Site logo
    0

    Sydney rejseguide

    Operaen • Harbour Bridge • Sydney Tower

    Se på kortet
    Læs om byen

    Sydney er den største by i Australien, der er en drømmedestination for de fleste, og for manges vedkommende starter et besøg down under netop med ankomst til Sydney, der er smukt beliggende med nogle af landet mest kendte bygninger som vartegn.

    Sydneys Opera House og Sydney Harbour Bridge er ikoner, de fleste kan nikke genkendende til. De to værker ligger centralt ved den gamle bydel The Rocks og byens forretningskvarters skyskrabere.

    Det var her, den første flåde med bosættere lagde til, da kolonien New South Wales tog nogle af de første skridt til det moderne Australien, der strækker sig over et kolossalt område.

    Sydney er landets største by, og det måske vigtigste visitkort for turisme til landet, og her er da også meget at opleve. Kolonihistorien bliver meget levende, når man går en tur i centrum, hvor opførelser som kirker, boliger og administrationsbygninger ofte er bygget i dimensioner, der på daværende tidspunkt var en langt større by værdig.

    Sydney er vokset med tiden og bredt sig rundt om naturhavnen Sydney Harbour og Port Jackson. Fra højderne i Sydney Tower kan man få et overblik, og på en sejltur i havnen kan man se det hele fra den søside, der har været afgørende for byens placering og vækst. Alt sammen tæt på begyndelsen, der fandt sted i Botany Bay.

    Topseværdigheder

      Sydney Harbour Bridge

      Sydney Havnebro
      Sydney Harbour Bridge

      Sydney Harbour Bridge er en af verdens mest kendte broer, og den er også et af Sydneys mest karakteristiske bygningsværker. Den i alt 1.150 meter lange bro forbinder det centrale forretningskvarter på sydsiden af Sydney Harbour med områderne i North Shore.

      I 1815 fremkom det første forslag til en bro, men den blev først opført i 1932 og var Sydneys højeste bygning indtil 1967. Den arkitektoniske inspiration til broen kom delvist fra Hell Gate Bridge i amerikanske New York, som blev færdigbygget i samme design i 1916. Det er tydeligt at se broens linjer overført til den australske udgave.

      Sydney Harbour Bridge er med sine 49 meter en af de bredeste broer i verden, og højden er 134 meter til toppen. Toppen er i sig selv en seværdighed, idet man kan gå deroppe på en spændende vandretur med BridgeClimb, hvor man får en fantastisk udsigt som en af belønningerne.

      Der var oprindeligt seks kørebaner over broen, men i dag er dette tal øget til otte, idet to sporvognsbaner er omlagt til vejtrafik. Mod øst er der passage for fodgængere, mens der mod vest er en cykelsti og jernbanespor for the North Shore Railway Line.

      Det var det britiske firma Dorman Long, der designede og byggede broen. Betonpylonerne er 89 meter høje og beklædt med granit. De blev tegnet af den skotske arkitekt Thomas Smith Tait. Den brugte granit kom fra Moruya syd for Sydney, og australske, italienske og skotske stenhuggere arbejdede med udsmykningen.

      Broen danner sammen med Sydneys skyline og operahus en fantastisk smuk helhed, der også bør ses ved aftentid i illumineringen af seværdighederne i området. Ved nytår danner Sydney Harbour Bridge rammen om byens store offentlige fyrværkerishow, og disse smukke billeder går verden rundt.

       

      Sejltur i Sydney Harbour
      Sydney Harbour Cruise

      En sejlads i Sydney Harbour er en god måde at se storbyen på i et andet perspektiv end fra gaderne. Sejlturen giver en enestående udsigt til den moderne skyline og ikke mindst til byens to vartegn, Sydney Harbour Bridge og Sydney Opera House. Både om dagen og i aftenens illuminerede skær er det en uforglemmelig oplevelse.

      Man kan tage forskellige turbåde. Her sejler alt fra katamaraner til egentlige udflugtsbåde med mulighed for spisning om bord. Nogle af de populære udflugtsmål for kortere eller længere ture er Taronga Zoo på nordsiden af havnen, udmundingen i Stillehavet ved The Heads samt forstaden Manly mod nordøst i den store naturhavn.

      Tæt på udsejlingen og nordøst for Sydney Opera House kan man desuden se fæstningen Fort Denison, der ligger på en lille ø midt i havnen. Oprindeligt var øen 15 meter høj, men med straffefangers hjælp blev den jævnet, og materialerne anvendt til kajerne ved Circular Quay. I 1796 satte man en galge op på øen. Fra 1841 blev fæstningen Fort Denison opført, og mest karakteristisk er Australiens eneste martellotårn, der samtidig var den sidste af denne type tårn, der blev opført i det Britiske Imperium.

       

      Sydney Opera House

      Sydney Operahus
      Sydney Opera House

      Sydneys operahus er Australiens mest kendte bygning, og det er berømt over hele verden for sit enestående design, der med sine mange hvide skaller giver en fornemmelse af skibe for fulde sejl. Det giver naturligvis mening i og med, at der er vand på tre sider af bygningen.

      Sydney Opera Houses historie startede i 1940erne, hvor Eugene Goossens som direktør i staten New South Wales’ musikkonservatorium advokerede for en større teaterscene i byen. Joseph Cahill var statens premierminister, og han satte gang i processen mod etableringen i 1954.

      I 1955 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence, og der kom 233 forslag fra 32 nationaliteter ind som resultat. Vinderen blev offentliggjort i 1957, og det valgte vinderprojekt var designet af danskeren Jørn Utzon, der havde indsendt det utraditionelle og ikoniske design, man kender i dag.

      Byggeriet startede med fundamentet i 1959, og operahuset skulle oprindeligt være åbnet på Australia Day den 26. januar 1963. Forsinkelser, uenigheder og Jørn Utzons afgang fra projektet forsinkede åbningen, der først fandt sted i 1973. Dronning Elisabeth II var tilstede ved åbningen og stod for den officielle indvielse. Siden da er Sydney Opera House blevet optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv, og det er gentagne gange blevet kåret som en af 1900-tallets mest ikoniske bygningsværker verden over.

      De mange sale som fx den store scene, the Concert Hall, med plads til 2.700 tilskuere indbyder til en fascinerende rundtur i både arkitektens tanker og ingeniørernes løsninger. Der er også andre rum og sale som fx Joan Sutherland Theatre med plads til 1.500 tilskuere, Drama Theatre med en kapacitet på 550 gæster og Utzon Room, der blev ombygget 2004 efter tegninger af Jørn Utzon.

      Operahuset er smukt både på tæt hold og på afstand, og ved aftenstid giver illumineringen nærmest bygningen en ny dimension. Højden når 65 meter, mens grundfladen er 183x120 meter. Piloteringen når en dybde på 25 meter under havoverfladen ved siden af bygningen.

      Til trods for navnet er Sydney Opera House ikke blot en operascene. Her er et stort og varieret udbud af koncerter og forestillinger. De bliver blandt andet opført af husets faste beboere; Opera Australia, The Australian Ballet, Sydney Theatre Company og Sydney Symphony Orchestra.

       

      Det Australske Museum
      The Australian Museum

      The Australian Museum er Australiens nationalmuseum for antropologi og naturhistorie, og med dets grundlæggelse i 1827 blev det landets første og derved ældste museum. I årene før 1836 var det kendt som Kolonimuseet/Colonial Museum.

      I den store permanente udstilling på museet kan man se en række interessante samlinger om blandt andet den oprindelige australske befolkning, aboriginerne. Tidlige klædningsdragter og våben er nogle af de udstillede effekter, og man kan også se en mængde eksempler på Australiens varierede og karakteristiske dyreliv.

      Ved et besøg bør man også lægge mærke til hovedbygningen for The Australian Museum. Den blev åbnet i 1857 efter at være blevet opført i lokal sandsten som mange af byens øvrige huse.

       

      Sydney Tower

      Sydney Tower

      Sydney Tower er et 309 meter højt observationstårn, der blev bygget fra 1970 med indvielse i 1981 som den sydlige halvkugles højeste tårn. Det var dengang også Australiens højeste bygning. Disse rekorder holdt til byggerierne af henholdsvis Sky Tower i newzealandske Auckland 1994-1997 og beboelseshuset Q1 i Surfers Paradise i årene 2002-2005.

      Der er fire etager i højderne. De tre nederste er indrettet med forskellige restauranter og selskabslokaler, mens den øverste etage er hjemsted for Sydney Tower Eye, der er et indendørs observationsdæk med en smuk 360o udsigt over både Sydney og byens omegn.

      Observationsdækket ligger i 250 meters højde, og i 268 meter er der et udendørs dæk med glasbund, som hedder Skywalk. Man kan få adgang til Skywalk gennem et specielt arrangement, hvor man nærmest svæver i det fri over byens bygninger.

       

      Sydney Aquarium

      Sydney Aquarium

      Sydney Aquarium er en centralt beliggende oplevelse af ikke mindst australske fisk og andre dyr, der lever i eller omkring landets vandområder. Blandt de tusindvis af dyr i det store akvarium kan man se hajer, rokker, krokodiller, pingviner og de egenartede næbdyr, der er et af verdens få kloakdyr. Her er også et stort habitat bygget som det kolossale koralrev Great Barrier Reef.

      Akvariet er en oplevelse, og det ligger i det populære og velbesøgte område Darling Harbour. På den måde kan man hurtigt og nemt se nærmere på det marine liv i det centrale Sydney.

       

      George Street

      George Street er en af de parallelle gader, der går gennem Sydneys centrum fra nord til syd. Gaden er Sydneys oprindelige hovedgade, og det kan man stadig se. Det er således i George Street, man finder byens og landets højeste koncentration af højhuse, og en tur gennem gaden er derfor en fin storbyoplevelse.

      Gadens historie går tilbage til Sydney Cove Colony, hvor kaptajn Arthur Phillip placerede koloniens straffefanger og flådesoldater i det kvarter, der nu kendes som The Rocks. Herfra gik der en sti langs et vandløb til et udgravet området tæt på den nuværende Central Railway Station. Stien har muligvis været benyttet allerede af aboriginere.

      Med årene blev stien gjort bredere, bebygget og udviklet til George Street. Den var kendt som High Street indtil 1810, hvor guvernør Lachlan Macquarie omdøbte den til George Street efter kong George III. Siden da er mange af Sydneys kendte bygninger blevet opført langs gaden.

      Nogle af højdepunkterne undervejs er Sydney General Post Office, Strand Arcade, Queen Victoria Building, Sydney Town Hall, Saint Andrew's Cathedral og Plaza Theatre. Hertil kommer mange moderne opførelser, og i den sydlige ende er der ikke langt til populære steder som Sydneys Chinatown og Paddy's Market.

       

      Flere seværdigheder og mere info

      Køb pdf-bogen om Sydney her.

    Rejseekspert
    Author avatar
    Stig
    Andre seværdigheder

      The Rocks

      The Rocks

      The Rocks er en bydel, der blev grundlagt kort tid efter Sydney i den tidlige Sydney Cove Colony efter 1788. De oprindelige bygninger blev opført som lerklinede huse med stråtag, men snart efter startede byggerierne i sandsten, der gav området sit navn.

      Allerede fra begyndelsen var The Rocks byens arbejder- og sømandskvarter, hvor slum, værtshuse og prostituerede hørte til dagens orden, og beboerne var for en stor dels vedkommende aboriginere og straffefanger, der var kommet til kolonien. Gennem 1900-tallet var der da også flere optræk til at sanere området, der dog blev bevaret og senere restaureret.

      I starten af århundredet blev der revet flere hundrede huse ned efter en generel inspektion af kvarteret, og i forbindelse med byggeriet af Sydney Harbour Bridge blev der igen saneret flere hundrede huse. Der gik dog helt til 1970erne, før man besluttede at bevare området, der stod tilbage.

      I dag er The Rocks et af Sydneys mest stemningsfulde kvarterer med sine mange bevarede historiske bygninger, hvor der er indrettet spisesteder, caféer, butikker, museer og forskellige aktiviteter. Man ser bedst The Rocks ved bare at gå på oplevelse i området, og de fleste starter fra Circular Quay.

      Der er flere gader i The Rocks, hvor man kan se seværdige huse fra det ellers forsvundne Sydney. Det gælder blandt andet Cumberland Street, hvor Australian Hotel og Glenmore Hotel ligger, og George Street, hvor man kan se en række gamle huse inklusive Cadman's Cottage fra 1816, der er Sydneys næstældste bevarede beboelsesbygning.

       

      Darling Harbour, Sydney

      Darling Havn
      Darling Harbour

      Darling Harbour er et centralt havneområde, der ligger vest for Sydneys forretningskvarter. Det er et stort rekreativt aktiv, hvor man kan besøge forskellige museer og oplevelser omkring havnebassinet og tage på indkøb eller hygge sig på havnens mange caféer og restauranter.

      Området hed Long Cove i den tidlige kolonitid, og det blev senere opkaldt efter guvernøren i New South Wales i årene 1825-1831, der var generalløjtnanten Ralph Darling. Det var Darling selv, der forestod navneændringen i 1826. Havnen blev udbygget som industrihavn med store jernbaneanlæg, og der gik til slutningen af 1970erne, før der skete ændringer.

      Jernbanerne forlod Darling Harbour til fordel for større og mere moderne faciliteter andetsteds i byen, og fra begyndelsen af 1980erne blev det nedslidte havneområde gennemgribende renoveret og ændret til et spændende sted, hvor lokale og turister kunne samles om forretninger, spisesteder og turistaktiviteter.

      Der ligger mange interessante ting at se og opleve omkring Darling Harbour. Man kan besøge en del besøge som fx Australian National Maritime Museum med museumsskibe, Powerhouse Museum og stederne Sea Life Sydney Aquarium og Wildlife Sydney Zoo, der giver muligheder for at se nærmere på det australske dyreliv midt i storbyen.

      Der er også interessant moderne arkitektur i Darling Harbour. Det ovalt-afrundede bygningsværk med navnet The Ribbon og International Convention Centre Sydney er de nok mest karakteristiske opførelser. Hele udsigten kan nydes fra Pyrmont Bridge, der er en fodgængerbro, som åbnede for blandet trafik i 1902.

       

      St Mary's Cathedral, Sydney

      Maria Katedral
      Saint Mary’s Cathedral

      Saint Mary's Cathedral er en domkirke, der ligger på et centralt sted i Sydney, som allerede fra kolonien New South Wales’ grundlæggelse i 1788 var dedikeret en bygning for den anglikanske Church of England. Domkirken blev dog ikke bygget med det samme, og den blev ikke anglikansk.

      New South Wales udviklede sig, og med årene kom flere fanger og bosættere af ikke mindst irsk afstamning til kolonien, og det fik med tiden den katolske kirke til at sende præster hertil. I 1820 kom de første katolske præster således til Australien. Det var Father Conolly, der tog til Tasmanien, og Father Therry, der blev i Sydney. Ifølge overleveringen skulle Father Therry ved ankomsten have set et syn, hvor en mægtig kirke med to spir rejste sig.

      Therry fik et stykke land til et kirkebyggeri af guvernør Lachlan Macquarie, der også lagde grundstenen til byggeriet i 1821. Derefter blev den første kirke opført, men den brændte i 1865.

      Ærkebiskop Polding tog herefter fat i arkitekten William Wardell, der fik frie hænder til at skabe et grandiost værk, der skulle udstråle den katolske kirkes magt og status. Grundstenen til den nye og nuværende katedral blev lagt i 1868 af ærkebiskoppen. Indvielsesgudstjenesten blev holdt i 1883, men på det tidspunkt var kirken langt fra færdigbygget.

      Færdiggørelsen af Polding og Wardells kirke skete først i år 2000, hvor de to kirkespir efter mange år blev opført efter arkitektens oprindelige plan.

      Kirkens arkitektur er 1800-tallets nygotiske stil med inspiration fra engelske katedraler. Længden på kirken er 107 meter, og tårnenes når en højde på 75 meter. Til forskel fra de fleste kirker er aksen syd-nord i stedet for øst-vest, hvilket skyldes landskabet naturlige fald samt Sydneys byplan og datidige byggerier.

      Det store kirkerum er i sig selv smukt med mange detaljer i udsmykningen. Her er også seværdige glasmosaikker, der blev produceret af Hardman & Co. i England og derefter transporteret til Australien. De mange mosaikker fremstiller diverse bibelske scener.

       

      St Andrew's Cathedral, Sydney

      Sankt Andreas Katedral
      Saint Andrew’s Cathedral

      Saint Andrew’s Cathedral er Sydneys anglikanske domkirke, og den er Australiens ældste katedral. Kirken opnåede status af katedral i 1868, og siden da har den været sæde for Australiens anglikanske ærkebiskop.

      Byggeriet af katedralen blev allerede planlagt under guvernør Lachlan Macquarie, der som guvernør 1810-1821 forudså, at Sydney ville vokse sig stor og derved skulle have en mægtig katedral. Det var dog kun meget lidt af fundamentet, der blev anlagt på daværende tidspunkt. Biskop William Grant Broughton lagde en ny grundsten i 1837, og dette projekt nåede længere end Macquaries, men planen var noget mindre og havde ikke dimensionerne af en stor katedral.

      Den senere koloniarkitekt, Edmund Thomas Blacket, besøgte biskoppen i 1842. Han havde en anbefaling fra biskoppen i Canterbury og planer for en stor katedral med sig. Planen indeholdt en nygotisk katedral, der skulle rejse sig fra planerne af den igangværende opførelse. Han fik projektet, og til trods for relativt små dimensioner på fx 48 meter i længden anvendte Blacket engelsk gotik til at få kirken til at syne meget større, end den egentligt var, og derved virke som en egentlig katedral.

      Dette træk går igen indvendigt, hvor pladsen og gotikkens virkemidler giver et indtryk af et stort kirkerum. I rummet kan man se en række af vinduesmosaikker, der skildrer scener fra Jesu liv. Kirkens udsmykkede orgel stammer fra 1866 og blev produceret af William Hill & Sons fra England.

       

      Queen Victoria Building

      Queen Victoria Building

      Queen Victoria Building er en af Sydneys mest kendte bygningsværker. Det er en imposant bygning med en markant kuppel, der blev opført i 1898 i victoriansk stil med inspiration fra byzantinske paladser.

      Dimensionerne er 190 meter i længden og 30 meter i bredden. På det store område under taget husede Queen Victoria Building oprindeligt byens centrale fødevaremarked, som havde ligget på stedet siden 1810.

      Navnet Queen Victoria Building blev givet til ære for dronningens diamantjubilæum i 1897. I dag ligger der et moderne indkøbscenter i bygninger, der også kendes som QVB, og butikkerne ligger i de oprindelige rammer, der er blevet bibeholdt. Det gælder fx bygningens smukke trappepartier, vægfliser og glasset i tagkonstruktionen.

      Uden for Queen Victoria Buildings sydlige ende kan man se en statue af dronning Victoria. Den blev produceret af ireren John Hughes, og indtil 1947 stod den foran den lovgivende forsamling i irske Dublin. Her blev den givet som gave til Sydney for at undgå en eventuel ødelæggelse i Irland. Man kan også se en skulptur af Victorias hund Islay. Den blev udført af australieren Justin Robson.

       

      Sydney Fiskemarked
      Sydney Fish Market

      Sydney Fish Market er et stort fiskemarked, der ligger et par kilometer vest for centrum af Sydney. Byens første fiskemarked blev etableret i 1871 i Woolloomooloo, der også blev hjemsted for den lokale fiskeriflåde. Der opstod flere andre fiskemarkeder fra 1890erne til begyndelsen af 1900-tallet.

      Det nuværende Sydney Fish Market har ligget ved Blackwattle Bay siden 1966, og det har tilknytning til stedets aktive fiskerihavn med salg til blandt andet butikker og restauranter. Der ligger også spisesteder og forretninger ved markedet, så besøgende selv kan nyde de friske råvarer, og det er meget populært for både lokale og turister.

       

      Museum of Contemporary Art, Sydney

      Museum for Samtidskunst
      Museum of Contemporary Art

      Museum of Comtemporary Art er Sydneys museum for samtidskunst. Man kan se en række værker med stor variation af blandt andet kunstnerne Andy Warhol, Christo og Robert Rauschenberg i udstillingen. Store dele af disse værker stammer fra J. W. Powers store samling.

      Den imponerende museumsbygning blev opført i sandsten i årene 1949-1952, og den blev oprindeligt anvendt af søfartsmyndighederne. Bygningen står i øvrigt på det sted, hvor den første britiske flåde lagde til i 1788.

       

      Sydney Museum
      Museum of Sydney

      Museum of Sydney er navnet på Sydneys bymuseum. Her kan man opleve byens historie fra før den europæiske kolonisering over grundlæggelsen i 1788 til nutiden. Museet blev bygget på netop det sted, hvor guvernør Arthur Phillip i 1788 opførte den første bygning til at rumme koloniens regeringsadministration. Resterne af den gamle bygning er blevet udgravet og er blot en af de mange ting, man kan se på stedet.

      Arthur Phillips bygning var i øvrigt en præfabrikeret opførelse, der kom hertil med den første flåde i 1788, og den indeholdt fx Australiens første trappe. Efter en del år med gener grundet blandt andet fugt og dårlige byggematerialer blev huset revet ned 1845-1846.

       

      Taronga Zoo, Sydney

      Taronga Zoo

      Taronga Zoo er Sydneys interessante zoologiske have, og den er en fornem mulighed for at stifte bekendtskab med det rige og anderledes dyreliv, der er i Australien. Ud over disse dyr som fx tæller kænguru og wombat, kan man også opleve mange dyr fra andre kontinenter.

      Haven ligger smukt ned til den nordlige bred af Sydney Harbour, og herfra er der en dejlig udsigt til byens skyskrabere. Den nemmeste tur til Tarango Zoo fra Sydneys centrum foregår med færge fra Circular Quay, og den tur er i sig selv en oplevelse.

       

      Museum Railway Station

      Museum Railway Station er navnet på en af de centrale stationer på Sydneys City Circle-undergrundsbane. Stationen åbnede i 1926 efter en del års forskellige løsninger på den stigende trafik i den australske storby. Den første jernbane åbnede til Parramatta i 1850, men endestationen i Sydney lå langs fra boliger og arbejdspladser i centrum.

      Mange valgte at gå fra stationen, men der blev også etableret først hestetrukne og siden elektriske sporvogne. De første planer om en jernbane til centrum blev fremlagt i 1857, men efter mange års forundersøgelser forlod man projektet, før det blev taget op igen i 1896. I år 1900 blev det besluttet at bygge en hovedbanegård, og i 1908 blev initiativet til den kommende City Circle-bane taget.

      Udgravningerne til stationerne Museum og St James startede i 1922-1923, og det er i dag de to mest seværdige stationer. Stationerne kunne nærmest være en del af London Underground med indretningen med blandt andet kakler på væggene og detaljer i udsmykningen. Museum minder dog også om Paris' metro med den åbne perronhal.

       

      Flere seværdigheder og mere info

      Køb pdf-bogen om Sydney her.

    Ture fra byen

      Bondi Beach

      Bondi Beach

      Bondi Beach er en af de mest berømte strande i verden. Den er cirka en kilometer lang, og den smukke og brede sandstrand ligger tæt på Sydneys centrum. Med den tætte afstand til storbyen tiltrækker Bondi Beach altid massevis af både lokale og turister.

      Under de Olympiske Lege i år 2000 blev konkurrencen i Beach Volleyball holdt på Bondi Beach, og man kan som turist prøve forskellige aktiviteter langs stranden, der også er populær blandt surfere. Stranden er i badesæsonen beskyttet af et hajnet, der sikrer det markerede svømmeområde mod indtrængende hajer.

      Bondi Beach ligger langs en bugt, hvor man kan nyde et godt måltid mad på et af flere hyggelige spisesteder. Ved stranden kan man også se bygningen Bondi Pavilion, der blev bygget 1928-1929 med blandt andet omklædningsfaciliteter til de mange mænd og kvinder, der besøgte stranden.

       

      Sydney Heads

      Sydney Heads

      Sydney Heads er navnet på indsejlingen fra Stillehavet til Sydney Harbour og dermed også til selve byen. Vandet mellem de landområder, der udgør selve Sydney Heads, er cirka to kilometer i bredden.

      Mod nord ligger North Head og Quarantine Head tæt på forstaden Manly. Navnet Quarantine Head kommer fra den karantænestation, der blev oprettet her i 1828, og som var i drift til 1984. Gennem tiden var der fx indkvarteret bosættere og flygtninge her, og med opholdet ville man kunne minimere risikoen for udbrud af sygdomsepidemier i landet.

      Mod syd ligger South Head og Dunbar Heads ved forstaden Watsons Bay, og de lægger blandt andet land til to interessante fyrtårn. Hornby Lighthouse er det tredjeældste i Australien, mens Macquarie Lighthouse nogle kilometer mod syd er det ældste.

      Man kan nyde områdets smukke natur på en sejltur fra Circular Quay i det centrale Sydney eller på vandreture ad nogle af de stier, de er blevet etableret her gennem årene.

       

      Manly

      Forstaden Manly ligger på nordsiden af Sydney Harbour tæt på indsejlingen fra Stillehavet gennem Sydney Heads. Byens navn blev givet af Arthur Phillip, der fandt stedets aboriginere mandige.

      Manlys historie tog fart fra midten af 1800-tallet, hvor Henry Gilbert Smith ønskede at udvikle byen til et mondænt udflugtsmål. Smith købte flere stykker land og anlagde senere en kaj, som bragte sejlende rutetrafik til stedet som afløsere for Smiths chartrede turbåde.

      Gennem tiden er der blevet etableret flere interessante ting og faciliteter for turister. Man kan blandt andet besøge Manly Sea Life Sanctuary (West Esplanade), der er et akvarium med marint liv som fx pingviner, hajer, rokker og skildpadder.

       

      Blue Mountains

      Blue Mountains National Park

      Blue Mountains National Park er en nationalpark i et bjergrigt i indlandet vest for storbyen Sydney. Området fik sit navn pga. det blålige skær fra dampe, som parkens skove med eukalyptustræers giver. Det smukke område blev etaberet som en nationalpark, men oprindeligt var bjergene den australske kolonis vestlige grænse for europæerne indtil 1813. Dette år blev den første vej anlagt over bjergene.

      Byen Katoomba er et godt udgangspunkt for en tur i den skønne natur. Her kan man se de historiske miner ved Narrowneck og Mount Solitary. Katoomba Scenic Railway er en meget interessant jernbanetur med et af de gamle minetog. Parkens renoverede Zig Zag Railway er også en spændende tur.

      Ved Katoomba er der også andre ting at se. Det er nemlig her, at de smukke naturscenerier Katoomba Falls og klippeformationen De Tre Søstre/The Three Sisters ligger.

    Køb og download den fulde PDF Guide
    Tilmeld dig vores nyhedsbrev
    Shopping
    Med børn
    Gode links
    Historisk overblik

      Den oprindelige bosættelse

      Området, hvor Sydney ligger i dag, har været beboet gennem 40.000 år af Australiens oprindelige befolkningsgruppe; aboriginerne. De kom med både fra det nuværende Indonesien til det nordlige Australien. Herfra vandrede de og bosatte sig over hele det australske landområde.

      Omkring Sydney boede flere stammer, og de har med nogle af verdens fineste helleristninger i den lokale sandsten efterladt tydelige spor til nutiden.

       

      Europæernes ankomst

      Den europæiske interesse for området startede med den britiske opdagelsesrejsende James Cooks ankomst til den nuværende Botany Bay i 1770. Han dirigerede sit skib ind på det sted syd for Sydney, hvor den medrejsende botaniker, Joseph Banks blev så overvældet af naturens arter, at navnet blev Botany Bay.

      Cook sejlede videre mod nord og udråbte besiddelse af den australske østkyst i kong Georg IIIs navn. Det skete på Possession Island, og med den gerning kunne en egentlig kolonisering finde sted.

      Den britiske regering besluttede at grundlægge en ny koloni på stedet, og i 1788 blev en straffefangekoloni etableret af kaptajn Arthur Phillip. Phillip kom i januar 1788 med den såkaldte første flåde, der bestod af 11 skibe med nybyggere og straffefanger. I alt var der flere end 1.000 personer med på skibene, og de udgjorde en volumen, der kunne etableres en koloni på. Flåden havde sejlet til Botany Bay, men efter få dage slog de sig i stedet ned i Port Jackson ved den nuværende by.

      Arthur Phillip opkaldte byen efter den britiske minister Thomas Townshend, der bar titlen Lord Sydney. Townshend havde initieret den nye koloni efter tabet af en del af Storbritanniens nordamerikanske territorier til det nye land, USA.

      Arthur Phillip hejste Storbritanniens flag, og i løbet af få år kom tre store flåder med kolonister. Deres arbejdskraft kun i begrænset omfang det meget hårde liv i kolonien, hvor der var fødevaremangel og kun meget sjældne forsyninger.

      I 1792 boede her allerede 4.000 mennesker, og i koloniens første tid var straffefanger i flertal. De blev sendt hertil for at hurtigst muligt bidrage til at bygge en større by, der kunne overleve de barske betingelser.

       

      Den tidlige vækst

      Byen bredte sig til områderne omkring floden Parramatta River, som gav en bedre fødevareproduktion end ved Sydney Cove, der udviklede sig som den centrale havn og det administrative og økonomiske centrum.

      Udviklingen gik stærkt i den unge koloni, og politisk var guvernøren den bestemmende kraft. Det kom også til oprør; mest kendt er Rum Rebellion, hvor hærens New South Wales Corps afsatte guvernør William Bligh i 1808. Efter Bligh kom en tid med militærstyre, før den sidste autokratiske guvernør blev sat ind i 1810 i person af Lachlan Macquarie, der kom til at sætte stort præg på byens udvikling.

      Lachlan Macquarie var guvernør i årene 1810-1821, og hans styre blev fra London set som kontroversielt. Dels havde han store ambitioner om Sydneys udvikling og størrelsen af byens offentlige byggerier, og dels sidestillede han i mange tilfælde straffefanger med nybyggere. Det blev også til nogle ansættelser af fanger; blandt de mest kendte er koloniarkitekten Francis Greenway, der kom til at stå bag mange af byens værker.

      Inden for de første 25 år var der fx etableret banker, markeder, havnefaciliteter og en del nye boliger. Indbyggertallet voksede også stærkt, idet der løbende kom mange skibe med nybyggere fra primært Storbritannien og Irland. I 1847 boede der knapt 40.000 mennesker i Sydney, og mængden af straffefanger var nede på omkring 3 %.

       

      Ny styreform og nyt boom

      Med ophøret af de selvbestemmende guvernører blev der i 1820erne etableret flere politiske institutioner. I 1825 blev et råd udpeget som rådgivere for guvernøren, hvis beføjelser var ændret.

      I 1829 blev koloniens parlament indrettet i sygehuset Rum Hospital, der var den største bygning i byen på det tidspunkt.

      Elleve år senere blev Sydneys byråd etableret. Det var ikke demokratisk efter vores dagens opfattelse, idet kun velhavere kunne stille op, og ejere af landområder fik tildelt op til fire stemmer.

      I 1850erne blev et valgt parlament efter britisk mønster indført, og fra 1857 kunne alle mandlige briter her stemme, hvilket med årene stabiliserede den politiske udvikling.

      Tiden var ikke blot præget af politisk udvikling, men også af økonomisk og befolkningsmæssig. Det helt store boom startede i forbindelse med guldfundet i Bathurst i New South Wales i 1851. Immigranter kom til i kolossale tal, og mange af disse rejste til området, hvor guldfeberen hærgede. Selve Sydneys befolkning blev dog også mere end femdoblet på bare tyve år, og der boede omkring 200.000 indbyggere her i 1870.

      Staten tjente mange penge på at udstede midlertidige licenser for at grave guld, og det var med til at udvikle Sydney i endnu højere grad, end før de værdifulde forekomster blev gravet op af undergrunden.

      Med den bedrede økonomi begyndte byens industrialisering også for alvor i 1850erne. Den første jernbane blev indviet i 1855, og den forbandt Sydney med den nærliggende by Parramatta.

       

      Slutningen af 1800-tallet

      De sidste årtier inden år 1900 blev der etableret flere store byggerier og projekter, der supplerede det allerede eksisterende Sydney.

      Saint Mary’s Cathedral blev allerede tænkt stor under Lachlan Macquarie, og grundstenen til den nuværende og anden katedral her blev lagt i 1868. Byens kunstmuseum og den fornemme markedsbygning, Queen Victoria Building, er andre eksempler.

      Det var således et moderne Sydney, der afholdt den britiske interkoloniale udstilling i 1870, og allerede ni år efter var byen igen rammen om en verdensomspændende begivenhed, den store Sydney International Exhibition, der var kronen på værket af manges års ubrudte opgangstider.

      I 1890erne oplevede den australske koloni en økonomisk nedgang efter mange års velstand gennem ikke mindst naturforekomster og nye tilflytteres initiativ og aktivitet.

      Årtierne var også tiden for udvikling af Sydneys netværk af sporvogne, der på sit højdepunkt blev det største i Commonwealth uden for London. Fra den første, hestetrukne vogn i 1861 gik ekspansionen og den teknologiske udvikling hånd i hånd. I 1879 startede dampdrevne sporvogne, og fra 1898 skete en elektrificering af ruterne, der efterhånden bandt de fleste kvarterer og forstæder sammen med det centrale Sydney.

       

      Australien dannes

      I 1901 blev den nye stat, Commonwealth of Australia etableret, og Sydney og New South Wales var en del heraf. Det blev blandt andet fejret med fyrværkeri ved byens rådhus.

      Fra en status som kolonihovedstad blev Sydney nu hovedstad i staten New South Wales. De to storbyer, Sydney og Melbourne, var rivaler i kampen om at blive landets hovedstad; en status ingen af dem fik med aftalen om at etablere Canberra som føderalt område og landets hovedstad.

      Til trods for selvstændigheden forblev båndene til Storbritannien dog stærke, hvilket ikke mindst kom til udtryk under 1. Verdenskrig, hvor flere end 60.000 australske soldater døde under kampene i Europa.

       

      Depression og en ny krig

      I de første årtier af 1900-tallet blomstrede Australiens økonomi ellers atter. Der blev opført store offentlige institutioner, og der blev stadig fundet nye rige naturforekomster i det store land. Væksten var høj indtil depressionen i slutningen af 1920erne.

      Den økonomiske nedgang varede dog ikke længe, og allerede i 1932 blev det igen gode tider, hvilket ikke mindst skyldtes en stigning i priserne på uld, der var et af landets store eksportprodukter. Samme år blev Sydney Harbour Bridge færdig. Den var en stor ingeniørmæssig bedrift og noget af det, der etablerede nye arbejdspladser i en presset tid. Broen er stadig i dag en af byens mest karakteristiske opførelser og står som centrum for byens nytårsshow, som bliver vist i billeder verden over.

      I 2. Verdenskrig deltog Australien igen på britisk side, men ved Japans ekspansion i Stillehavsregionen øgede landet også sit eget forsvar, blandt andet med en befæstelse af Sydneys havn. I 1942 kom det til kampe i byen, da japanske ubåde kom helt ind i havnen, men på trods af enkelte bombardementer slap Sydney relativt uskadt gennem perioden.

       

      Efterkrigstiden til i dag

      Efter krigens ophør startede en ny bølge af immigration til Sydney og til Australien. De mange nye indbyggere bragte vækst og fornyet velstand til landet. Sydney voksede endnu en gang kraftigt på kort tid, og primært de vestlige forstæder blev opført gennem de følgende årtier.

      Efter 2. Verdenskrig knyttede Australien tættere bånd til USA, hvilket landet indtil da hovedsageligt havde gjort med Storbritannien. Den australske deltagelse i USAs Vietnamkrig etablerede fra midten af 1960erne byen som rekreationssted for amerikanske soldater, og det satte sit naturlige præg på gadebilledet. I 1972 blev de australske tropper trukket hjem igen.

      Et af verdens mest kendte bygningsværker, Sydneys operahus, stod færdigt i 1973 efter den danske arkitekt Jørn Utzons tegninger. Bygningsværket har siden indvielsen været byens vartegn og står som et afverdens mest ikoniske bygningsværker.

      1980erne blev et årti med investeringer i mange nye skyskrabere. Det var i denne tid, byens nuværende skyline for alvor blev etableret, og på toppen blev Sydney Tower opført; det ses fortsat vidt omkring med dets placering centralt i forretningskvarteret.

      Væksten i byen fortsatte gennem store arrangementer; først i forbindelse med byens 200 års jubilæum i 1988 og senere i år 2000, hvor Sydney var vært ved de Olympiske Lege. Det understregede byens kapacitet, og de mange fine tilbud til turister blev vist verden over. Sydneys nærmest konstante vækst har indtil videre givet plads til de nu næsten fem millioner indbyggere, og hvert år flokkes turister til den australske storby, der er opstået fra ingenting siden blot 1788.

      Du er måske også interesseret i..