Volgograd Rejseguide

Volgograd er en af de store russiske byer langs floden Volga. Dens historie startede i 1589 med anlægget af et fort på det sted, hvor Tsaritsa-floden mundede ud i Volga. Omkring fortet udviklede der sig hurtigt et handelssted, der blev kaldt Tsaritsyn, som også var fortets navn. I starten af 1600-tallet var fortets garnison på om til 400 mand, og i denne tid blev den første stenkirke opført som en af flere bygninger. Årene gik, og godt hundrede år senere havde Tsaritsyn 408 indbyggere, da der var folketælling i 1720. Der gik til sidste del af 1800-tallet, før byens vækst boomede. Det skete, da Tsaritsyn blev kommercielt centrum i regionen som en vigtig flodhavn. I begyndelsen af 1800-tallet boede der under 2.000 mennesker i byen, og i år 1900 var det tal steget til 84.000.

I 1862 var der åbnet jernbaner til Tsaritsyn, der bl.a. også fik teatre, biografer og sporvogne i årtierne omkring år 1900. Befolkningstallet steg løbende til trods for flere koleraepidemier mellem 1907 og 1910. De følgende årtier blev præget af først Slaget om Tsaritsyn, hvor den røde hær kæmpede mod den hvide hær i årene 1918-1920, og dernæst tiden som storby i Sovjetunionen. I 1925 blev Tsaritsyn omdøbt Stalingrad som markering af Stalins betydning for den røde hærs sejr mod de hvide. Tragedien ramte Stalingrad under 2. Verdenskrig, hvor byen blev centrum for nogle af krigens mest blodige kampe. Slaget om Stalingrad varede fra august 1942 til februar 1943, hvor byen blev befriet fra den tyske besættelse. Kampene krævede langt flere end en million ofre, og Stalingrad lå i ruiner efter krigen. I 1945 blev Stalingrad sovjetisk helteby for sit forsvar mod Tyskland, og et kolossalt genopbygningsarbejde gik i gang. I 1961 skiftede Stalingrad navn til det nuværende Volgograd.

I dag kan man gå nogle gode ture i Volgograd og se nogle af byens kendte seværdigheder. Prospekt Lenina/Проспект Ленина er navnet på den centrale gade, der ligger parallelt med Volga gennem hele centrum. Man kan starte en spadseretur på det store anlæg, der omkring pladsen Ploshad Pavshikh Bortsov/Площадь Павших Борцов binder byen og floden sammen.Midt på pladsen er der et stort grønt anlæg med en obelisk og en evig flamme til minde om de mange faldne soldater, der ligger begravet i området. Monumentet mindes både forsvarerne af det røde Tsaritsyn under den russiske borgerkrig og soldaterne, der faldt under 2. Verdenskrigs tyske invasion af Sovjetunionen i kampene om Stalingrad.

Foran obelisken kan man også se 0-kilometerstenen for afstande i Volgograd-regionen. På den modsatte side af Prospekt Lenina står katedralen Sobor Aleksandra Nevskogo/Собор Александра Невского, der er opkaldt efter den russiske nationalhelt Aleksander Nevskij. Kirken er en rekonstruktion af den tidligere katedral, der blev opført 1901-1916, og som blev nedrevet i 1932. Den historiske katedral lå ikke på dette sted, hvor Dom Sovetov var planlagt i 1930ernes Sovjetunionen. Katedralen blev genopført på det nuværende sted fra 2016 til 2021 med en omgivende park og en rig udsmykning.

Går man i stedet i retningen af floden Volga fra obelisken, går man ad en bred allé, der på en strækning kaldes for Heltenes Allé/Аллея героев. Alléen er indrammet af beboelsesbygning i stalinistisk stil, og langs Heltenes Allé står en række steler for Sovjetunionens Helte, hvor navnene på 127 helte fra Stalingrad er indskrevet. Mindesmærket blev åbnet i 1985 i 40-året for Sovjetunionens sejr over Tyskland. Fra alléen kommer man til et smukt springvand og en plads med panoramaudsigt over Volga. Fra samme sted starter en monumental trappe, der fører til flodbredden. Her kan man gå en tur, og mod syd kan man se en koncertsal langs floden, og i dette område kan man også besøge det historiske museum Rossija - Maja Istorija/ Россия - Моя история.

Går man i stedet mod nord fra den centrale plads og trapperne til Volga, kan man besøge flere andre museum som fx kunstmuseet Volgogradskij muzej izobrazitelnykh iskusstv/Волгоградский музей изобразительных искусств. En stykke videre ankommer man til Ploshad Lenina/Площадь Ленина, der med en statue af Vladimir Lenin hylder den sovjetiske statsleder. Herfra kan man fortsætte i retning af Volga, hvor man kommer til nogle af minderne fra kampene i Stalingrad under 2. Verdenskrig.

I et ensemble ligger Pavlovs Hus/дом Павлова, Gerhardts Mølle/Мельница Гергардта og Panoramamuseet Slaget ved Stalingrad/Музей-панорама Сталинградская битва. Pavlovs Hus var en boligblok, der blev udbygget til en befæstet position, hvor Den Røde Hær forsvarede sig fra 27. september til 25. november 1942. Huset blev opkaldt efter Jakov Pavlov, der var kommandant for enheden, der modstod den tyske belejring fra huset. Pavlovs Hus blev genopbygget efter slaget og bruges i dag som lejlighedsbygning. Man tilbyggede et mindesmærke bygget af mursten samlet på østsiden af huset ud mod Volga efter afslutningen af kampene. Jakov Pavlov blev tildelt titlen Helt i Sovjetunionen for sin heroiske indsats.

Gerhardts Mølle er en bygning, der står som en ruin efter Slaget ved Stalingrad, og derved er huset et monument for det sovjetiske forsvar af byen. Bygningen, der ikke har karakter af en mølle, dannede frontlinje under 2. Verdenskrigs kampe i byen, og Den Røde Hær modstod presset fra tyske tropper anført af Friedrich Paulus, der aldrig indtog møllen eller kom forbi den. Ved møllen kan man besøge Panoramamuseet Slaget ved Stalingrad, der startede som et museum for forsvaret af Tsaritsyn. Museet udstiller en del krigsmateriel udendørs, og museets nok mest kendte del er det store panorama fra 1982, som viser de tyske nazistiske troppers nederlag ved Stalingrad.

Volgograds vartegn og mest kendte monument ligger i den nordlige udkant af byens centrum. Det drejer sig om det kolossale monument på bakken, der hedder Mamajev Kurgan/Мамаев курган. Området er udlagt som mindekompleks for Slaget ved Stalingrad, der var et af de blodigste i historien. Den Røde Hær kæmpede hårdt om selve Mamajev Kurgan, der gav tyskerne adgang til at bombe Stalingrad i de perioder, der havde erobret det befæstede område. Efter krigen blev mindekomplekset etableret, og marskal Vasilij Tjujkov ligger begravet her sammen med over 34.000 soldater. Fra området langs Volga går man til monumentets centrale monument ad en allé af popler. Alléen ender ved en trappe, der fører til statuen Står til Døden/Стоявших насмерть. 

Fra statuen går man op ad flere trapper til Heltepladsen/Площадь героев. Langs trappens sider er der bygget ruiner som symbol på ødelæggelsen af Stalingrad. Heltepladsen mindes med et bassin, en inskription og statuer af de mange, der hjalp Den Røde Hær til sejren over Tyskland. Herefter kommer man til den cirkulære Hal for Militær Hæder/Зал Воинской славы, hvor den evige flamme brænder, og omkring den er 7.200 navne på faldne soldater skrevet. Derefter kan man gå til toppen af Mamajev Kurgan, hvor den kolossale statue Moderlandet Kalder!/Родина-мать зовёт! står. Statuen er 85 meter i højden fra jorden til toppen af det 27 meter lange sværd. Monumentet og mindekomplekset blev anlagt 1959-1967, og Moderlandet Kalder! kan ses fra store dele af byen.