Tallinn rejseguide

Tidligere bosættelser

Gennem resultatet af arkæologiske udgravninger er det anslået, at den menneskelige aktivitet i området omkring Tallinn begyndte for omkring 5.000 år siden. Det skyldes fund af forskellige typer keramik, der går tilbage til tiden omkring år 3000 f.Kr.

Slaget ved Lyndanisse

Der menes at have været opført en borg i området ved det nuværende Tallinn Toompea omtrent år 1050. Den gav grobund for yderligere aktivitet og var således begyndelsen til den fremtidige estiske hovedstad.

Med 1200-tallet steg interessen for området fra både dansk og tysk side. Den kristne Tyske Orden gennemførte i denne tid nordlige korstog, og den danske kong Valdemar II søgte også ekspansion og sejlede med en flåde mod provinsen Revalia i den tidligere sommer i 1219.

Den danske korshær bestod af kongen og blandt andet biskop Anders Sunesen af Lund, biskop Theoderik af Estland og ledere af vasalstater som fx Rügen. Efter deres landgang etablerede de lejr og fortet Castrum Danorum ved Lyndanisse. Esterne kaldte stedet for Danskernes Borg/Taani-linn, hvilket senere blev til Tallinn.

Esterne forhandlede med danskerne, mens de samlede en angrebshær, der slog til fra fem forskellige retninger den 15. juni 1219. Den danske hær måtte flygte og biskop Theoderik blev dræbt, hvorved esterne troede, at de havde slået kong Valdemar II ihjel.

Den danske hær var presset af angriberne, men anført af Vitslav I af Rügen blev der gennemført et hurtigt modangreb, der gav kongens korshær den fornødne tid til at omgruppere.

Nu var det danskerne, der angreb, og ifølge legenden knælede biskop Anders Sunesen i bøn på en bakketop. Når han rakte armene mod himlen, rykkede danskerne frem, og med træthed måtte han sænke armene og derved stoppe fremrykningen.

Hjælpere kom til, og de holdt biskoppens arme. Under de afgørende og mest intense tegn kom endnu et tegn. Gud sendte et rødt flag med et hvidt kors ned fra himlen, og det gav fornyet håb, kampgejst og sejr over esterne, og kongen besluttede, at fanen skulle være danskernes flag, hvilket det har været lige siden; med navnet Dannebrog.

Danskerne opførte herefter en borg på Toompea, og biskop Andreas Sunesen blev den første danske regent i Tallinn. Kongen gav tilladelse til, at byen måtte anvende det kongelige våbenskjold, og derved bærer også dagens byvåben de tre blå løver på gylden baggrund.

Købstadsrettigheder og handelsby

I 1248 gav kong Erik IV Plovpenning Tallinn købstadsrettigheder med Lübeck som forbillede. Det bandt byen handelsmæssigt til de tyske Østersøbyer, og den voksende handel førte da også til, at Tallinn i 1285 blev medlem af områdets tyskdominerede Hanseforbundet.

Købstadsrettighederne betød også, at der blev oprettet et bystyre i den lille by, der lå strategisk godt for handel mellem de tyske hansestæder og Rusland, hvor den dominerende by i området var nærliggende Novgorod. Tallinn var således en by i vækst, og den lå tillige på et strategisk godt sted.

Tallinn var på trods af dansk styre en tyskdomineret by, hvor der hovedsageligt blev talt tysk, der også var det officielle sprog. Den estiske kultur trivedes, men det var i områderne uden for Tallinn.

Den tyske tid

I 1346 solgte den danske konge Tallinn og det nordlige Estland til den Tyske Orden, hvis guvernør flyttede ind på Toompea-højen som repræsentant for den livlandske del af ordenen. Bystyret fortsatte dog sit virke, medlemmerne her blev valgt blandt de mest velhavende, ofte købmænd.

Tallinns handels- og bymæssige udvikling blev fra denne tid tysk påvirket gennem flere århundreder. Byen blomstrede og havde hurtigt fået varehusrettigheder, der gjorde den til transitsted og. Det gav ny vækst og flere arbejdspladser; blandt andet grundet købmændenes forpligtelse til at tilbyde varer i enten Tallinn, Riga eller Pärnu for at kunne handle med Rusland.

En af Tallinns konkurrenter i området var Visby på Gotland. Da den blev ødelagt af danskerne i 1361, betød det en yderligere dominerende position for byen på den estiske nordkyst.

Indbyggertal var stigende. Det voksede fra omkring 1.000 i år 1300 til 6.000-7.000 senere i middelalderen, og de nye borgere kom hovedsageligt fra landbefolkningen, der flyttede til byen grundet de gode jobmuligheder hos købmænd og på værksteder.

Den gamle 1200-talsby havde mure, der kun gik rundt om et lille område ved byens rådhus, voksede. Med en ny bymur og mange institutionelle bygninger som fx rådhuset og lavhuse, blev byens areal forøget kraftigt, hvilket var i takt med den økonomiske og befolkningsmæssige udvikling.

Efter en større brand i 1433 startede endnu en større udbygning. 1400-tallet var da også højdepunktet for Tallinn som hansestad, hvor blandt andet det 159 meter høje spir på Sankt Olav Kirke blev opført. Herefter mistede byen gradvist sin store betydning; lige som Hanseforbundets magt blev stadigt mindre.

Sverige kommer til

I 1520erne kom reformationens tanker til Tallinn og Estland, der stadig var under Den Tyske Ordens styre. Ordenen var katolsk, og det var ikke holdbart med et katolsk styre i et protestantisk land.

Med Den Livlandske Krig i årene 1558-1583 kom Østersømagterne til at kæmpe om og i det estiske område. Tyske Gotthard von Kettler bad både Gustav Vasa og den efterfølgende kong Erik XIV om hjælp, men hans krav var for høje. Erik XIV lovede imidlertid Tallinn beskyttelse mod, at byen efter krigen ville blive svensk.

Von Kettler havde etableret en polsk garnison på borgen i Reval, som Tallinn hed i denne tid. Svenskerne tvang polakkerne til at kapitulere, og i 1561 blev Tallinn svensk; en status der varede i flere end 150 år.

Det svenske Estland blev stadfæstet med Freden i Stettin i 1570; en fred hvor Danmark kom tilbage til Estland med områderne Wiek og Ösel.

I begyndelsen var der fortsat kampe om området; fx måtte Tallinn og svenskerne forsvare sig mod belejringer fra russisk side i 1570-1571 og igen i 1577.

I perioden etablerede svenskerne Estland i landet Sverige som ny administrativ enhed med Tallinn som hovedstad. Således var der udpræget selvstyre, og handelsrettighederne fortsatte også som i den tyske tid. En forskel var naturligvis det formelle styre, hvor den svenske generalguvernør som kongens repræsentant var øverste myndighed.

Tallinns gamle bydel var kommet velbevaret gennem den Livlandske Krig, men pestepidemien i 1602-1603 og den store brand i 1684 på Toompea satte byens udvikling tilbage. 1600-tallet bød dog også så positive ting; der blev fx oprettet et gymnasium, og der blev trykt bøger på estisk.

Store Nordiske Krig og russisk Estland

De svenske konger havde held med reformer i Sverige. Et eksempel var ophævelsen af livegenskabet, som også blev forsøgt i det svenske Estland. Her var adelen dog stærk og modsatte sig reformviljen.

Den Store Nordiske Krig i 1700-1721 tog hårdt på Tallinn, der blev ramt af sult og sygdomsepidemier. I 1708-1710 faldt indbyggertallet fra 10.000 til 2.000.

I 1710 blev byen indtaget af Rusland med Peter I i spidsen. Den russiske hær vandt kampene, og med krigsafslutningen om Freden i Nysted blev Tallinn som en del af de tre svensk-baltiske provinser Svenska Estland, Svenska Livland og Svenska Ingermanland formelt gjort til en russisk besiddelse. Det nuværende Estland er senere dannet af Svenska Estland og den nordlige del af Svenska Livland.

Ruslands overtagelse af Tallinn medførte nye investeringer; fx lod Peter den Store Tallinns havn udbygge i årene 1714-1722, og et værft blev hurtigt etableret. Desuden blev bystyret og byens rettigheder endnu en gang opretholdt. Dette varede indtil 1800-tallet, hvor en større integration i det russiske rige begyndte. Tallinns magistrat blev nedlagt i 1889.

I 1800-tallet blev der bygget fabrikker i byen, og i 1870 blev den baltiske jernbane anlagt; den forbandt Tallinn med imperiets hovedstad Sankt Petersborg. Økonomien og kulturen blomstrede. Blandt andet blev flere teatre opført, og mod slutningen af århundredet stig indbyggertallet fra 44.000 til 160.000 i 1881-1917.

Sovjetunionen

Den estiske bevægelse for lokalt styre begyndte for alvor med valget af den første estiske borgmester i Tallinn i 1906. I begyndelsen af 1918, da den russiske revolution også havde rystet de politiske strukturer i Tallinn, proklamerede Estland sin uafhængighed 24. februar og blev efterfølgende invaderet af Tyskland. Efter 1. Verdenskrigs afslutning blev krigen i stedet en krig for estisk selvstændighed fra Sovjetunionen, og med fredstraktaten i Tartu den 2. februar 1920 blev den uafhængige republik Estland udråbt med Tallinn som hovedstad.

Manglen på adgang til det russiske marked fik negative konsekvenser for økonomien. Først i slutningen af 1930erne kom væksten tilbage, og få år senere brød 2. Verdenskrig ud. I 1940 annekterede Sovjetunionen den unge republik, som dermed blev til Den Estiske Sovjetrepublik. Da krigen bredte sig til Sovjetunionen i 1941, blev landet besat af Tyskland i årene 1941-1944. Under bombardementerne gik mange bygninger tabt; dog skete der kun relativt beskedne ødelæggelser i den gamle bydel.

Da tyskerne var på retræte i 1944, annekterede Sovjetunionen atter Estland, som de følgende årtier blev integreret i den store union. Endnu en gang var det var Tallinn som hovedstad.

Gennem den sovjetiske tid var de baltiske lande forholdsvis velstående, og det gjaldt også for Estland og Tallinn. Der skete fx et industrielt boom i byen i denne periode, som medførte en kraftig stigning i indbyggertallet til cirka 500.000.

Kulturelt blev Tallinn en del af verdensbegivenheden, som De Olympiske Lege i 1980 var. Legene blev holdt i Moskva, mens de olympiske sejlsportskonkurrencer foregik på vandet fra området Pirita ved Tallinn. Store anlæg og byggerier blev gennemført til lejligheden.

Tallinn i dag

I august 1991 blev et uafhængigt Estland endnu en gang udråbt, hvorved Tallinn igen blev hovedstad i sit eget land. Den status gav nye muligheder, og gennem de seneste årtier er der igen investeret store beløb i udviklingen af byen, som har fået utallige moderne bygninger i glas og stål.

Store arealer er blevet udviklet med nye forretningscentre, butikker, hoteller og andre bygninger, som giver en skarp og spændende kontrast til den gamle by, der står som den nærmest har gjort siden middelalderen.