Se på kortet
Piazza delle Erbe, Piazza Erbe, Verona, Italien
Læs om byen
Verona var en af Romerrigets vigtige byer, og det sætter sit tydelige præg på byen, hvor man mange steder kan se særdeles velbevarede bygningsværker fra århundrederne omkring Kristi fødsel. Det var også her, Shakespeares Romeo & Julie foregik, og det og meget andet kan opleves i byens centrum.
Byens pladser ligger som perler på en snor, og den ene er nærmest smukkere end den næste. Piazza Bra, Piazza delle Erbe og Piazza dei Signori er sikre hit på en spadseretur gennem Verona, hvor Julies hus fra Romeo & Julie er en populær seværdighed. Det gælder i det hele taget om at kigge op og nyde de mange smukke palæer i byen.
Fra romertiden ligger Arena di Verona som et kolossalt aktiv for byen. Man kan stadig nyde forestillinger i de gamle rammer, og man kan gå videre over gamle broer til det romerske teater, hvor man dels ser det spændende bygningsværk og dels får en dejlig udsigt over Veronas centrum.
Der er også flere muligheder for ture i Veronas omegn, uanset om man vil ud i naturen eller til andre spændende kulturbyer. Gardasøen ligger tæt på Verona, og her kan man både bade, sejle og nyde det varierede landskab omkring den store sø. Brescia og Vicenza er byer tæt på, og de byder begge på fine seværdigheder.
Topseværdigheder
Verona Arena
Arena di Verona
Arena di Verona er det berømte og imponerende romerske amfiteater i Verona. Den store arena blev opført omkring år 30, og den lå uden for Veronas bymure på det tidspunkt. Arenaen havde en kapacitet på flere end 30.000 tilskuere, og den tiltrak med sine forestillinger besøgende fra Verona og mange andre byer i regionen.
Arenaen blev oprindeligt bygget med en ydre facade bestående af hvide og lyserøde kalksten fra Valpolicella. Denne ydre facadering blev dog stort set helt ødelagt af et jordskælv i 1117, så der kun står en lille del tilbage i arenaens nordlige facade. Den ydre facade blev ikke genopbygget, og efter jordskælvet anvendte man stenene til andre opførelser i byen.
Den tilbageværende struktur efter 1117 var derfor arenaens indre, og det er også et imponerende bygningsværk. Arenaens indre facader er bevaret hele vejen rundt, og det samme gælder tilskuerrækkene, der henligger som et moderne stadion omkring det centrale scene.
Man begyndte allerede at bruge Arena di Verona til operaforestillinger i renæssancen. Med tiden anvendte man stadig oftere de smukke rammer til forestillinger som fx i 1913, hvor Giuseppe Verdis Aida blev opført i anledning af hundredåret for Verdis fødsel. I dag kan man sammen med 15.000 andre tilskuere nyde operaopsætninger hver sommer under den lune italienske aftenhimmel.
Arenaen benyttes også til koncerter, og gennem de seneste årtier har blandt andre Bruce Springsteen, Simple Minds, Pink Floyd, Leonard Cohen, Zucchero og Paul McCartney spillet her. Der har også været holdt arrangementer i forbindelse med store sportsbegivenheder i Arena di Verona.
Markedspladsen
Piazza delle Erbe
Piazza delle Erbe er den ældste plads i Verona, og den ligger på netop det sted, hvor det historiske Forum Romanum lå. I den romerske tid var Forum Romanum centrum for byens politiske og økonomiske liv, og dengang var pladsen omkranset af romerske bygninger, der over tid ændrede sig til Piazza delle Erbe og bygninger fra middelalderen.
Der er et dejligt folkeliv på Piazza delle Erbe i dag, og der er flere ting at se her. På pladsen står springvandet Fontana di Madonna fra 300-tallet med senere middelalderlige tilføjelser. Lidt længere mod nord fra Fontana di Madonna kan man se Colonna di San Marco med Markusløven, der er Venedigs symbol. Mod syd står en søjle fra 1300-tallet, hvor der er relieffer i nicher.
Omkring pladsen kan man se en række kendte og seværdige bygninger. På den aflange plads' nordøstlige side kan man se Palazzo del Comune, der også kendes som Palazzo della Ragione, der blev bygget i slutningen af 1100-tallet med delvis ombygning i 1800-tallet. I palækomplekset kan man se det imponerende Torre dei Lamberti, der er 84 meter højt. Fra toppen af tårnet er der en betagende udsigt over centrum af Verona.
I den nordlige ende af pladsen ligger det barokke palæ Palazzo Maffei, der er prydet med forskellige statuer af de græske guder Jupiter, Hercules, Minerva, Venus, Merkur og Apollo. Mod sydøst ligger Domus Mercatorum, der også kaldes Casa dei Mercanti. Det nuværende hus blev opført i 1301 af Alberto della Scala som handelsbygning og sæde for Veronas købmandslav.
Stenbroen
Ponte della Pietra
Ponte della Pietra er en gammel romersk bro, der stod færdig omkring år 100 f.Kr., og som i dag udgør et af Veronas berømte gamle bygningsværker. Den blev oprindeligt kaldt for Pons Marmoreus eller Marmorbroen. Broen blev opført med fem buer, og den står stadig som en romersk bro, selv om den er blevet ødelagt under oversvømmelser flere gange.
Buen tættest på den højre bred af Adige og derved Veronas centrum blev fx ødelagt, og den blev genopbygget af Alberto della Scala i år 1298. Ved den lejlighed blev brotårnet på samme side, Torre di Ponte Pietra, også genopbygget. Fire af broens buer blev ødelagt den 24. april 1945, da tyske tropper på retræte sprængte broen. Den blev genopført 1957-1959 med anvendelse af de oprindelige sten.
Det Romerske Teater & Arkæologisk Museum
Teatro Romano & Museo Archeologico
Teatro Romano & Museo Archeologico er Veronas gamle romerske teater og det museum, der er indrettet ved udgravningen af teatret. Teatret ligger tæt på byens centrum på den venstre bred af floden Adige, og det ligger som en stor halvcirkel på skråningerne, der stiger op fra floden med scenen tættest på vandet.
Teatret blev bygget omkring år 20 f.Kr. som en storslået bygning med et stort scenekompleks, orkesterplads, tilskuerpladser og to rigt udsmykkede indgange. Bygningen var udsmykket med talrige statuer, og det var scene for dramatiske opsætninger. Teatret gik dog i forfald med Romerrigets nedgang, hvor det ikke længere blev vedligeholdt.
Århundrederne gik, og der blev bygget huse oven på det gamle romerske teater. I 1834 købte Andrea Monga, der kom fra Verona, husene, og han fik dem derefter revet ned. Monga finansierede også den efterfølgende udgravning og delvise genopbygning af det antikke teaterkompleks. På det tidspunkt var de øverste etager bevaret, men de nederste etager med facaden mod floden ikke kunne rekonstrueres.
I dag er Teatro Romano di Verona åben for besøgende og er en populær turistattraktion. Man kan se en stor del af det bevarede teater, og de store tilskuerrækker giver et godt indtryk af teatrets oprindelige størrelse. Rammerne bruges også til forestillinger i dag, så det er muligt at opleve anlæggets oprindelige funktion.
Der er en del ruiner, som strækker sig op ad bakken Colle San Pietro. De udgør en del af det tidligere teaterkompleks, og længere oppe ad skråningen kan man besøge det arkæologiske museum ved det romerske teater, der er indrettet i det tidligere kloster, Convento dei Gesuati. På museet udstilles mange og varierede fund fra teaterområdet, men her er også arkæologiske fund fra andre dele af Verona fra den romerske tid.
Verona Katedral
Duomo di Verona
Duomo di Verona er Veronas domkirke, og dens formelle navn er Cattedrale di Santa Maria Assunta. Den store kirke er sæde for den katolske ærkebiskop i Verona, og dens historie går tilbage til 1100-tallet, hvor et jordskælv i 1117 lagde to tidligere kirker på stedet i ruiner.
Domkirken blev opført i samtidens romanske arkitektur, og den blev indviet i 1187. Der er dog også elementer fra senere tiders om- og udbygninger. Facaden er opdelt i tre sektioner, og den er udstyret med en fronton og en toetagers fremspringende protiro udsmykket med en 1100-talsskulptur skabt af billedhuggeren Nicholaus.
Der er også anden udsmykning på facaden, hvor de gotiske vinduer vidner om den ombygning, der fandt sted i 1300-tallet. Man kan også se en barok tilføjelse i den øverste del af facaden, som stammer fra 1600-tallets renoveringer af katedralen. På sydsiden af kirken er der en anden portal, der blev udført i den såkaldte langobardiske stil.
Der er også et klokketårn ved Duomo di Verona. Det blev påbegyndt i 1500-tallet af Michele Sanmicheli, men blev ikke færdigbygget. Tårnet er enkelt udsmykket med søjler, kapitæler og basrelieffer. Det indeholder ni klokker i skalaen A, og klokkerne bliver ringet med anvendelse af den karakteristiske veronesiske klokkeringningskunst, hvor klokkerne nærmest svinger en hel omgang.
I kirkerummet dominerer de røde marmorsøjler, de brede arkader og de smukke indretninger omkring alteret og kirkens sidekapeller, der blev skabt mellem 1465 og 1504. Der er fine kunstværker i disse kapeller, hvor man blandt andet kan se en altertavle over Mariæ Himmelfart i Cartolari-Nichesola-kapellet. Altertavlen er et værk af Tizian. Hovedkapellet i apsis blev malet af Francesco Torbido i 1534 med scener fra Jomfru Marias liv.
Lidt forskudt bag selve katedralen ligger dåbskapellet San Giovanni in Fonte, der er bevaret i al væsentlighed som ved opførelsen i 1100-tallet. Kapellet viser de typiske træk ved Veronas arkitektur med fx murværk, der blev lavet af vekslende lag af tuf og mursten. Midterskibet er bredt, hvilket skaber et rumindtryk, der minder om tidlige kristne basilikaer. I midten af det treskibede kapel er en ottekantet romansk døbefont, der blev skåret ud af en enkelt marmorblok omkring år 1200. De otte sider er dekoreret med relieffer med bibelske scener.