Se på kortet
Christuskirche, Robert Mugabe Avenue, Windhoek, Namibia
Læs om byen
Windhoek er Namibias hovedstad, og den ligger i godt 1.600 meters højde over havet midt i et land præget af smuk og forskelligartet natur og kultur. Windhoek ligger centralt placeret i landet, der hører til blandt verdens tyndest befolkede, hvilket man hurtigt erfarer, hvis man tager på ture i Namibias natur.
Windhoek er en moderne by, hvor velholdte bygninger fra ikke mindst den tyske kolonitid ligger blandt de mange nyere opførelser fra tiden under Sydafrika og som selvstændigt land fra 1990. Det giver samlet en spændende historisk cocktail af arkitektur og bygninger, som samlet danner en meget rar og elegant helhedsoplevelse.
En tur ad hovedgaden Independence Avenue er en naturlig ting at foretage sig, idet en del af byens kendte bygninger ligger langs den, og herfra udgår også andre veje som hovedstrøget og gågaden Post Street Mall. Independence Mall er også stedet, hvor man får indtryk af Windhoek som en hovedstad med høje bygninger og travlhed i gaderne; og samtidig ligger der dejlige parker og lav kolonibebyggelse langs den.
Fra den tyske kolonitid er der mange smukke bygninger som fx borgen Alte Feste, der står som nationalmuseum, gymnastiksalen Turnhalle, jernbanestationen og den måske mest berømte og smukke; Christuskirche, der ligger umiddelbart foran parlamentet Tintenpalast.
Topseværdigheder
Kristuskirken
Christuskirche
Christuskirche er en kirke, der blev bygget som lutheransk kirke som monument over freden, der var opnået i begyndelsen af 1900-tallet efter opgør med stammefolk i området. Grundstenen blev lagt den 11. august 1907, og kirken blev indviet i 1910. Gottlieb Redecker var arkitekt på projektet, og hans design var en basilika med inspiration fra nygotisk stil og art nouveau.
Den tyske kejser Wilhelm II donerede mosaikvinduer til kirken, og alterbibelen var en gave fra kejserindens hustru. Andre dele af kirkens udsmykning blev finansieret af forskellige tyske privatpersoner og firmaer. Byggestenene til kirken var sandsten fra området omkring Windhoek.
I Christuskirches interiør kan man se en bronzeplade med alle navnene på de tyske soldater og bosættere, der faldt under kolonikrigene i Namibia. Man kan også lægge mærke til kirketårnet, der er 42 meter højt. Tårnets messingklokker blev støbt i Apolda, og det var samme sted, som klokkerne til den lutheranske kirke i byen Swakopmund blev støbt.
Parlamentparken
Parliament Gardens
Parliament Gardens er et velbesøgt grønt område udenfor det namibiske parlament i bygningen Tintenpalast. Stedet blev anlagt som Tintenpalast-Garten i begyndelsen af 1930erne, og her var den engang en række oliventræer.
Parken fungerer som en dejlig oase midt i byen, og i dens østlige ende mod selve parlamentsbygningen kan man se tre statuer af kendte namibiere; heriblandt en af Hosea Kutako. Kutako var i en periode leder af området Hereroland, og han regnes som en af dem, der stod bag uafhængighedskampen, der gav Namibia sin endelige selvstændighed i 1990.
Blækpaladset
Tintenpalast
Tintenpalast er en bygning, der er sæde for begge kamre i Namibias lovgivende forsamlinger. Det drejer sig om Nationalrådet/National Council og Nationalforsamlingen/National Assembly, der har haft til huse her siden landets uafhængighed. Det var også her, landets forfatning blev nedfældet.
Under guvernør von Schuckmann blev der nedsat en kommission i 1909. Den skulle finde en egnet plads for opførelsen af koloniens regeringsbygning. Den nuværende placering blev valgt med en del opposition, idet mange mente, at stedet lå for langt fra Kaiserstraße (Independence Avenue), hvor det meste af byens liv udspillede sig.
Selve byggeriet stammer således fra den tyske kolonitid, hvor firmaet Sander & Kock opførte det gennem 1912-1913 efter arkitekten Gottlieb Redeckers design. Huset skulle være administrationsbygning for den lokale regering, og det var et fornemt eksempel på tysk koloniarkitektur. Den oprindelige bygning er dog både blevet udvidet og tilbygget gennem årene siden åbningen. Det skete ikke mindst i 1960erne og 1990erne, hvor nybygningen til National Council, der tidligere havde sæde i Turnhalle, blev opført.
Foran Tintenpalast mod Parliament Gardens kan man se tre statuer af personligheder, der har spillet betydende roller i Namibias historie. Det drejer sig om Hosea Kutako, Hendrik Samuel Witbooi og Theophilus Hamuntubangela.
Det pudsige navn Blækpaladset/Tintenpalast kommer af, at administrationens talrige skrivere brugte store mængder blæk til alle deres skriverier. Det blev i folkemunde til Tintenpalast.
Uafhængighedsmindemuseet
Independence Memorial Museum
Independence Memorial Museum er en af Windhoeks mest markante moderne bygninger. Opførelsen huser det namibiske nationalmuseum for landets uafhængighedskamp, der endte med selvstændighed den 21. marts 1990.
Foran den gyldne bygning står der en statue af landets grundlægger Sam Nujoma, der blev produceret af det nordkoreanske selskab Mansudae Overseas Projects, der også opførte selve museumsbygningen.
Bygningsdesignet er trekantet, hvor der svæver fem etager et stykke over jordhøjde. I museet kan man stifte bekendtskab med Namibias vej til selvstændigheden gennem interessante skildringer og udstillinger.
Den Gamle Fæstning
Alte Feste
Alte Feste er en fæstninger, der blev bygget på Curt von François' initiativ af Gustav Tunschel. Byggeriet startede den 18. oktober 1890, og materialerne var flade sten fra området omkring Windhoek. Man opførte dog også egne ovne, så mursten kunne produceres til byggeriet, der stod færdigt i 1893.
En udbygning fandt dog sted efter få år, hvor arkitekten Gottlieb Redecker udvidede anlægget til det nuværende udseende i 1901. Bygningen har form som et rektangel med et tårn i hvert hjørne, og murene omkring gården er op til 4,5 meter høje.
Alte Feste blev opført for at beskytte kolonimagten Tysklands interesser, og fæstningen skulle ved sin tilstedeværelse afholde hererolederen Samuel Maharero fra at gøre oprør. Stedet fungerede som tysk militært hovedkvarter indtil 1915, hvorefter det var sæde for sydafrikanske tropper indtil 1935.
Herefter blev det indrettet som kollegium for byens gymnasium. Stedet fik status af nationalt monument i 1957, og i dag fungerer Alte Feste som statsmuseum, hvor man kan se nærmere på både bygningen og på Namibias vej mod uafhængighed. Det er også se, man i dag kan se den kendte rytterstatue Reiterdenkmal.
Rytterstatuen
Reiterdenkmal
Reiterdenkmal er en rytterstatue, der blev designet af Adolf Kurle og indviet den 27. januar 1912. Det var på den tyske kejser Wilhelm II's fødselsdag. Statuen blev stillet op et monument for de faldne på tysk side under Herero- og Namaquakrigen, der var et stammeoprør i årene 1904-1907.
Reiterdenkmal blev privat finansieret, og den 4,5 meter høje statue af bronze blev støbt i Berlin og sejlet til Tysk Sydvestafrika i 1911.
Da Tyskland mistede sine kolonier efter 1. Verdenskrig, blev Reiterdenkmal et af de væsentligste steder for landets tyske befolkning, når der skulle holdes forskellige mindearrangementer. I 1969 blev statuen erklæret for nationalt monument.
Oprindeligt stod Reiterdenkmal overfor Christuskirche i det helt centrale Windhoek, men den blev flyttet i 2010 og genopstillet lidt mod syd foran Alte Feste. I slutningen af 2013 blev den flyttet ind i Alte Feste for opbevaring. Det skete i forbindelse med mange års uenighed om statuens symbolværdi i Namibia.
Windhoek Hovedbanegård
Windhoek Central Railway Station
Windhoek Central Railway Station er Windhoeks og dermed Namibias knudepunkt for jernbanetrafikken, der i dag leder fra hovedstaden mod øst, vest og syd.
Den første jernbane kom til Windhoek i 1902, hvor strækningen mellem Windhoek og Swakopmund ved Atlanterhavskysten blev indviet. I 1914 blev denne linje forlænget til Walvis Bay. Linjen til Lüderitz mod syd blev åbnet i 1906, og i 1930 åbnede jernbanen til Gobabis mod øst. Man kan også køre mod nord, men dette sker via togskift i Kranzberg på ruten mod Swakopmund. Et populært tog for besøgende er Desert Express, der netop kører gennem ørkenen.
Banegårdsbygningen står i fornem tysk kolonistil. Den midterste og sydlige fløj af den blev opført 1912-1913 som afløser for den første bygning på stedet, som var præfabrikeret og derefter stillet op i Windhoek. Omkring 1920 kom den nordlige bygningsfløj til.
Banegården emmer af stemning, og den er en af byens fineste opførelser fra den tyske kolonitid. I den kan man se ventesalen med blandt andet forskellige billeder fra Windhoek og andre byers tidlige tid. Her er også effekter som fx en stor passagerkurv, som blev brugt til at fire folk i land fra skibe ud for Swakopmund, hvor sand ikke gjorde sejlads helt ind til kysten mulig.
I banegårdens sydlige gavl er der en indgang til museet TransNamib Museum, der har udstillinger om landets jernbaner og kommunikation.
Foran stationen kan man blandt andet se et Zwilling-lokomotiv, der blev bygget i Tyskland og samlet i Swakopmund i 1903. Lokomotivet kørte mellem Swakopmund og Otavi i årene 1904-1915. I alt kom flere end 100 lokomotiver til at køre rundt i Namibia. Foran stationen står også nogle kuriøse køretøjer samt et nyere lokomotiv fra den sydafrikanske tid. Skråt fremme mod sydøst er der et grønt område med et monument omgivet af palmer. Det er det såkaldte Ovambo Campaign Memorial, der blev rejst til minde om faldne og sårede sydafrikanske soldater i et slag i 1917.
Et ekstra kuriosum til jernbanehistorien er, at man grundet banegårdens placering væk fra byen anlagde en sporvognslinje mellem jernbanen og pladsen Ausspannplatz i den sydlige ende af den nuværende Independence Avenue.
