Se på kortet
Tbilisi, Georgia
Læs om byen
Tbilisi er Georgiens hovedstad, og den er kendt for sin gamle bydel, der er hyggelig og præget af skæve gader, smalle stræder, gamle bygninger og så de meget elegante balkoner, som der bryder facaderne en del steder i området. Smukke kirker ligger her også som små perler langs floden Kura, der bugter sig gennem byen.
Langs Kura ligger parker og promenader, og herfra er der ikke langt til byens seværdigheder mod både øst og vest. Den mægtige treenighedskatedral troner sammen med præsidentpaladset på skråningerne mod øst, mens hovedgaden Rustaveli Avenue udgår fra byens frihedsplads mod vest. På dens sider ligger den ene pragtbygning efter den anden; blandt dem mange kendte statslige institutioner.
Tbilisi er også ensbetydende med en tur i de gamle bade, hvis kilder bestemte byens beliggenhed. Vil man se det hele lidt fra oven, er både fortet Nariqala og Mtatsminda-bjerget gode valg. Fra disse steder får man for alvor indtryk af, hvor natursmukt Tbilisi ligger mellem bjerge.
Bjerge og uforglemmeligt beliggende klostre er noget af det, venter, hvis man tager på ture fra Tbilisi, og i byen Gori kan man lære mere om Sovjetunionens leder Stalin, som blev født her.
Topseværdigheder
Metekhi Kirke
მეტეხის ტაძარი
Metekhis Tadzari
Metekhi er navnet på denne kirke og det kvarter, den ligger i. Kirken blev grundlagt af kong Vakhtang I Gorgasali, der på stedet også byggede et fort som residens. Deraf kommer navnet Metekhi, der betyder ’området omkring fortet’.
Den nuværende kirke blev opført under kong Demetrius II omkring år 1280. I midten af 1600-tallet lod kong Rostom et citadel bygge omkring kirken, hvor garnisonen var på omkring 3.000 soldater. I 1800-tallet blev også kirken benyttet som kaserne, mens 1600-talscitadellet blev revet ned 1819.
Gennem Georgiens sovjetiske tid fungerede kirken som teater indtil 1988, hvor bygningen igen fik sit oprindelige formål tilbage under landets kirkelige patriark.
Vest for kirken kan man se en rytterstatue af kong Vakhtang I Gorgasali, der regerede det georgiske Iberien i 400-tallet. Han er også blevet tilskrevet Tbilisis grundlæggelse. Monumentet blev lavet af Elguja Amashukeli og stillet op i 1961.
Det Gamle Tbilisi
ძველი თბილისი
Dzveli Tbilisi
Den gamle bydel i Tbilisi er præget af skæve gader, smalle stræder, gamle bygninger og de meget elegante balkoner, man ser en del steder i området. Periodemæssigt strækker bygningsværkerne sig fra 400-tallet til i dag, og bydelen er som en spændende og overskuelig labyrint at gå på opdagelse i. De mange træbalkoner blev hovedsageligt opført fra 1800-tallet.
Frihedspladsen
თავისუფლების მოედანი
Tavisuplebis Moedani
Frihedspladsen er Tbilisis centrale plads, og her starter pragtgaden Rustaveli Avenue. Der ligger forskellige bygninger omkring og nær pladsen, som vidner om dens betydning. Man kan blandt andet se byens rådhus og hovedsædet for Georgiens Nationalbank som eksempler på dette.
Gennem tiden har mange begivenheder fundet sted på Frihedspladsen. Det var fx her, folk samledes under den såkaldte rosenrevolution, der medførte et regeringsskifte i 2003. I 2005 blev 60-året for 2. Verdenskrigs afslutning markeret foran 100.000 mennesker, da USA's præsident George W. Bush og Georgiens Mikhail Saakashvili holdt taler her.
Frihedspladsen har haft en del navne siden dens anlæg, hvor den fik navnet Erivan Plads, der var opkaldt efter Ivan Paskevich, som var blevet greve af Erivan efter den russiske erobring af den nuværende armenske hovedstad Jerevan under hans ledelse. I sovjettiden hed pladsen først Beria Plads efter den georgiske sovjetleder Laurenti Beria og siden Lenin Plads. Som andre Leninpladser i Sovjetunionen stod der også her en statue af Lenin. Den blev fjernet i 1991.
I dag står et 40 meter højt, forgyldt monument af Sankt Jørgen centralt på pladsen, hvor Lenin stod før. Statuen på toppen af søjlen er en gave fra den georgiske kunstner Zurab Tsereteli.
Sioni Katedral
სიონის ტაძარი
Sionis Tadzari
Sioni Katedral er en kirke, der oprindeligt blev opført i perioden 575-639, og den er blandt de vigtigste i den georgiske, ortodokse kirke. Katedralen er opkaldt efter Sionbjerget ved Jerusalem, og den er gennem tiden blevet ødelagt og genopbygget en del gange. Den nuværende katedral stammer hovedsageligt fra 1100-1200-tallene med visse ændringer gennem 1600-1800-tallene.
Indtil 2004 var Sioni Katedral sæde for den georgiske kirkes patriark, der er den såkaldte katolicos-patriark. Denne status er nu overgået til Den Hellige Treenighedskatedral/თბილისის წმინდა სამების საკათედრო ტაძარი.
Indvendigt kan man se vægmalerier, der for en stor dels vedkommende blev udført i 1850erne af den russiske prins og kunstner Grigorij Gagarin. Katedralens ikonostas er fra samme tid og erstattede en af træ, som brændte under en persisk invasion i 1795. Her er også en række grave, hvor blandt andet en del patriarker er stedt til hvile. Uden for kirkebygningen kan man se et klokketårn fra 1812, som er et tidligt eksempel på russisk nyklassicisme i denne region.
Den 12. april 1802 skrev Sioni Katedral sig ind i historiebøgerne, da det var her, Georgiens indlemmelse i det russiske imperium blev offentliggjort. Den russiske general Karl von Knorring havde samlet den georgiske adel, som sværgede troskab ved den lejlighed.
Den Hellige Treenighedskatedral
წმინდა სამების საკათედრო ტაძარი
Tsminda Samebis Sakatedro Tadzari
Denne katedral er den primære kirke for de georgisk-ortodokse kristne, og den er sæde for kirkens patriark. Kirken blev opført i årene 1995-2004 som en af regionens største religiøse bygningsværker.
Idéen til byggeriet kom frem i 1989, og det var tanken, at 2000-året for Jesu fødsel samt 1500-året for etableringen af den georgiske kirke som en af fem autokefaliske kirker med eget patriarkat skulle fejres med færdiggørelsen.
Efter en arkitektkonkurrence vandt Archil Mindiashvili med sin imposante katedral, der står på Elia-bakken. Den 84 meter høje katedral blev opbygget efter traditionelt mønster, hvor den øverste del er et 7,5 meter højt forgyldt kors. Der er en del kapeller indvendigt, hvoraf nogle af dem ligger i den underjordiske del af katedralkomplekset. I hele anlægget omkring katedralen er der blandt andet et fritstående klokketårn og en bolig for den georgisk-ortodokse kirkes patriark.
Nariqala Fort
ნარიყალა
Nariqala
Nariqala er et fæstningsbyggeri, der går tilbage til Tbilisis moderne start i 300-tallet. Dets navn er persisk og henviser til, at fortet er uindtageligt. Det ligger da også hævet over byen på toppen af bjerget Sololaki.
Siden 1827 har fortet ligget som en ruin efter eksplosioner forårsaget af lynnedslag, og de bevarede dele stammer fra 700-1600-tallene, hvor de seneste udbygninger blev foretaget af tyrkere og persere. I 1827 var Tbilisi en del af det russiske imperium, og idet fortet derved havde mistet dets strategiske betydning, blev det ikke genopbygget.
Den øvre del af Nariqala Fort var et citadel, der virkede som sidste forsvarsbastion i tilfælde af angreb og tab af den nedre borg og dennes mure. Citadellet lå svært tilgængeligt med stejle klipper til tre sider.
