Se på kortet
Patuxai, P.D.R, Vientiane, Laos
Læs om byen
Vientiane er hovedstaden i Laos, og det er en by med en lang og spændende historie, som man stadig får indtrykket af i dag ved et besøg i byen. Vientiane ligger langs Mekong-flodens nordlige bred på grænsen til Thailand i et område, der gennem tiden er blevet regeret af skiftende styrer og kulturer.
Det menes, at bosættelser voksede frem på dette sted i 800-tallet, og ifølge det laotiske nationalepos Phra Lak Phra Lam blev forløberen til Vientiane grundlagt, da en syvhovedet naga bad prins Thattaradtha om at flytte en allerede grundlagt by til det nuværende område langs Mekong.
Den tidligste reference til navnet Vientiane kendes fra 1159, hvor Văn Đan omtales i en konflikt mellem khmerer og vietnamesere. Vientiane var en vassel af Khmerriget, før Fa Ngum grundlagde kongeriget Lan Xang i 1354. Officielt blev Vientiane grundlagt som hovedstad i 1563. I 1779 erobrede thaier byen, der blev underlagt Siam, før det franske kolonistyre fra 1893 til det selvstændige Laos blev en realitet i 1953.
I dag en Laos en by med flere seværdigheder, der for manges vedkommende blev opført efter siamesernes store ødelæggelser af byen i 1827-1828. Man kan gå nogle dejlige ture langs Mekong og i det centrale Vientiane, hvor man blandt andet kan se flere templer, landets elegante præsidentpalads, triumfbuen Patuxai og nationalmuseet, der giver god viden om den laotiske historie og kultur.
Topseværdigheder
Sejrsbuen
Patuxai
ປະຕູໄຊ
Patuxai er en stor bue, der blev opført i det centrale Vientiane i årene 1957-1968. Buen blev bygget som monument for alle dem, der kæmpede for landets selvstændighed og derved for uafhængighed af Frankrig. Buen skal ses som en triumfbue, og arkitekturen er tydeligt traditionelt laotisk.
Det store monument blev bygget med amerikanske midler og af byggematerialer, der faktisk var beregnet til at bygge en ny lufthavn. Den kongelige laotiske regering byggede i stedet monumentet, som blev designet af den autodidakte laotiske billedhugger Tham Sayasthsena. Hans design blev udvalgt i en arkitektkonkurrence.
Patuxai er 49 meter høj og monumentalt i sin udtryksform. Triumfbuen ligger for enden af pragtgaden Lan Xang, hvor det oprindeligt blev bygget som monument for kampen mod Frankrig. Da Pathet Lao overtog magten i 1975 og udskiftede monarkiet med en kommunistisk retning, omdøbte de tyve senere buen til et monument for heltene fra magtovertagelsen i 1975.
Triumfbuen er udsmykket med blandt andet skulpturer fra indisk mytologi, der dekorerer betonbuen med dens fire indgange. Tallene fire og syv optræder i bygningens dimensioner med de fire søjler, der måler 4×4 meter, mens hele strukturen er 7×7 meter høj. Buen er seværdig, og man kan komme op i den, hvorfra der er en fin udsigt over den laotiske hovedstad.
Si Saket Tempel
Wat Si Saket
ວັດສີສະເກດ
Wat Si Saket er et buddhistisk tempel i Vientiane. Det blev opført i 1818 på ordre af kong Anouvong, der regerede 1805-1828, og bygget i en moderne stil for sin tid med buddhistisk arkitektur. Kun få år efter byggeriet blev templet anvendt som hovedkvarter og til overnatning af Siams hær, der angreb og plyndrede Vientiane i et oprør mod kongen, der var indsat i riget Lang Xang af Thailands kong Rama I.
Man regner Wat Si Saket som det ældste bevarede tempel i den laotiske hovedstad, og det er et seværdigt anlæg, der blev sparet under kampene i 1827-1828, hvor store dele af Vientiane ellers blev ødelagt. Det menes, at Wat Si Saket blev bevaret, fordi tempelstilen slægtede thailandske templer på og derved ikke stod i laotisk arkitektur.
I 1930erne restaurerede den franske koloniadministration Wat Si Saket, og det står fortsat smukt i dag. Den centrale tempelbygning med sit flerdelte tag er omgivet af en terrasse og et gårdmiljø, der er rammet ind af klostervæggen med flere end 2.000 Buddha-figurer af keramik og sølv. Det er et smukt syn, og man kan også nyde den fredfyldte atmosfære, der hersker her, eller se templets museum med mere viden om stedet.
Pha That Luang
ທາດຫຼວງ
Pha That Luang er en stor forgyldt stupa, der står i centrum af Vientiane. Ifølge legenden blev det første anlæg af stupaen gennemført i 200-tallet, hvor der siges, at den indiske kejser Açoka bragte et af Buddhas brystben hertil, hvorfor man byggede en stupa. Denne gamle fortælling kan dog ikke bekræftes arkæologisk, men senere tiders byggerier kendes bedre.
Der er således fundet rester af senere værker på stedet, hvor der fx blev opført en khmertempel i 1200-tallet. Den dokumenterede historie begyndte dog først, da kong Sai Setthathirath flyttede sin residens fra Luang Prabang til Vientiane. Her initierede han byggeriet af en stupa på resterne af det gamle khmertempel, og kongen indviede stupaen i 1566.
Det betragtes generelt som det vigtigste nationale monument i Laos såvel som et nationalt symbol. Under den siamesiske erobring i 1827-1828 fik Pha That Luang betydelige skader, og de blev forværret af lynnedslag i 1896. Det franske kolonistyre restaurerede stupaen i år 1900, men valgte at genopbygge den i 1930erne, så den blev tro mod den oprindelige opførelse.
Den store stupa er 45 meter i højden, og toppen repræsenterer en stiliseret bananblomst. Neden for stupaen er der tre terrasser, der bliver mindre mod toppen, og her kan man se stiliserede lotusblade. Man kan se mange miniaturestupaer på den øverste terrasse, og rundt om monumentet kan man se flere statuer, der står i både khmerstil og laotisk stil.
