Vesterlånggatan. Da de sidste dele af forsvarsværkerne blev revet ned i 1600-tallet, blev de retvinklede gader omkring Lilla Nygatan og Stora Nygatan skabt.
Stockholms Stadshus
Stadshuset er Stockholms rådhus med den smukke beliggenhed ved Mälarens strand. Her står det som byens vartegn og er gengivet i stort set alle præsentationer af den svenske hovedstad.
Stadshuset blev opført i 1911-1923 efter Ragnar Östbergs tegninger, og det er Sveriges største nationalromantiske værk. Efter inspiration fra italiensk renæssance er der indrettet gårdmiljøet Borgergården/Borgargården i bygningen, og på sydsiden mod Riddarfjärden er der en smuk hvælvet gang i hele fløjens længde.
I Stadshuset er der en række smukke sale, ikke mindst Den Blå Sal/Blå Hallen, der er bygningens største festsal. Det er her, Nobelbanketten foregår med alle de spisende gæster, og salen bruges også ved fx statsbesøg. Hallens dimensioner er 50x30 meter i grundplan med 22 meter til loftet. I hallen findes også det store orgel med godt 10.000 piber.
I Rådssalen/Rådssalen holder byrådet til. Læg specielt mærke til taget, der er inspireret af gamle vikingebyggerier. I Ovalen/Ovalen kan man se Tureholms-tapeterne, der er vævet i Frankrig i 1600-tallet. Prinsens Galleri/Prinsens Galleri er det officielle modtagelsesrum, det er smukt indrettet med åbning ud mod vandet. I den Gyldne Sal/Gyllene Salen er der flere end 18 millioner mosaikstykker i glas og guld, og det er selvsagt en ganske imponerende indretning at se. Gyllene Salen lægger i øvrigt gulv til dansen efter Nobelbanketten i Blå Hallen.
Man kan komme op i det 106 meter høje tårn i Stadshuset, og herfra er der en fantastisk udsigt over Stockholm. Indgangen til tårnet sker fra buegangen i sydfløjen. Tårnets top var det sidste, der blev tegnet. Resultatet blev et symbol af Tre Kronor, der er det svenske nationalsymbol. Det skulle symbolisere, at Stadshuset ikke bare var Stockholms, men hele Sveriges stolthed.
Mod Mälaren ligger Stadshusparken, der byder på nogle dejlige plæner med skulpturer i blandt andet marmor og bronze. Mod sydøst, i retning mod Riddarholmen, står en 20 meter høj søjle, hvor oprøreren Engelbrekt Engelbrektsson står på toppen. Mod øst kan man se det sarkofag, der blev bygget til Stockholms grundlægger Birger Jarl, men hans rester blev ikke flyttet fra Varnhem, som tanken var. Sarkofaget er derfor tomt.
På den prominente rådhusbeliggenhed lå der tidligere en stor dampdrevet mølle i en større bygning; den såkaldte Eldkvarnen. Møllen var opført i 1805, og den brændte i 1878. Møllen kunne dog holdes i drift indtil 1906, og den blev revet ned i 1910. I Stadshusets mure kan man i dag se en stentavle, der mindes Eldkvarnen.
Nationalmuseet
Nationalmuseet er den svenske stats museum, og det rummer Sveriges største kunstsamling. Museet blev indviet i 1866 i den nuværende museumsbygning, der er opført i en florentinsk/venetiansk renæssancestil, som leder tankerne hen på Italien, de skønne kunstarters hjemland.
Museets samling er grundlagt af Gustav Vasa på Gripsholm Slot i Mariefred i 1500-tallet, og den er vokset gennem indkøb, gaver og krigsbytter. I 1654 tog dronning Kristina mange værker med sig til Rom, og i 1697 skete store ødelæggelser ved en brand. Samlingen voksede dog også, og mange værker kom til med Carl Gustaf Tessins indkøb som ambassadør i Paris 1739-1742. Gustaf III købte en del skulpturer i Italien i slutningen af 1700-tallet, og på den måde opstod museets skulptursamling.
Nationalmuseet åbnede i 1794 som et af de første offentlige museer i verden. Dengang lå museet på kongeslottet. Dagens museumsbygning blev indviet i 1866 og står som et resultat af tyske Friedrich August Stülers tegninger. På facaden over indgangsdøren står der oversat fra latin: ”Monument over antikviteter, litteratur og kunst”.
I 1958 blev museets nyere samling fra 1900-tallet flyttet til Moderna Museet, og fem år senere overgik de fjernøstlige samlinger til Östasiatiska Museet. På Nationalmuseum kan man i dag se et bredt udsnit af kunstværker, der tæller de store europæiske malere fra 1500-1900-tallene, fx nederlandsk 1600-tals og fransk 1700-talskunst samt malerier af de franske impressionister.
Vasamuseet
Vasamuseet er unikt i verden og en af Stockholms absolutte topseværdigheder. Museet er bygget omkring det bjærgede og restaurerede orlogsskib Vasa, der sank på sin jomfrurejse i 1628.
Vasa blev hævet fra Østersøens bund i 1961, og straks efter blev en midlertidig bygning opført omkring skibet, så det fortsat ville være beskyttet fra vejr og vind. I 1990 blev den nuværende museumsbygning indviet.
Vasa blev bestilt i 1625, og sammen med Tre Kronor skulle de to flagskibe sikre kong Gustav II Adolfs magt i Østersøen. Tusind egetræer blev fældet, og efter meget arbejde blev skibet søsat tre år efter bestillingen. Det var 69 meter langt, 52,5 meter højt og 11,7 meter bredt. Det havde to kanondæk med i alt 64 kanoner, og besætningen var på omkring 150 mand plus det dobbelte antal soldater.
Efter søsætningen skulle der gennemføres stabilitetstest af Vasa, men disse blev hurtigt afbrudt af flådens chef, idet skibet krængede voldsomt ved kun en lille belastning. Alligevel skulle skibet i flådens drift, og på jomfrurejsen den 10. august 1628 sank skibet allerede i Stockholms Ström; det nåede kun fra værftet i Nybroviken via Stockholm Slot til vandet uden for Vasamuseets nuværende placering. Årsagen var manglende stabilitet, men for eftertiden var det held i uheld, for det ferske vand er grunden til, at skibet i dag er så velbevaret.
På Vasamuseet kan man betragte Vasa fra seks etager, og på hver etage er der udover det betagende syn en temaudstilling, blandt andet om 1600-tallets Sverige, om livet ombord på et skib som Vasa og om selve bjærgningen af skibet.
Udstillingshallen er 34 meter høj, hvilket er nok til at give en god ide om skibets dimensioner med master og fulde sejl (der dog ville stikke noget højere og bredere end museumshallen). På ydersiden af Vasamuseet er der bygget master, og den højeste når som oprindeligt på Vasa 52,5 meter målt fra kølen.
I tilknytning til Vasamuseet kan man se et par museumsskibe, der ligger fortøjet ved kajen uden for museet. Det drejer sig om et fyrskib og en isbryder; begge typer skibe har haft stor betydning for svensk søfart.