Se på kortet
Sheshi Skënderbej, Sheshi Skënderbej, Tirana, Albanien
Læs om byen
Tirana er Albaniens hovedstad , som gennem årtier i 1900-tallet var en af Europas mest lukkede og utilnærmelige byer for turister. I dag er det nærmest omvendt, når man tænker på mødet med den venlige befolkning i Albanien.
Tirana er en by, der er skabt gennem århundreders varierede byggeri fra flere forskellige herskere og lederes kultur og stil. Justinians Fort fra 1200-tallet dannede engang centrum i den by, der siden da er blevet påvirket af blandt andet Det Osmanniske Rige, Italien og den særlige albanske kommunisme.
I 1900-tallets mellemkrigstid var Albanien nærmest en italiensk stat, selv om det var en tid med landets egen konge. Italienske arkitektur og byplanlæggere påvirkede i stor stil Tiranas udvikling og lagde grunden til hovedstadens boulevarder og pladser.
I 1944 overvandt de albanske kommunister under ledelse af Enver Hoxha magten gennem en frihedskamp mod besættelsestropper fra først Italien og siden Tyskland. Det blev startskuddet til en historisk set enestående tid med årtiers relative isolation fra omverdenen. Der er mange spor at se i Tirana fra denne tid; det drejer sig fx om Moder Albanien og Enver Hoxhas pyramide.
I dag er Skanderbeg Plads centrum for en by, der siden 1990erne har været i rivende udvikling med nybyggerier og smukke anlæg mange steder i byen og i omegnen, hvor blandt andet bjergene er en oplevelse.
Topseværdigheder
Skanderbeg Plads
Sheshi Skënderbej
Sheshi Skënderbej er det centrale plads i Tirana og derved den væsentligste i hele landet. I Albaniens tid før kommunismen lå her andre bygninger end i dag. Det gjaldt fx Tiranas ortodokse katedral, gamle basar, rådhus og et centralt springvand.
Disse blev sprunget i luften under kommunismen for at give plads til den tids opførelser i en ny byplanlægning, og i dag kan man bl.a. se en rytterstatue af den albanske nationalhelt George Skanderbeg.
Det Nationale Historiske Museum
Muzeu Historik Kombëtar
Dette museum er blandt Albaniens vigtigste. Det åbnede i 1981 i Tiranas centrum. Museet rummer forskellige temaer og perioder i Albaniens kultur og historie.
Man kan fx opleve antikken, middelalderen, 2. Verdenskrig og den kommunistiske tid som perioder i den karakteristiske bygning, som Enver Faja designede. Den store mosaik over indgangen symboliserer det albanske folk.
Kristi Genopstandelse Katedral
Katedralja e Ringjalljes së Krishtit
Kristi Genopstandelse Katedral er den albansk-ortodokse kirkes katedral i Tirana og samtidig et af de mere karakteristiske nyere bygningsværker i byen.
Kirken blev opført som en stor kuppelbygning med et fritstående himmelstræbende klokketårn, og den ligger centralt i den albanske hovedstad. Byggeriet blev åbnet 24. juni 2012 efter otte års opførelsestid og indviet i 2014.
Blokken
Blloku
Blloku er et kvarter, der er kendt som bydel for velhavere og tidligere for det albanske kommunistpartis magthavere. Før kommunisternes opførelse af nye boliger til eliten lå der en række fabrikker her, men det skiftede hurtigt med blandt andet statslederen Enver Hoxhas residens.
Man kan fortsat se Enver Hoxhas hus midt i kvarteret, hvor det ligger på hjørnet af gaderne Rruga Ibrahim Rugova og Rruga Ismail Qemali. Blloku var afspærret for den almindelige befolkning i den kommunistiske æra, men dette har naturligvis ændret sig i dag.
Enver Hoxhas Hus
Ish Vila e Enverit
Enver Hoxhas Hus er den residens i det tidligere lukkede kvarter, Blloku, som statslederen Enver Hoxha boede i. Hoxha var albansk statsleder i årene 1944-1985. Som statsleder var han førstesekretær i arbejderpartiet i landet, og han stod også i spidsen for den nationale hær og landets militær.
Enver Hoxhas styre var kommunistisk og udviklede sig fra ikke mindst 1970erne i en anden retning end Lenins Sovjetunionen og Mao Kina. Således holdt Hoxha og Albanien fast i en antirevisionistisk udgave af den marxistiske-leninistiske kommunisme.
Tirana Mosaik
Mozaiku i Tiranës
Tirana Mosaik, der lokalt hedder Mozaiku i Tiranës, er et arkæologisk museum, der ligger på det sted, hvor man i 1972 fandt resterne af en kirke, der blev opført i 400-500-tallene.
Gennem arkæologiske udgravninger afdækkede man også rester af et romersk hus fra 200-tallet, og de bevarede mosaikker herfra udgør kernen af museet.I dag kan man således se og opleve de fint bevarede mosaikker, der byder på geometriske mønstre og gengivelser af fisk og fjerkræ.