Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Stuttgart er hovedstad i den tyske delstat Baden-Württemberg, og byen ligger i et smørhul mellem bløde bakker, vinmarker og varme kilder. Her er der aldrig langt til naturen i og uden for byen, der har et utal af parkanlæg, som går tilbage til greverne og hertugernes tid som regenter.

Som residensby har Stuttgart også sine imponerende og elegante slotte, fra det borglignende Alte Schloß over elegancens Neue Schloß fra barokken til kong Wilhelm Is maurisk inspirerede anlæg i oasen Wilhelma. En tur fra slot til slot kan nemt klares til fods, og turen kan med fordel tages gennem de historiske slotshaver.

Stuttgart har som storby også mange kirker, museer og andre institutioner, der hører en tidligere kongeby og nuværende hovedstad til. Hovedgaden Königstraße er et must for en strøgtur, og langs den ligger en del af byens kendte seværdigheder.

Stuttgart er også en af teknologien og teknikkens højborge i Tyskland og Europa. Navne som Bosch, Mercedes-Benz og Porsche kommer alle herfra, og et besøg på de to bilproducenters museer er noget for enhver, der vil imponeres. Anderledes teknologi kan man opleve på byen sporvognsmuseum, der har et væld af materiel i udstillingen.

Topseværdigheder

    Neue Schloss, Stuttgart

    Slotspladsen
    Schloßplatz

    Schloßplatz er den store, centrale plads i Stuttgart, og byens store strøggade, Königstraße, krydser pladsens nordvestlige del. Schloßplatz er desuden rammen om flere af byens storslåede bygningsværker med hertugernes tidligere residensslot, Neue Schloß, som højdepunkt.

    Selve pladsen er udlagt som et parkanlæg i barok med springvand og musikpavillon. I midten er den 30 meter høje Jubilæumssøjle/Jubiläumssäule fra 1841. Søjlen blev rejst i anledning af kong Wilhelm I’s 25-års regeringsjubilæum.

    Omkring søjlens fod er der relieffer, der hovedsageligt illustrerer sejre under Napoleonskrigene. Søjlen krones af en statue af den romerske gudinde Concordia, der symboliserer enighed, forståelse og ægteskabelig harmoni.

     

    Det Nye Slot
    Neue Schloß

    Traditionelt boede Württembergs regenter på Det Gamle Slot/Alte Schloß. Med tiden var den borglignende residens blevet bedaget, og hertug Carl Eugen lod Det Nye Slot/Neue Schloß opføre som et overdådigt barokkompleks. Carl Eugens inspiration var franske Versailles.

    Grundstenen blev lagt i 1746, og arkitekten var fra begyndelsen Leopoldo Matteo Retti. Han var nevø til Donato Giovanni Frisoni, der stod bag slottet i nærliggende Ludwigsburg. Neue Schloß er opført som trefløjet anlæg med hovedfløjen centralt placeret, hvilket var et tidstypisk layout.

    I begyndelsen af 1760erne var slottet ikke færdiggjort, og da Carl Eugen flyttede til Ludwigsburg i 1764, gik arbejdet i stå i omkring ti år. Hertugen vendte tilbage til Stuttgart i 1775, og de følgende år fulgte indretningen af flere dele af anlægget.

    I starten af 1800-tallet lod Württembergs kong Friedrich II en del af Neue Schloß indrette i tiden kejserstil, og stedet forblev residens indtil midten af århundredet. I dag anvendes store dele af slottet som repræsentationslokaler og kontorer for ministerier i delstaten Baden-Württemberg. Delstatens Landesmuseum har også en del af sine samlinger og udstillinger her; fx Det Romerske Lapidarium/Römisches Lapidarium i hvælvingerne under slottet.

     

    Königstrasse, Stuttgart

    Königstraße

    Gaden Königstraße er Stuttgarts 1,2 kilometer lange strøggade. Den strækker sig fra hovedbanegården i nordvest gennem hele bycentrum mod sydvest. Butikker og varehuse ligger som perler på en snor under de smukke trækroner, der danner et dejligt og luftigt byrum.

    Blandt gadens dominerende bygninger er området omkring Slotspladsen/Schloßplatz, Sankt Eberhard Domkirke/Domkirche Sankt Eberhard (Königstraße 7) og Mittnachtbau (Königstraße 46).

     

    Statsgalleriet
    Staatsgalerie

    Staatsgalerie er et kunstmuseum, der siden åbningen i 1843 er vokset betragteligt, og som i dag regnes for et af Tysklands førende af sin slags. Der er to dele; Det Gamle Statsgalleri/Alte Staatsgalerie og Det Nye Statsgalleri/Neue Staatsgalerie.

    Den klassicistiske bygning, der danner Alte Staatsgalerie, blev opført til 1843 og udvidet 1881-1887. Oprindeligt lå der også et kunstakademi her. Nu huser det samlinger af gamle tyske malerier tilbage til 1300-tallet, italienske og hollandske værker fra 1500-1700-talsmalerier samt 1800-1900-talskunst fra romantikken og impressionismen.

    Neue Staatsgalerie åbnede i 1984 ved siden af Alte Staatsgalerie. Her kan man se samlinger fra 1900-tallet til i dag. Kunstnere som fx Joan Miró og Pablo Picasso er repræsenteret.

     

    Alte Schloss, Stuttgart

    Det Gamle Slot
    Alte Schloß

    Alte Schloß’ historie går tilbage til det første anlæg omkring år 950. Dengang var det en traditionel borg, der blev bygget med voldgrave omkring, så stedet lettere kunne forsvares. I 1300-tallet blev borgen residens for Württembergs grever, og økonomien blev også styret herfra gennem Hofkammer.

    I perioden 1553-1578 lod hertugerne borgen ombygget til et renæssanceslot, og der blev blandt andet indrettet en slotskirke. I 1700-tallet blev voldgravene sløjfet.

    Den protestantiske Slotskirken/Schloßkirche blev indrettet 1558-1562 af Aberlin Tretsch. Særligt indretningen med buer og det fine loft er seværdigt. I 1806 blev interiøret ændret, og under kirken blev der bygget en gravkælder, hvor blandt andet kong Karl I og dronning Olga ligger begravet.

    I slottets gård står en rytterstatue af Eberhard I, der i 1495 blev Württembergs første hertug, og som gjorde Stuttgart til residensby for hoffet. Gårdens arkadeindretning er inspireret af italiensk byggestil, og der skulle have været arkader hele vejen rundt om pladsen.

    I dag ligger Landesmuseum Württemberg i store dele af Alte Schloß. Museet blev grundlagt af kong Wilhelm I i 1862. Museets formål er at fremstille Württembergs historie. Her er dog også andre samlinger udstillet; fx genstande fra antikken i middelhavsområdet. Selve kunst- og kulturhistorien i Württemberg er dog kernen på museet. En af de fornemme genstande er den württembergske krone.

     

    Mercedes Benz Museum, Stuttgart

    Mercedes-Benz Museum

    Nærmest uanset om man er interesseret i biler eller ej, så er Mercedes-Benz Museum et besøg værd. Den spændende museumsbygning tager besøgende med elevator til toppen, før en kronologisk rejse gennem både verdenshistorien og virksomhedens historie starter. Forskellige aspekter af teknologiudviklingen siden 1800-tallet gennemgås, og teknik og biler ses i relation til store begivenheder på kloden.

    Hele vejen gennem tiden står blankpolerede biler fra Mercedes-Benz‘ mærker gennem tiden, og der er mange særlige temaer; fx lastbiler, busser og racerbilernes historie. Og her er noget for alle; mågevingen, sølvpilene, 1930ernes luksus, VM-bussen fra 1974 og meget andet.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Stuttgart her.

Andre seværdigheder

    Staatstheater, Stuttgart

    Stuttgart Statsteater
    Staatstheater Stuttgart

    Dette teater er Stuttgart operahus. Det blev opført 1909-1912 som Det Kongelige Hofteater/Königliche Hoftheater med to bygninger; Det Store Hus/Großes Haus og Det Lille Hus/Kleines Haus.

    Großes Haus er med den smukke beliggenhed ud til søen Eckensee teatres vartegn, og det står i sit originale udseende. Kleines Haus blev opført i ny stil efter 2. Verdenskrig og åbnede i 1962. I dag opføres både ballet, opera og skuespil i teatret.

     

    Höhenpark Killesberg

    I bydelen Killesberg ligger parken Höhenpark Killesberg, der er et dejligt, rekreativt område tæt på bymidten. Parken blev anlagt i forbindelse med haveudstillingen Reichsgartenschau 1939, der blev åbnet med pomp og pragt, og som på fire måneder tiltrak omkring 4,5 millioner besøgende.

    Til udstillingen i 1939 anlagde man en over to kilometer lang jernbane i parken; Killesbergbahn. Sporvidden er 381 millimeter, og i sæsonen køres der med både damp og diesel. De overdækkede vogne er i modsætning til lokomotiverne fra banens åbning og konstrueret på Görlitzer Waggonbau 1937-1938.

    Parkens plæner, mange springvand, friluftsbad og forskellige kunstværker indbyder til aktiviteter og gode spadsereture, og hvis man vil se det hele fra oven, kan man gå turen op i det 42 meter høje Killesbergtårn/Killesbergturm. Tårnet blev bygget i 2001, og det består af fire platforme, der er forbundet af spiraltrapper. Den lette og åbne konstruktion gør, at der hele vejen op er gode udsigter.

     

    Fernsehturm, Stuttgart

    Stuttgart Fjernsynstårn
    Fernsehturm Stuttgart

    Fernsehturm troner med sin højde på 216,61 meter på bjerget Bopser over Stuttgart. Tårnets blev bygget på niveauet 485 meter over havet, og mellem 147 og 152,40 meter oppe er der en café samt to observationsdæk. Herfra er der en formidabel udsigt, hvor man rigtigt kan se, at byen ligger smukt i en dal med skove og vinmarker omkring sig.

    Tårnet blev opført 1954-1955 i armeret beton og er det første af sin art i verden. Det blev indviet 5. februar 1956, og siden da er der bygget fjernsynstårne mange steder i verden efter samme skabelon. I Stuttgart var det selskabet Südwestrundfunk (SWR), der lod tårnet bygge til at transmittere radioprogrammer til Stuttgart-området.

     

    Kongebygningen
    Königsbau

    Königsbau blev opført i midten af 1856-1860 i klassicistisk stil. Königsbau domineres af en 135 meter lang kolonnade med 34 søjler. Den er i dag et af de mest markante bygningsværker på hovedgaden Königstraße, og i dag finder man i dag indkøbscentret Königsbau Passagen bag søjlerne.

     

    Johanniskirche, Stuttgart

    Johanneskirken
    Johanneskirche

    Johanneskirche blev opført 1864-1876 i nygotisk stil. Byggeriet blev igangsat grundet mangel på kapacitet til byens protestantiske menighed, der i midten af 1800-tallet talte omkring 45.000 mennesker. Kirken blev bygget med 1.300 siddepladser.

    Arkitekten Christian Friedrich Leins opførte kirken på betonfundamenter i søen Feuersee. Den ligger smukt ved vandet, der er omgivet af træer som en af Stuttgarts små oaser. Kirken danner desuden det sydlige startpunkt for alleen Johannesstraße.

    Kirken havde oprindeligt et spir på tårnet af den nu flade top. Spiret blev ikke genopbygget efter ødelæggelser i 1943-1944. Rudolf Yelin lavede vinduerne i 1969.

     

    Tandhjulsbanen
    Zahnradbahn

    Stuttgarts tandhjulsbane kaldes i daglig tale for Zacke, og den forbinder bydelen Heslach og den højerebeliggende Degerloch. Banen blev åbnet i 1884 med tandhjulstræk efter Riggenbach-systemet; opkaldt efter opfinderen Niklaus Riggenbach.

    Undervejs på den 2,2 kilometer lange strækning stiger banen fra højden 266 meter fra Marienplatz over 473 meter ved Nägelestraße til 470 meter ved endestationen i Degerloch. Mellem stationerne Liststraße og Pfaffenweg er stigningen på 17,8 %. Undervejs er der mellem Pfaffenweg og Wielandshöhe fin udsigt over Stuttgart.

    En kuriositet ved banen er cykelvognen, der er spændt på toget. Vognen er en platform til formålet, hvor man så selv sætter cyklerne før turen.

     

    Wilhelma, Stuttgart

    Wilhelma

    Wilhelma er en kombineret zoologisk have og botanisk have. Historisk startede anlægget som et slot, og med de bevarede bygninger fra denne æra giver det blot et yderligere perspektiv til et besøg i haven.

    Historisk hørte arealet til slottet Schloß Rosenstein mod syd; i dag ligger den store Rosensteinpark da også umiddelbart syd for Wilhelma. I 1829 blev der opdaget mineralvandskilder på området, og kong Wilhelm I ville derfor opføre et badehus med omkringliggende orangeri som afskærmning.

    Den arkitektoniske inspiration kom fra spanske Alhambras mauriske byggerier. Byggeriet gik i gang i 1842,og i komplekset blev der også opført beboelse, væksthuse og et smukt parkanlæg. I beboelsen, slottet, var der blandt andet indrettet en overdådigt udsmykket festsal i maurisk stil, og her stod brylluppet mellem kronprins Karl og zardatteren Olga.

    Allerede fra 1812 havde der været dyr her. Det var kong Friedrich I, der således grundlagde forløberen til den zoologiske have, der i dag er hjem for flere end 8.000 dyr på et stort areal, der giver god plads til både dyrene og fornemme anlæg omkring dem. Her er blandt andet et stort område med menneskeaberne bonobo, chimpanse, gorilla og orangutang, store kattedyr, bjørne, savannedyr, volierer, et akvarium og et stort areal med børnezoo. Mange steder er der store legepladser undervejs.

    Botanisk er Wilhelma også imponerende. Her er tusindvis af forskellige planter, der alle er plantet og anlagt meget fint udendørs eller i væksthuse. Alle klodens klimazoner er repræsenteret, og blandt de særlige eksempler er en beplantning med nogle af Californiens kæmpetræer og kæmpeblomsten Amorphophallus titanum.

     

    Mellemste Slothave
    Mittlerer Schloßgarten

    Mittlerer Schloßgarten er den mellemste af de tre dele af Schloßgarten, der strækker sig fra bycentrum til floden Neckar. Her er store plæner og søen Schloßgartensee, og så kan man besøge Carl-Zeiss-Planetariet/Carl-Zeiss-Planetarium.

    Man kan også se Lysthusruinen/Lusthausruine, der er det bevarede af Det Nye Lusthus/Neue Lusthaus, som blev opført 1584-1593 i tysk renæssance. Efter en brand i 1902 stod ruinen tilbage, hvor Kunstbygningen/Kunstgebäude nu ligger på pladsen Schloßplatz.

     

    Mineralbad Cannstatt, Stuttgart

    Mineralbad Cannstatt

    Mineralbad Cannstatt er et af Stuttgarts badeanlæg, der anvender byens righoldige mineralvandsforekomster. Badet har flere bassiner; indendørs og udendørs. Vandet er mineralvand fra kilderne under området, og temperaturen varierer fra kolde bade til et bassin med 36 grader varmt vand. Her kommer vandet fra kilden Hofrat-Seyffer-Quelle.

     

    Bismarcktårnet
    Bismarckturm

    Bismarckturm er et tårn, der er bygget på det højeste punkt i det nordlige Stuttgart; Gähkopf, der når en højde på 409 meter. Tårnet er 20 meter højt, og det åbnede i 1904. Det var oprindeligt bygget til at kunne brænde en 3-5 meter høj flamme på tjære og petroleum til ære for den tyske statsmand Otto von Bismarck. I dag kan man besøge platformen på toppen af tårnet. Efter trinnene bliver man belønnet man en meget fin udsigt.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Stuttgart her.

Ture fra byen

    Residenzschloss, Ludwigsburg

    Ludwigsburg

    Ludwigsburg er en by, der ligger ved floden Neckar nord for Stuttgart. Byen opstod i begyndelsen af 1700-tallet, da hertug Eberhard Ludwig af Württemberg startede opførelsen af et stort barokslot. Byggeriet begyndte i 1704, og efter få år udvidede Eberhard Ludwig planen om det tiltænkte palads til også at indeholde etableringen af en by. Bosættelsen opstod i 1709, og den fik formel status af by i 1718.

    Ludwigsburg er i dag et yndet udflugtsmål fra Stuttgart, hvilket ikke mindst skyldes hertug Ludwigs storslåede palads og de øvrige anlæg og bygninger, han igangsatte. Residenzschloss Ludwigsburg blev opført som et storslået palads med Versailles som forbillede, og det blev landets største paladsanlæg med over 450 rum og sale og en smuk og imponerende barokhave i forbindelse med paladsets hovedbygning. Haven ligger syd for paladset, mens man mod nord kan nyde en stor park.

    Fortsætter man mod nord gennem parken, kommer man til jagt- og lystslottet Favorite. Schloss Favorite blev bygget af Eberhard Ludwig i årene 1717-1723 efter design af Donato Giuseppe Frisoni. Hertugen fik inspiration til byggeriet af Favorite fra Gartenpalais i østrigske Wien. Både Ludwigsburgs residensslot og Favorite er i dag åbne for besøgende, der kan nyde smukke indretninger. Man kan også nyde en tur i landskabshaven, der strækker sig mod nordvest i retning af Seeschloss Monrepos, der er Ludwigsburgs tredje byggeri i forbindelse med hertugens paladsbyggeri. Det var Eberhard Ludwig, der byggede det lille jagtslot som pavillonen Seehäuslein i 1714, og den blev udbygget i barok fra 1760.

    Man kan naturligvis også gå en tur i byen Ludwigsburg, og pladsen Marktplatz er et godt sted at begynde. På midten af den 110x80 meter store plads står Marktbrunnen med en statue af grundlæggeren hertug Eberhard Ludwig. Rundt om pladsen ligger fine arkadehuse, og over for hinanden står den protestantiske Stadtkirche og den katolske Kirche zur Heiligsten Dreieinigkeit. Fra markedspladsen kan man nemt gå til byens butiksstrøg og til Ludwigsburg Museum, der fortæller om byens historie på spændende vis.

     

    Tübingen, Tyskland

    Tübingen

    Tübingen er en hyggelig mindre by, der ligger syd for Stuttgart. Dens historie kendes tilbage til 1100-tallet, og til trods for Tübingens relativt beskedne størrelse har byen spillet en vigtig kulturel og politisk rolle i området. Således har mange gennem årene studeret på Eberhard Karls Universität, der blev grundlagt i 1477 af den daværende hertug Eberhard. Universitetet spiller stadig en stor rolle i byen, hvor en store procentdel af indbyggerne er studerende.

    Den gamle bydel i Tübingen ligger mellem floderne Neckar og Ammer. Altstadt er byens store seværdighed som en helhed, fordi byen ikke blev ødelagt under 2. Verdenskrig. Derved står den gamle del af Tübingen bevaret som et af de bedste eksempler på en Altstadt i Tyskland. I de brostensbelagte gader kan man se bindingsværkshuse, hyggelige pladser og bygninger som fx Tübingens rådhus og Stiftskirche fra sidste halvdel af 1400-tallet, hvor flere hertuger ligger begravet.

    Syd for den gamle del af Tübingen flyder Neckar, og netop her danner to flodarme øen Neckarinsel på en lige strækning. Øen er udlagt som park, hvor man kan nyde en spadseretur under gamle platantræer på Platanenallee. Fra Neckarinsel kan man også se til den såkaldte Neckarfront, der består af en række farvestrålende gavlhuse på den nordlige bred af Neckar. Neckarfront er Tübingens vartegn, og i husrækken kan man se Hölderlinturm, der var forfatteren og filosoffen Friedrich Hölderlins hjem i årene 1807-1843.

     

    Burg Hohenzollern, Tyskland

    Burg Hohenzollern

    Burg Hohenzollern er et slot, der er hjemsted for den tyske fyrste-, konge- og kejserslægt Hohenzollern, der regerede på forskellig vis fra middelalderen til afslutningen af 1. Verdenskrig. Slottet ligger smukt på toppen af det 855 meter høje Berg Hohenzollern. Geologisk er bjerget et udliggerbjerg, der gennem erosion er blevet isoleret fra områdets øvrige højdedrag, og det bidrager til den dramatiske beliggenhed.

    Den første borg i grevskabet Zollern blev muligvis anlagt i 1000-tallet, før den blev belejret, erobret og derefter ødelagt i 1423 af bysammenslutningen Schwäbischer Städtebund. Derefter blev borgen genopført i en større udgave, og denne kom til at henlægge som ruin fra starten af 1800-tallet. Det nuværende slot blev opført gennem 1800-tallet i tidens nygotiske stil, og det var et stort byggeri, der blev designet af arkitekten Friedrich August Stüler fra Berlin.

    Grundstenen til slottet blev lagt i 1850, og byggeriet blev finansieret af flere grene af Hohenzollern-familien. Anlægget blev indviet i 1867 af den preussiske kong Wilhelm I. Indgangen til slottet foregår ad en vindebro og gennem porten Adlertor. Herefter passerer man slottets bastioner og borglignende områder, før man kommer til selve residensslottet, der ligger centralt i det store område. Det nygotiske ydre er en smuk oplevelse, og blandt slottets rum og sale kan man blandt andet se Grafensaal, det katolske Michaelskapelle og det protestantiske Christuskapelle.

     

    Schwarzwald, Tyskland

    Schwarzwald

    Schwarzwald er en skovklædt bjergkæde, der ligger i det sydvestlige Tyskland. Bjergene ligger til Rhindalen mod syd og vest, og floderne Donau og Neckar har udspring i Schwarzwald. Hele området er 6.000 km2 i areal med en længde på cirka 160 km og en bredde på op til 50 km. Gennem tiden har Schwarzwald været benyttet til minedrift og skovning, og i midten af 1800-tallet måtte man genplante området, der næsten var blevet totalt fældet. I dag er Schwarzwald atter grønt, og bjergene er et populært turistområde.

    Man kan opleve mange smukke naturområder i Schwarzwald, hvoraf søerne Titisee og Schluchsee hører til de mest besøgte steder. Schluchsee er den største sø i området, og den ligger i en højde på 930 meter over havet. Man kan sejle her, og der er mange skønne vandreruter fra og omkring begge søer. Man kan også køre gennem de smukke dale langs floderne Kinzig og Murg og se de imponerende Triberger Wasserfälle, der har en imponerende faldhøjde på samlet 163 meter.

    Der er også flere spændende byer og steder i Schwarzwald. Man kan fx besøge frilandsmuseet Schwarzwälder Freilichtmuseum Vogtsbauernhof, der blev etableret i 1963 ud fra gården Vogtsbauernhof fra 1612. Den ligger stadig på sit oprindelige sted, mens museets øvrige bygninger er blevet flyttet hertil fra andre steder i området.

    Baden-Baden er navnet på den nok mest kendte kurby i Schwarzwald, og man kan nyde byens varme kilder i blandt andet Friedrichsbad, der er en nyrenæssancebygning fra 1877. Baden-Baden er dog ikke den eneste by med varme kilder, og således kan man fx også besøge Bad Wildbad, hvor Palais Thermal fra 1847 ligger. Man kan også tage til hyggelige byer som fx Gengenbach, der havde status som fri rigsstad fra 1360 til 1801, den malerisk beliggende Altensteig og Dornstetten, der er kendt for dens mange bindingsværkshuse.

     

    Heidelberg, Tyskland

    Heidelberg

    Heidelberg er en by ved floden Neckar i delstaten Baden-Württemberg. Byen er blandt andet kendt som hjemsted for Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg, der med grundlæggelse i 1386 er Tysklands ældste universitet. Universitetets tilstedeværelse smitter af på Heidelberg på flere måder. Dels bor der mange unge studerende i byen, og dels er Heidelberg sæde for en del forskning og udvikling med fx flere Max Planck-institutter.

    I dag er Heidelberg også et yndet turistmål med flere seværdigheder, en smuk beliggenhed, en gammel bydel med en del arkitektur fra barokken og byens imponerende slotsruin. Det hele ligger inden for behagelig gåafstand i Heidelbergs centrum på den sydlige bred af Neckar.

    Man kan med fordel starte med et overblik over byen fra en tur ad Alte Brücke, der er en bro over floden. Alte Brücke blev bygget i 1788, og den var særdeles vigtig som transportvej øst for Rhinen, hvor broen i mange år stod som den eneste bro over Neckar. Man betalte afgift for at krydse broen indtil 1878, og betalingen foregik i portbygningen Brückentor mod syd. Porten med de 28 meter høje dobbelttårne var i sin oprindelige udgave integreret i byens befæstning.

    I den gamle bydel kan man starte en tur på Marktplatz, der er en af Heidelbergs ældste pladser. Mod øst ligger byens rådhus, og mod vest kan man se Heiliggeistkirche, der med sin størrelse dominerer bykernen. Kirken blev opført 1398-1515, og den var tænkt som begravelseskirke for kurfyrsterne i Pfalz. Efter ødelæggelser under Den Pfalziske Arvefølgekrig blev mange grave ødelagt, og i dag er det kun Ruprecht III, der ligger begravet her. Mellem kirken og rådhuset kan man se Herkulesbrunnen, der er et springvand fra 1705-1706.

    Fra Marktplatz kan man gå mod vest ad strøggaden Hauptstraße, og det er også vejen i retning mod Universitätsplatz, hvor man kan se byens universitetsbygninger. Man kan også gå mod øst til den smukke plads Kornmarkt og den noget større Karlsplatz, hvorfra man kan nyde en panoramaudsigt til Heidelbergs store gamle slot. Tæt på Kornmarkt kan man tage med kabelbanerne Bergbahnen Heidelberg, der med to baner forbinder den gamle by med stationerne Molkenkur og Königstuhl på bjergene syd for byen. Fra Königstuhl er der en vidunderlig udsigt over Heidelberg og Neckar.

    Fra Kornmarkt kan man også vælge at gå til Schloss Heidelberg og den bagvedliggende slotshave. Slottet blev oprindeligt bygget omkring år 1200, og gennem tiden var det sæde for kurfyrsterne af Pfalz. Slottet blev udbygget under kurfyrsterne Otto Heinrich, Friedrich IV og Friedrich V gennem 1500-1600-tallene til et smukt renæssanceslot, der var et af de fineste nord for Alperne. Slottet blev ødelagt under Den Pfalziske Arvefølgekrig og igen af en brand i 1764. Det meste af anlægget henligger som ruin, men man kan også se Friedrichsbau med slottets bevarede kapel. Og man bør også gå en tur i slottets romantiske have med blandt andet terrasser og monumenter.

     

    Ulm, Tyskland

    Ulm

    Ulm er en kendt universitetsby i delstaten Baden-Württemberg. Den ligger på den nordlige bred af floden Donau, mens den bayerske by Neu-Ulm ligger på den sydlige bred. Ulm blev grundlagt omkring år 850, og den var en såkaldt fri rigsstad i en periode, og den havde også status som Königspfalz, som var en af de byer, som konger og kejsere kunne have som sekundært sæde i Det Tysk-Romerske Rige.

    Ulm er berømt for kirken Ulmer Münster, der med en højde på tårnet på 161,5 meter har det højeste kirketårn i verden. Ulmer Münster er en protestantisk kirke, der blev opført i gotisk stil fra 1377. Det høje tårn stod dog først færdigt i 1890 efter århundreders pause i byggeriet. I dag kan man nyde det flotte syn af kirken, og man kan gå op i tårnet til en højde af 143 meter, hvorfra der er en fantastisk udsigt.

    På torvet Marktplatz foran Ulmer Münster ligger der mange moderne bygninger, som blev opført fra 1950erne, da Ulms gamle by skulle genopbygges efter store bombardementer under 2. Verdenskrig. Der er også moderne opførelser på Marktplatz, hvor man bl.a. kan se byens bibliotek, som krones af en stor glaspyramide. På Marktplatz kan man også se Ulms gamle rådhus, der blev bygget i 1300-tallet.

    Man bør også gå en tur i kvarteret Fischerviertel, hvor man kan opleve det gamle Ulm med brostensgader, små broer og bindingsværkshuse på rad og række. Kvarteret ligger langs vandløbet Blau, og fra broerne over Blau får man meget smukke panoramaer af stedet. Tæt herpå ligger Gaststätte Krone, der var stedet, hvor fyrster og konger boede under ophold i byen. Går man videre gennem byen, kan man se flere gamle bygninger som fx Zeughaus og Schwörhaus.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping
Med børn
Gode links
Historisk overblik

    Stuttgarts forhistorie

    Før det nuværende Stuttgart etablerede romerne et fort ved floden Neckars bred omkring år 90 e. Kr. Det skete for at beskytte de handelsveje, der løb sammen her, og fortet lå i det nuværende Cannstatt. Omkring fortet voksede en landsby frem, og den romerske tilstedeværelse varede indtil 200-tallet, hvor den germanske alemanner-stamme begyndte at trænge sig på. I 260 blev romerne tvunget tilbage, med tiden til de modsatte sider af floderne Donau og Rhinen.

    Fra de følgende århundreder er der ikke fundet meget dokumentation eller effekter, men det menes, at den attraktive beliggenhed var beboet gennem hele tiden op til omkring år 700, hvor et kloster blev etableret her. Gravfund fra perioden tyder på, at befolkningen blev kristnet i begyndelsen af 500-tallet.

     

    Byen grundlægges og udvikles

    Selve Stuttgart menes grundlagt som stutteri, hvorfra navnet Stuttgart senere er udviklet. Det skete i perioden 926-948, men der hersker en vis usikkerhed. Ofte er hertug Liudolf von Schwaben tilskrevet som grundlægger, og derved kan det være nogle år senere. Beliggenheden i dalen mellem bjergene var god for et stutteri, der skulle føde kavaleriet med heste. Det lå på stedet for dagens bykerne.

    Bosættelserne i nærheden af stutteriet voksede, og markgreve Hermann V ændrede formelt landsbyens status til egentlig by i 1219. I 1251 blev Stuttgart givet i medgift for Hermann V’s datter, Mechthild, til grev Württembergs grundlægger, grev Ulrich I.

    I 1292 etablerede grev Eberhard I af Württemberg en borg i Stuttgart, og fra 1317 udbyggede han byens forsvarsværker og borgen, så den kunne blive grevernes residens i den württembergske territorialstat. I 1320erne blev væsentlige kirkelige beføjelser etableret i Stuttgart, og dermed havde byen opnået en vigtighed og status, der afløste øvrige bebyggelser i området som fx Cannstatt og Esslingen.

    Gennem 1300-1400-tallene blev byen udvidet flere gange med nye bydele. Det gjaldt blandt andet grev Ulrich V’s Obere Vorstadt, hvor der blev etableret et centralt dominikanerkloster; det er området, hvor Hospitalkirche i dag står.

     

    Nyt politisk styre

    Med Nürtingen-traktaten fra 1442 blev Württemberg delt mellem brødrene og greverne Ludwig I og Ulrich V. Ulrich I fik den nordøstlige del, hvor Stuttgart lå, og byen var dermed en overgang for kun en del at regionen.

    I 1457 blev repræsentationen Württembergische Landstände etableret. Det fungerede som Württembergs parlament, landdagen, og på nær i Napoleonsårene var denne institution i drift indtil 1918.

    Grev Eberhard V blev i 1495 ophævet til hertug. Han var nu Eberhard I, hertug af Württemberg, og derved var Stuttgart hertugresidens.

     

    Hertug Ulrich og 1500-tallet

    1500-tallets begyndelse bød på mange internationale indsatser af hertug Ulrich, der hjemme i Württemberg måtte lide den tort at blive anset for at være ekstravagant og for at have skabt en stor gæld. Det såkaldte Armer Konrad i 1514 var et bondeoprør mod feudalhertugen. Det opstod som konsekvens af øgede skatter i 1513 og indførelse af mindre vægtenheder, der gav stigende priser. Hertug Ulrich slog oprøret ned med hjælp fra adelen, der fik indrømmelser mod finansiel støtte.

    I 1511 havde grev Ulrich giftet sig med hertugen af Bayerns datter, Sabina, der også var den habsburgske kejser Maximilians niece. Ægteskabet var ulykkeligt, og i 1515 flygtede Sabina og fik tilhold og støtte hos kejseren, der satte Ulrich i unåde. Efter kejserens død blandede statsforbundet Schwäbischer Bund sig og fordrev hertug Ulrich. Ved samme lejlighed solgte forbundet Württemberg til kejser Karl V.

    De følgende årtier bød på reformationen, som den eksilerede hertug Ulrich kaldte sig som tilhænger af i 1523. Fra hans eksil søgte han igen at blive hertug i Stuttgart, og med Den Tyske Bondekrig 1524-1526 udnyttede han muligheden og invaderede byen i 1525. Få uger efter var han dog tvunget tilbage i eksilet, som han næste gang vendte tilbage fra i 1534.

    Schwäbischer Bund var blevet opløst, og de habsburgske tropper stod svagt. Med støtte fra den franske kong François I kunne hertug Ulrich genindtage Stuttgart i maj 1534, og der blev forhandlet en traktat på plads, der formelt genindsatte ham som hertug. Traktaten fastholdt det østrigske overherredømme over Württemberg. Hertug Ulrich gennemførte reformationen ved sin tilbagekomst.

    Under hertug Christoph blev der opført nye fæstningsværker omkring byen, og de omfattede nu også forstæderne. I samme perioden blev den gamle residensborg ombygget til renæssanceslot i omtrent den stil, der kan ses i dag.

     

    1600-1700-tallenes tilbageslag og vækst

    Siden slutningen af 1500-tallet var flere nyanlæg etableret i Stuttgart, der blev ramt af pesten i 1637. Befolkningen blev halveret til omkring 5.000 indbyggere, hvoraf kun godt 10 % var mænd. Det stoppede dog ikke en udvikling gennem sidste del af århundredet, hvor der blandt andet blev grundlagt et gymnasium og byens første boghandel.

    I 1718 mistede Stuttgart sin status som residensby, da hertug Eberhard Ludwig henlagde sit sæde til Ludwigsburg nord for Stuttgart. Den fik byen dog tilbage med den efterfølgende hertug, Karl Alexander, der anvendte Stuttgart som primær residens.

    Med hertug Carl Eugen, der blev erklæret for myndig i 1744, blev denne position understreget. I 1746 lagde han grundstenen til byens nye slot, Neue Schloß, hvis inspiration skulle findes i Versailles.

    På trods af Stuttgarts status som hovedstad og residensby havde den fortsat en beskeden størrelse med udgangen af 1700-tallet. Fraregnet de ansatte i hoffet og militæret boede her omkring 20.000 mennesker.

     

    Kongeriget Württemberg

    I Napoleonstiden blev Rhinforbundet dannet i 1806. Det bestod af en række tyske stater, der var trådt ud af Det Tysk-Romerske Rige. Forbundet var dannet med pres fra Napoleon, og i det blev Württemberg opgraderet fra et hertugstyre til et kongedømme, og dermed steg Stuttgarts anseelse. Wienerkongressen efter Napoleonskrigene stadfæstede statens status, og kongedømmet forblev i Württemberg indtil de tyske monarkiers opløsning i 1918.

    Starten af 1800-tallet betød vækst for Stuttgart, hvor der blev etableret mange nye byggerier; fx Königsbau, Wilhelmpalais og Staatsgalerie. Opførelserne og de institutioner, der blev etableret, gav byen ny attraktivitet. I 1841 havde kong Wilhelm I 25 års regeringsjubilæum, og festligholdelsen trak 200.000 tilskuere.

    I 1845 kørte det første tog fra byen. Det var på banen mellem Cannstatt og Untertürkheim, og året efter bragte åbningen af Württembergs første jernbanetunnel, Rosensteintunnel, bringe togene helt ind til Stuttgarts første hovedbanegård i centrum af byen.

    Et internationalt møde blev holdt i byen i dagene 24.-29. september 1857. Her mødtes den franske kejser Napoleon III med Ruslands zar Alexander.

    I 1871 trådte Kongeriget Württemberg ind i den nye tyske samlingsstat på linje med øvrige tyske stater. På dette tidspunkt var der 91.000 indbyggere i Stuttgart; et tal, der var fordoblet 30 år senere.

    De sidste årtier af 1800-tallet blev også der, hvor et af Stuttgarts i dag kendteste produkter blev grundlagt. Gottlieb Daimler etablerede Daimler-Motoren-Gesellschaft i 1887; virksomheden er i dag producent af Mercedes-Benz-biler.
    1918 blev enden på Kongeriget Württemberg. Som følge af den tyske novemberrevolution, der startede i Kiel, abdicerede kejser Wilhelm II, og med indførelsen af Weimarrepublikken var det slut med landets mange monarkier.

     

    Mellemkrigstiden til i dag

    Stuttgarts industrier voksede støt gennem 1900-tallets start og i Weimarrepublikkens tid. Ikke mindst industrien blev videreudviklet i den nazistiske tid, hvor Stuttgart fik en ærestitel, der tilfaldt udvalgte byer. Stuttgart blev Udlandstyskernes By/Stadt der Auslandsdeutschen i 1936.

    Under 2. Verdenskrig blev Stuttgart angrebet fra luften 53 gange, og hovedparten af både bygninger og industrianlæg blev ødelagt; blandt andet under brandstormen efter den kraftigste angreb, som fandt sted 12. september 1944.

    I 1946 blev Stuttgart hovedstad for staten Württemberg-Baden, der blev en del af Forbundsrepublikken Tyskland. Sammen med Bonn, Kassel og Frankfurt am Main blev Stuttgart vurderet som mulig kandidat til at blive landets hovedstad, men den status tilfaldt Bonn. I 1952 blev Württemberg-Baden lagt sammen med staterne Baden og Württemberg-Hohenzollern, og sammen dannede de delstaten Baden-Württemberg.

    Genopbygningen af byen blev valgt til at være en blanding af de historiske bygninger fra tidligere århundreder og en moderne storby i 1900-tallet. Således blev flere bygninger revet ned for at give plads til bredere gader og i det hele taget en tankegang, der skulle dække tidens behov.

    Efter et kraftigt fald i befolkningen i forbindelse med 2. Verdenskrig, flyttede folk til Stuttgart i stor stil fra slutningen af 1940erne. Efter at have huset 266.000 i 1945 boede der 640.000 i 1962. Med til succesen hørte det tyske Wirtschaftswunder og byens store virksomheder med Mercedes-Benz, Porsche og Bosch som eksempler. Verdens første fjernsynstårn af beton med udsigtsplatforme blev bygget her, og det står fortsat som symbol på ingeniørkunsten.

    Byen fik gennem årene også mange prominente besøg. I 1962 var Frankrigs Charles de Gaulle på besøg og tre år senere den engelske dronning Elisabeth II. I 1989 kom Mikhail Gorbatjov til byen.

    Store udstillinger og arrangementer er også blevet gennemført; blandt andet i 1993, hvor den store haveudstilling, Internationale Gartenschau, og Europamesterskaberne i atletik blev holdt her. Stuttgart er i dag Sydtysklands næststørste by og et populært rejsemål for turister.