Tirana rejseguide

Tiranas forhistorie

Regionen omkring Tirana regnes som et af de tidligst beboede områder i det nuværende Albanien, og derved strækker bosættelserne mange tusind år tilbage. Gennem arkæologiske fund er der fundet spor af illyriere, og i det centrale Tirana har man opdaget resterne af et romersk hus, der er blevet dateret til 200-tallet.

Fra de følgende århundreder er der også fundet spor og bygninger gennem tiden. Det drejer sig ikke mindst om noget af den borg, som kejser Justinian byggede i år 520. Borgen blev udgravet og restaureret i 1700-tallet af Ahmed Pasha Toptani. I området og omkring Justinians borg kom der med århundrederne flere huse og indbyggere til.

Den osmanniske tid

I 1400-tallet kom de tyrkiske osmanner til det albanske område, og i forbindelse med deres første registrering af land og ejendomme i 1431-1432 blev der registreret flere bebyggelser i og omkring det nuværende Tirana. Det drejede sig på den tid om 2.028 huse og cirka 7.300 indbyggere.

De spredte bebyggelse lå på handelsvejene i området, men det blev dog først formelt til en by i 1614, hvor Sulejman Bargjini grundlagde Tirana i form af en osmannisk by med moske, hammam og et markedsområde. Omkring de faciliteter voksede Tirana pænt gennem 1600-1700-tallene.

Oprøret mod tyrkerne

Det Osmanniske Riges tilbagetog fra Balkan var et resultat af både et svækket rige og fortsat større frihedstrang blandt de mange folkeslag på halvøen. Det gjaldt også for albanerne, som blandt synlige ændringer gennemførte, at der fra 1889 blev undervist på albansk i landets skoler.

Det albanske flag vajede første gang over Tirana i 1912, hvor Albanien opnåede sin uafhængighed. De efterfølgende års balkankrige destabiliserede området, og en overgang var byen midlertidigt erobret af den serbiske hær.

Monarki og ny hovedstad

På Lushnjëkongressen i 1920 blev Tirana valgt som foreløbig hovedstad i det uafhængige Albanien, og der blev igangsat store planer for byens udvikling. De første skitser var blevet tegnet i 1917, men en egentlig byplan kom det først til i 1923 fra østrigske arkitekters hånd.

Arkitekterne Florestano Di Fausto og Armando Brasini, der med succes arbejde i Benito Mussolinis Italien designede et nyt centrum for Tirana; det drejede sig blandt andet om opførelsen af ministerielle bygninger og byens boulevarder og pladser. Fra 31. december 1925 fik Tirana status af permanent hovedstad i landet.

Flere forskellige befolkningsgrupper søgte også mod Albanien i 1920erne, hvor det også kom til skiftende politiske regimer. I juni 1924 gennemførtes en politisk omvæltning i form af Fan Nolis magtovertagelse. Fan Noli havde grundlagt den albanske ortodokse kirke, og han stod i spidsen for landets probritiske parti. Hans liberale støtter vandt over den tidligere premierminister Zogu, som blev tvunget i eksil.

Zogu vendte dog tilbage, og han blev valgt som præsident i 1925. I 1928 blev monarkiet indført, og Zogu blev til kong Zog I. Monarkiet varede til 1939 med Zog som konge, og i denne tid fortsatte de store anlæg i Tirana med italienske arkitekters design af blandt andet kongepalads, nationalbank og andre større bygninger.

Det italienske Albanien

I 1939 kom albanske facister til magten gennem en form for union med Italien, der regerede gennem en lokal marionetregering. I i Tirana blev deres styre manifest; fx blev større gader og pladser opkaldt efter kendte facister.

Officielt var Albanien et kongerige, hvor italienske Vittorio Emanuele III var konge. På trods af nærmest at have været et italiensk protektorat siden 1926, blev Albanien invaderet af italienske tropper i april 1939. Den italienske besættelse varede til landets kapitulation i 1943, hvorefter Albanien var besat af tyske tropper.

I besættelsesårene blev det albanske kommunistparti etableret, og her blev Enver Hoxha den ledende skikkelse. Tirana var midtpunkt for kommunisternes aktiviteter, og de øgede løbende tilslutningen til aktiviteterne mod tyskerne.

Den 17. november 1944 blev Tirana befriet efter hårde kampe mellem kommunister og tyske tropper, og efterfølgende blev der etableret et kommunistisk styre i landet.

Det kommunistiske Tirana

Med kommunisterne ved magten blev Tirana bygget om og ændret gennem æraen, der varede fra 1944 til 1991. En del af de fornemme bygninger i centrum fra den italienske tid blev revet ned for at give plads til store opførelser i relation til den kommunistiske ideologi; blandt andet blev den katolske domkirke ødelagt til fordel for det sovjetisk inspirerede kulturpalads.

En statue af den sovjetiske leder Josef Stalin blev stillet op på en prominent plads i byen, og en central boulevard fik hans navn. Tirana blev trafikalt også ændret, idet privatbilisme blev forbudt. I stedet vandt cykler og busser frem, og det prægede hovedstadens gader.

Som en del af den senere indførte isolationspolitik blev Albanien industrialiseret, hvilket også gjaldt Tirana, hvor adskillige fabrikker blev opført for at sikre produktionen.

Der blev udbygget i centrum i Tirana, hvor et regeringskvarter med residenser for landets spidser blev opført. Kvarteret Blloku var et eksklusivt område, hvor befolkningen ikke havde adgang. Her lå også Enver Hoxhas bolig. Statslederen Enver Hoxha døde i 1985, og et synligt minde blev den pyramide, der blev bygget til hans minde.

Tirana i dag

I 1990erne var det kommunistiske styre faldet til fordel for en hurtig introduktion af markedsækonomi. Det skabte et nyt Albanien og et nyt Tirana, hvor der med tiden blev kraftigt udbygget. Denne gang var det ikke standardiserede boligblokke som i tidligere årtier, men derimod nye huse, kontorbygninger og andet, den nye økonomi gav plads til. Tiden var en med mange og hurtige ændringer, så en del illegalt byggeri blev det også til.

De seneste år er der gennemført mange projekter i Tirana for dels at forskønne byen og dels at komme illegale byggerier til livs. Derved er det en harmonisk og spændende bykerne, der venter besøgende.