Bajkalsøen er på størrelse med Belgien, og den når en dybde på 1.642 meter. Man kan ikke se helt til bunden, men Bajkal er en af verdens klareste søer, og det kan man tydeligt se både sommer og vinter. Om sommeren kan du ofte se ned til 8 meters dybde, mens sigtbarheden er 30-40 meter om vinteren.
Varm sommer og kold vinter
Sommeren er dejlig omkring Bajkal, og vinteren er dejligt kold med meget lave temperaturer, og det betyder selvfølgelig noget for vandtemperaturen. Typisk fryser søens overflade fra januar til maj eller juni, og tykkelsen varierer normalt mellem 0,5 meter og 1,4 meter.
I søens dybde ligger vandtemperaturen ret stabilt på lidt over 3 grader, mens overfladen varierer fra vinterens is til sommerens omkring 16 grader. I lavvandede bugte i søens sydlige del kan vandet endda blive helt op til 24 grader, når solen har varmet det mest muligt op.
Vejen over isen
I Bajkalsøen ligger øen Olkhon, og hver vinter forbereder specialister åbningen af isvejen, der forbinder øen med fastlandet. Vejen er 12 km lang, og her kan biler køre på søen fra kl. 9-18 i den periode, vejen er åben. I 2015 var vejen åben i dagene 17. februar til 23. marts.
Isen under vejen er typisk 60 centimeter tyk og kan bære køretøjer op til 10 ton. Den forbinder landsbyen Kurkut med Irkutskaja på Olkhon.
Nyd også dyrelivet
Livet omkring Bajkalsøen er spændende med de mange forskellige kulturer, der gennem tiden har påvirket denne del af Rusland. Dyrelivet er tilsvarende interessant, og her er mange endemiske arter grundet Bajkalsøens lange historie, klima og isolerede beliggenhed.
De to måske mest kendte dyr er den endemiske Bajkalsæl, der så at sige blev fanget i Bajkalsøen, da søen blev dannet og afskåret fra havene omkring den. Fisken omul er også endemisk, og den smager pragtfuldt og kan nydes i byerne langs søens bredder, hvor den tilberedes.
Sådan kommer du til Bajkal
Du kan komme til Bajkalsøen på flere måder. Den hurtigste er med fly til Irkutsk, hvorfra der er 70 km til byen Listvyanka ved søens bred. Du kan også vælge jernbanen fra bl.a. Moskva og stå af en Irkutsk eller nogle af byerne langs søen fra Sljudjanka til Babushkin. De ligger på Den Transsibiriske Jernbane, der er den mest benyttede. Transsib kører syd om Bajkalsøen, men du kan også vælge ruten nord om søen. Den hedder Baikalo-Amurskaja Magistral og stopper i byen Severobajkalsk.
Mange byer har gennem tiden skiftet navn og er derved blevet kendt som en anden by, selv om historien naturligvis stadig har sat sit præg. Konstantinopel er et godt eksempel, da tyrkerne skiftede dens navn til Istanbul i 1930, men hvor ligger Gqeberha?
Great Salt Lake i staten Utah er den største saltsø på den vestlige halvkugle, og den er hjemsted for en masse fugle og spændende seværdigheder. De ligger og venter på dig, og du får en god oplevelse, uanset om du har god tid til rådighed eller vil se det hele på det halve tid.
Du kender dem nok, de italienske westerns med ikonisk musik af Ennio Morricone og skuespillere som Clint Eastwood og Lee van Cleef. De såkaldte spaghettiwesterns blev produceret og instrueret af italienere, men de burde måske hedde paellawesterns, for de blev ofte optaget i Spanien.
Bajkalsøen er på størrelse med Belgien, og den når en dybde på 1.642 meter. Man kan ikke se helt til bunden, men Bajkal er en af verdens klareste søer, og det kan man tydeligt se både sommer og vinter. Om sommeren kan du ofte se ned til 8 meters dybde, mens sigtbarheden er 30-40 meter om vinteren.
Varm sommer og kold vinter
Sommeren er dejlig omkring Bajkal, og vinteren er dejligt kold med meget lave temperaturer, og det betyder selvfølgelig noget for vandtemperaturen. Typisk fryser søens overflade fra januar til maj eller juni, og tykkelsen varierer normalt mellem 0,5 meter og 1,4 meter.
I søens dybde ligger vandtemperaturen ret stabilt på lidt over 3 grader, mens overfladen varierer fra vinterens is til sommerens omkring 16 grader. I lavvandede bugte i søens sydlige del kan vandet endda blive helt op til 24 grader, når solen har varmet det mest muligt op.
Vejen over isen
I Bajkalsøen ligger øen Olkhon, og hver vinter forbereder specialister åbningen af isvejen, der forbinder øen med fastlandet. Vejen er 12 km lang, og her kan biler køre på søen fra kl. 9-18 i den periode, vejen er åben. I 2015 var vejen åben i dagene 17. februar til 23. marts.
Isen under vejen er typisk 60 centimeter tyk og kan bære køretøjer op til 10 ton. Den forbinder landsbyen Kurkut med Irkutskaja på Olkhon.
Nyd også dyrelivet
Livet omkring Bajkalsøen er spændende med de mange forskellige kulturer, der gennem tiden har påvirket denne del af Rusland. Dyrelivet er tilsvarende interessant, og her er mange endemiske arter grundet Bajkalsøens lange historie, klima og isolerede beliggenhed.
De to måske mest kendte dyr er den endemiske Bajkalsæl, der så at sige blev fanget i Bajkalsøen, da søen blev dannet og afskåret fra havene omkring den. Fisken omul er også endemisk, og den smager pragtfuldt og kan nydes i byerne langs søens bredder, hvor den tilberedes.
Sådan kommer du til Bajkal
Du kan komme til Bajkalsøen på flere måder. Den hurtigste er med fly til Irkutsk, hvorfra der er 70 km til byen Listvyanka ved søens bred. Du kan også vælge jernbanen fra bl.a. Moskva og stå af en Irkutsk eller nogle af byerne langs søen fra Sljudjanka til Babushkin. De ligger på Den Transsibiriske Jernbane, der er den mest benyttede. Transsib kører syd om Bajkalsøen, men du kan også vælge ruten nord om søen. Den hedder Baikalo-Amurskaja Magistral og stopper i byen Severobajkalsk.
