Se på kortet
Mírové náměstí, Ústí nad Labem-město, Tjekkiet
Læs om byen
Ústí nad Labem er en i det nordlige Tjekkiet, som ligger ved Elbens bredder. Den kendes som kongelig by fra 1249, og senere samme århundreder inviterede kong Ottokar II tyske bosættere hertil for at udvikle byen. Gennem tiden blev Ústí nad Labem gentagne gange ødelagt af brande, krige og belejringer, og i 1830 boede der blev 1.400 mennesker her. Industrialisering, bosættelser og en funktion som trafikknudepunkt fik dog byen til at boome det følgende århundrede.
I dag er Ústí nad Labem præget af et moderne bybillede omkring den centrale plads, Mírové náměstí. Herfra kan man tage en spadseretur i byens gader, hvor man fx kan gå til Kostelní náměstí, hvor Mariæ Himmelfartskirke ligger. Kirken blev oprindeligt bygget i 1300-1400-tallet, men den blev ombygget i sengotik i 1880erne. Kirken er kendt for sit skæve tårn, der var et resultat af et bombardement under 2. Verdenskrig.
I centrum kan man også se den smukke barokkirke, Kostel svatého Vojtěcha, der blev opført 1715-1730 som dominikanerklosterkirke. I bykernens vestlige del ligger pladsen Lidické náměstí, hvor man kan se Ústí nad Labems moderne rådhus i den ene ende og byens smukke nybarokke teater, der blev opført i 1908-1909 efter wienerarkitekten Alexander Grafs elegante design.
Ved siden af teaterbygningen ligger Ústí nad Labems bymuseum, der er indrettet i en smuk tidligere skolebygning, der tidligere også fungerede som byrådets mødesal. På museet kan man se nogle fine kultur- og naturhistoriske samlinger fra byen og området, og i museet kan man se Kejsersalen, der blev indrettet til kejser Franz Joseph I’s besøg i byen i 1917. Vil man lidt ud af bycentrum er det oplagt at tage til borgruinen Hrad Střekov, der siden 1300-tallet har ligget på en klippetop langs Elben.