Se på kortet
Vologodskiy Kreml', Ulitsa Sergeya Orlova, Vologda, Rusland
Læs om byen
Vologda er en russisk storby ved floden af samme navn i området nord for Moskva. Byen historie går tilbage til dens officielle grundlæggelse i 1147, der var i en tid, hvor kristendommen kom til regionen. Fra 1200-tallet en aktiv missionsvirksomhed i Vologda for at kristne den ikke-slaviske befolkning. I midten af 1400-tallet flygtede fyrst Vasilij II til Vologda, hvorfra han opbyggede sin hær og generobrede Moskva. Under den senere Ivan IV var der planer om at Vologda til hovedstad, og det bragte vækst og udbygning til byen, selv om byen ikke blev russisk hovedstad. Vologda lå dog strategisk godt på vejen mellem Moskva og havnebyen Arkhangelsk.
Under de såkaldt urolige tider i Rusland i begyndelsen af 1600-tallet blev Vologda erobret og ødelagt af invaderende polakker, og mange af byens indbyggere mistede livet. Gennem århundredet blev Vologda dog genrejst, og ny vækst gjorde, at byen var Ruslands tredjestørste efter Moskva og Jaroslavl. Denne blomstrende periode sluttede med Peter den Stores grundlæggelse af Sankt Petersborg i 1703. Den nye by reducerede Arkhangelsks vigtighed, og det smittede af på trafikken gennem Vologda.
Katarina den Store indledte en ny opgangstid, da hun etablerede en region med Vologda som hovedstad, og det blev til et guvernement med en generalguvernør. Byens centrum blev omlagt med en ny byplan fra 1781, og senere forbedrede skibstrafik byens velstand og strategiske betydning. Jernbanen åbnede fra Moskva og Jaroslavl i 1872, fra Arkhangelsk i 1898 og fra Sankt Petersborg og Vyatka i 1905, hvilket gjorde Vologda yderligere tilgængelig. Det var også en tid med industrialisering, og Vologda blev blandt andet kendt for sin smørproduktion. I 1900-tallet kom Vologda i frontlinjen under 2. Verdenskrig, da finske soldater kom ind i regionen. Siden den tid er byens befolkning vokset fra ca. 100.000 til godt 300.000.
I dag kan man nyde nogle dejlige spadsereture og flere seværdigheder i Vologda med byens gamle Kreml som centrum og væsentligste seværdighed. Kreml ligger langs Vologda-floden, og byggeriet blev sat i gang i 1566 under Ivan IV i tiden, hvor han byggede Vologda som en alternativ hovedstad til Moskva. Der var oprindeligt voldgrave, jordvolde og mure omkring et større område, og i dette anlæg lå det centrale kompleks med Ivan IV’s tiltænkte residens og vigtige kirkelige bygninger. I dag kan man se Skt. Sofia Katedral, der blev opført som Vologdas hovedkirke i 1568-1570 med smukke fresker, og ved siden af den ligger biskoppens residens, der blev bygget fra 1560erne, men som i dag stammer fra primært 1600-1700-tallene.
I området omkring pladsen Kremlevskaja Ploshad kan man også se Aleksander Nevskij Kirke fra 1700-tallet og besøge Vologdas museum for kniplinger. Man kan også gå en tur i parken bag Kreml og til floden Vologda, hvor der langs bredderne hersker en landlig idyl. Fra bredden kan man på den modsatte side af floden se den smukke Johannes Chrysostomos Kirke, der menes at være bygget i 1664. Man kan også gå mod syd fra Kremlevskaja Ploshad og derved stadig i det område, der engang udgjorde Vologda Kreml. Her kan man besøge byens marked, Gorodskoj Rynok, og længere mod syd ligger Det Regionale Børne- og Ungdomsteater. Over for teatret kan man se et monument for Pavel Beljajev, der var kosmonaut på den sovjetiske Voskhod 2-mission, hvor verdens første rumvandring blev gennemført.
Langs hovedgaden ulitsa Mira kan man se Vologdas statue at statslederen Lenin, som blev indviet i 1958. Fra statuen kan man gå mod øst til den store Revolutionsplads, der er byens moderne centrum. På pladsen kan man se en evig flamme og en hvid stenobelisk, der blev rejst i 1977 som monument for den russiske revolutions helte. Historisk har der ligget flere kirker på pladsen, der tidligere hed Frelserpladsen. I dag står der et kors som symbol på et af de steder, hvor der har ligget en kirke. I forlængelse af Revolutionspladsen er der en park, hvor man kan se en anden statue af Lenin. Her kan man også se Johannes Døberen Kirke, der blev opført fra 1710, og for enden af parken ligger Vologda Dramateater, der blev bygget i moderne arkitektur i årene 1970-1974.
Topseværdigheder
Vologda Kreml
Вологодский кремль
Кремлевская площадь
Sankt Sofia Katedral
Софийский собор
Кремлевская площадь
Biskoppens Residens
Архиерейский двор
Кремлевская площадь
Aleksander Nevskij Kirke
Церковь Александра Невского
Кремлевская площадь
Kniplingemuseet
Музей Кружева
Кремлевская площадь, 12
Johannes Chrysostomos Kirke
Церковь Иоанна Златоуста
ул. Hабережная 6 Армии, 105
Vologda Marked
Вологодский Городской Рынок
ул. Батюшкова, 3А
Det Regionale Børne- og Ungdomsteater
Вологодский театр для детей и молодёжи
ул. Октябрьская, 2
Leninmonumentet
Памятник Ленину
ул. Мира, 10
Revolutionspladsen
площадь Революции
Ulitsa Lermontova
Johannes Døberen Kirke
Церковь Иоанна Предтечи
ул. Предтеченская, 31
Vologda Dramateater
Вологодский драматический театр
Советский пр., 1