Site logo
Se på kortet
Introduktion

Vietnam ligger langs hele østkysten af den indokinesiske halvø. Landet har dermed en lang, smuk og meget varieret kystlinje, der er en af Vietnams store seværdigheder. Landet byder også på spændende byer, interessant historie og smukke landskaber fra strande til bjerge.

Hanoi er hovedstaden, og her kan man opleve Ho Chi Minhs mausoleum. Han var den revolutionære socialist, der lagde grundstenen til dagens Vietnam. Skt. Josef Katedral, en-søjle-pagoden, citadellet og smukke parker og søer er andre oplevelser, der venter.

En rejse rundt i Vietnam er et besøg i vietnamesisk kultur. På land i i byer ser man idylliske pagoder og atmosfærerige landsbyer. Man kan også tage til Ho Chi Minh City i syd, der både har skyskrabere og gamle bygninger fra dengang, byen var kendt som Saigon.

Den vietnamesiske natur er kendt for stor frodighed og en smuk variation. For mange vil en sejltur i Halongbugtens enestående landskaber være et højdepunkt, men man kan også glæde sig til Parfumefloden, betagende bjerglandskaber og kridhvide strande med uendelig nuancer af blåt vand.

Helligdage & fridage
  • 1. januar: Tết dương lịch (nytårsdag)
  • Dato varierer januar-februar: Tết Nguyên Ðán (vietnamesisk nytår)
  • Dato varierer april: Giỗ tổ Hùng Vương (mindedag for kejser Hùng Vương)
  • 30. april: Ngày giải phóng (befrielses- og genforeningsdag)
  • 1. maj: Ngày Quốc tế Lao động (1. maj-festligheder)
  • 2. september: Quốc khánh (nationaldag for landets grundlæggelse)
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Geografi
  • Areal: 331.212 km²
  • Højeste punkt: Fansipan/Phan Xi Păng, 3.147 m
  • Længste flod: Mekong/Sông Mê Kông, 4.350 km
  • Største sø: Hồ Ba Bể, 6,5 km²
  • Største ø: Phú Quốc, 574 km²
  • Grænser: Nord: Kina. Syd: Det Sydkinesiske Hav. Øst: Det Sydkinesiske Hav, Tonkinbugten. Vest: Laos, Cambodja.
Kendte personer
  • Quang Trung: Kejser, 1753-1792
  • Hồ Chí Minh: Revolutionær og præsident, 1890-1969
  • Ton Duc Thang: Præsident, 1888-1980
  • Thich Quang Duc: Munk, 1897-1963
  • Vo Nguyen Giap: General, 1911-2013
  • Bảo Đại: Kejser, 1913-1997
  • Pham Tuan: Kosmonaut, 1947-
Praktisk info
  • Officielt navn: Den Socialistiske Republik Vietnam/Cộng hòa Xã hội Chủ nghĩa Việt Nam
  • Hovedstad: Hanoi/Hà Nội
  • Nationalsang: Tiến Quân Ca
  • Sprog: Vietnamesisk
  • Indbyggertal: 94.569.072 (2016)
  • Primær religion: Buddhisme, kristendom
  • Valuta: đồng (VND)
  • Kører i: Højre side
  • Domæne: .vn
  • Telefonkode: +84
  • Tidszone: VST (UTC+7)
  • Strøm og stik: 220 V/50 Hz, stiktype A, C, G